Fangetransporten kommer roligt frem til en lille retsbygning i den rwandiske by Gesenyi. En håndfuld bevæbnede vagter følger nøje med, mens den 53-årige danske statsborger Wenceslas Twagirayezu i lyserød fangedragt bliver fulgt ind i retsbygningen.

På vejen når han at give sin søn et lille kram. Sønnen er rejst hele vejen fra Danmark for at overvære den opsigtsvækkende sag.

Wenceslas Twagirayezu er tiltalt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, ved dagens retsmøde erklærer han sig uskyldig i alle anklager.

Anklageren har indkaldt ni vidner, der skal beskrive den anklagedes handlinger i april 1994, da Rwanda stod midt i et af verdenshistoriens mest brutale folkedrab. På 100 dage blev op mod 800.000 tutsier og moderate hutuer brutalt myrdet. Anklageren mener, at Wenceslas Twagirayezu spillede en væsentlig rolle; at han både dræbte og medvirkede til drab.

Den tiltalte blev anholdt i Danmark tilbage i 2017.

Gennem længere tid havde han været hemmeligt undersøgt af dansk politi, der af flere omgange havde været i Rwanda for at undersøge beskyldninger om hans medvirken til folkedrabet. Omkring 30 vidner blev afhørt, men der skulle en international arrestordre til, før dansk politi gik videre med sagen.

De rwandiske myndigheder ville have Wenceslas Twagirayezu udleveret og præsenterede de danske myndigheder for et voldsomt anklageskrift. Han skulle have medvirket til drabet på flere tusinder af tutsier i Rwanda i april 1994.

Wenceslas Twagirayezu nægtede sig skyldig, og det gør han fortsat den dag i dag.

Udleveret i 2018

Om anklagerne mod Wenceslas Twagirayezu er stærke nok til føre til dom, er ikke prøvet ved en dansk domstol. Derimod vurderede først byretten og sidenhen landsretten, at der var et stærk nok grundlag til at udlevere ham til retsforfølgelse i Rwanda, og siden han blev udleveret i 2018, har han siddet varetægtsfængslet i Rwanda.

En af Wenceslas Twagirayezus gode venner er til stede ved retten i Rwanda. Udover at være ven så er Rasmus Hylleberg også stor kender af Rwanda, hvor han har boet i flere omgange, og samtidig er han folketingskandidat for Venstre.

I hans optik skulle Danmark aldrig have udleveret Wenceslas Twagirayezu:

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at Danmark bakker op om det internationale retssamfund, og det gælder også Rwanda, hvor det er vigtigt at finde de folkemordere, der stadig ikke er blevet kendt skyldige, siger Rasmus Hylleberg og forsætter:

- I den her sag er beviserne til gengæld så utroligt dårlige, og man ser mange sager med sådanne anklager i Rwanda, og derfor synes jeg, det er helt uforståeligt, at man har taget det skridt at udlevere ham – med den dokumentation, der ligger i retssagen, så kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle have gjort det.

Wenceslas Twagirayezu kom til Danmark som flygtning i 2001. Årene forinden tilbragte han, ifølge de oplysninger han gav til de danske myndigheder, i en flygtningelejr i Rwandas naboland, DR Congo, det tidligere Zaire.

Sammen med sin dengang toårige søn søgte han asyl i Danmark. Han fik opholdstilladelse, familiesammenføring og senere dansk statsborgerskab.

Familien blev dansk, studerede, arbejdede og levede en ret almindelig tilværelse på Sjælland. Den tilværelse kom til en brat slutning, da han blev anholdt, og i dag sidder han på anklagebænken for forbrydelser, der er næsten umulige at begribe:

Folkedrabet i Rwanda var en massakre, hvor op mod 800.000 tutusier blev dræbt i løbet af bare 100 dage.

Den anklagede hævder, at han slet ikke befandt sig i Rwanda i de afgørende dage, hvor han angiveligt skulle have begået de påståede forbrydelser, og i forbindelse med retssagen er der indkaldt en række vidner, der vil forklare, at han befandt sig i nabolandet, da drabene fandt sted.

På den anden side vil anklagemyndigheden stille med vidner, der fortæller en ganske anderledes historie om begivenhederne for 28 år siden.

Tre dommere skal de næste fem dage lytte til anklagerens ni vidner og forsvarets 24. I retssalen sidder omkring 20 tilhørere, en del af dem er vidner.

Historisk retsopgør

Retsopgøret efter folkedrabet har haft et enormt omfang. Den internationale krigsforbryderdomstol har forsøgt at dømme de værste forbrydere, mens særlige lokale domstole har forsøgt at tage sig af de mindre sager.

Her har man gennem en årrække haft op mod en million mennesker på anklagebænken, hvoraf størstedelen er blevet kendt skyldige.

I dag forsøger en særlig efterforskningsenhed i Rwanda at opspore eftersøgte krigsforbrydere i udlandet. De har omkring 1.000 mistænkte i kikkerten og har i flere omgange også peget pilen mod Danmark.

Danmark er et af relativt få lande, der har valgt at udlevere til strafforfølgelse i Rwanda, og sagen, der starter i dag, er den første, hvor den tiltalte er dansk statsborger.

En del lande har været meget tilbageholdende med at udlevere mistænkte krigsforbrydere på grund af mistanke om, at det ikke er muligt at få en retfærdig rettergang i Rwanda. Argumenter, som danske domstole altså ikke vurderede, skulle stå i vejen for en udlevering i 2018.

Den tiltalte virker rolig og meget fokuseret. Han har siddet fængslet i fem år, først i Danmark og sidenhen i Rwanda, så han har haft tid nok til at forberede sit forsvar sammen med sin rwandiske advokat. Lykkes det ikke for ham at overbevise dommerne om sin uskyld, kan han se frem til mange års fængsel.

Som en del af udleveringsaftalen mellem Danmark og Rwanda, vil han dog få lov at afsone sin straf i Danmark.