Det kan godt være, at der ikke kommer til at være flere end syv eller otte personer om bord.

Men det første fly med asylansøgere til Rwanda vil lette fra Storbritannien senere i dag. Det bekræftede den britiske udenrigsminister, Liz Truss, over for britiske medier her til morgen.

- Vi forventer at sende flyet afsted senere i dag, siger hun.

Der er fortsat tvivl om, præcis hvor mange asylansøgere der vil være ombord på flyet, da mindst tre personer stadig forsøger at omstøde deporteringen ved britiske domstole. Men får man ikke alle med i denne omgang, vil de komme med på det næste fly, siger udenrigsministeren.

Dagens flyafgang mod Rwanda sker som led i den asylaftale, som den britiske regering i april indgik med Rwandas regering. Den betyder, at alle asylansøgere, der er ankommet "illegalt" til Storbritannien, ikke vil få mulighed for at søge asyl i Storbritannien.

I stedet bliver de fløjet til Rwanda, hvor deres sag vil blive behandlet.

Formålet med planen er ifølge den britiske regering at afskrække menneskesmuglere fra at sælge migranter og flygtninge farlige rejser til Europa, ikke mindst via Middelhavet og over Den Engelske Kanal.

International anerkendelse

Som betaling for at tage imod asylansøgerne får Rwanda kontant betaling fra Storbritannien i form af en milliard kroner samt økonomisk støtte til asylansøgernes ophold, mens deres sag behandles.

Men det er ikke det eneste, som Rwanda får ud af aftalen, fortæller Simon Turner, som er professor i social antropologi med speciale i Rwanda ved Lunds Universitet.

- Det handler i høj grad om at få en eller anden form for international anerkendelse. Fordi Rwanda har problemer med blandt andet menneskerettigheder og ytringsfriheden, og der er begyndt at komme kritik af landets ledelse, siger han.

Blandt andet har Storbritannien tidligere været en stor donor, men er i de senere år begyndt at være tilbageholdende med støtte til Rwanda netop på grund af landets demokratiske problemer, fortæller professoren.

- Men så snart de indgår sådan en her aftale, gør de sig afhængige af Rwanda. Og så er det lidt svært at komme med en løftet pegefinger efterfølgende. Så det er helt klart et af formålene med det, siger han.

Det samme siger Peter James Stark, der tidligere har været rådgiver for den britiske regering på den Storbritanniens ambassade i Danmark.

- Rwanda får det ud af det, at de bliver anerkendt som et sikkert tredjeland. At resten af verden ser Rwanda som en velfungerende stat, som godt kan håndtere internationale problemer, siger Peter James Stark, der i dag er ansat i Nets som 'head of public affairs'.

FN: Et katastrofalt koncept

Flyet mod Kigali kan lette senere i dag, efter en britisk appeldomstol mandag gav endeligt grønt lys til, at planen om at sende asylansøgere til Rwanda kunne træde i kraft.

Det skete på trods af skarp kritik fra mere end 160 britiske velgørenheds- og menneskerettighedsorganisationer, som i de seneste uger har arbejdet for - og er lykkedes med - at få taget størstedelen af de personer, der skulle have været ombord på flyet, af passagerlisten.

Den samlede ledelse i Church of England har kaldt planen for "en amoralsk politik, der gør England til skamme", mens den britiske ærkebiskop, Justin Welby, har kritiseret planen i skarpe vendinger og kaldt den "i direkte modstrid med Guds natur".

Også chefen for FN’s flygtningehøjkommissariat, Filippo Grandi, har fordømt den britiske plan:

- Vi mener, at det her er helt forkert. Af så mange forskellige årsager. Den præcedens, som det her skaber, er katastrofal for et koncept, som man skal være fælles om, som asyl, siger han ifølge Ritzau.

Den britiske regering har afvist kritikken og udtalt, at Storbritannien har en "stolt historik" for at hjælpe mennesker i nød, skriver BBC.

Ingen returbillet til Storbritannien

Når asylansøgerne ankommer til Rwandas hovedstad, Kigali, så vil de blive installeret på et hotel uden for byen. Her kan de vælge at søge om asyl i Rwanda - eller rejse tilbage til deres hjemlande. Der er ingen muligheder for en returbillet tilbage til Storbritannien.

Vælger de at søge om asyl, vil behandlingen formentlig gå hurtigt, fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

- Hvis deres ansøgning bliver godkendt, vil de kunne blive i landet. Og selv dem, hvis asyl bliver afvist, vil sandsynligvis stadig få mulighed for at blive, da Rwanda er ret gavmilde med for eksempel arbejdstilladelser, siger han.

- Men i virkeligheden er det nok sådan, at rigtigt mange af de her mennesker slet ikke har lyst til at blive i Rwanda.

Tværtimod er det mere sandsynligt, at de asylansøgere, der kommer fra Storbritannien, vil have den samme indstilling til at blive i Rwanda, som visse af de andre flygtninge, der allerede befinder sig i landet.

- Rwanda har i forvejen et center for folk, der er kommet til efter at være strandet i Libyen. Dem var jeg nede og tale med sidste år, og der var altså ingen af dem, der havde planer om at blive i Rwanda, siger Søren Bendixen og fortsætter:

- De havde blikket stift rettet mod Europa. Og det kan man meget vel forestille sig også vil være tilfældet her.

Ikke specielt bekymrende

Også den danske regering har haft samtaler med Rwanda om mulighederne for behandling af asylansøgninger uden for Danmark. Det meddelte daværende udenrigsminister Mattias Tesfaye (S) sidste forår efter et besøg i det østafrikanske land.

Det er fortsat uklart, præcis hvilken form en sådan aftale ville tage, men noget af det, der har vakt bekymring, er de forhold, som asylansøgerne ville blive udsat for i Rwanda - ikke mindst på grund af landets autoritære styre og problemer med menneskerettighederne.

Her kommer det dog helt an på, hvad man sammenligner med, siger Simon Turner fra Lunds Universitet.

- De hoteller ser ganske fine ud, men havner du i en flygtningelejr i Rwanda, så er niveauet meget lavere end på et asylcenter i Danmark. Men sammenligner man med de forhold, der er i resten af verden, hvor det store antal af flygtninge er, så er det ikke et specielt bekymrende sted.

Kampen om den britiske asylplan er dog ikke ovre endnu. I næste måned skal en britisk domstol afgøre, om planen er i strid med international lov.