Ryborg: Brexit-aftale udskyder effekten af britisk EU-exit

ANALYSE Storbritannien vil agere som et fuldgyldigt EU-medlem i nogle år efter landets udmeldelse.

En mand går forbi et skilt, der agiterer for, at grænsen mellem Irland og Nordirland skal forblive åben. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)

Man skal nærmest være ansat i EU-systemet eller have sin daglige gang i Bruxelles, hvis man den 30. marts 2019 skal finde noget synligt bevis på, at Storbritannien har forladt EU.

Fra den dag vil britiske diplomater ikke længere deltage i EU-møder. Der vil ikke være en britisk EU-kommissær og Nigel Farage og de øvrige britiske medlemmer af Europa-Parlamentet vil ikke længere deltage i parlamentets møder i Strasbourg og Bruxelles.

Men ser man bort fra EU-folket i Bruxelles, så vil det i praksis være svært for borgere - både i Danmark og Storbritannien at se nogen forskel, når London har sagt farvel og tak til unionen.

Alle EU´s tusindvis af love vil formentlig stadig gælde i Storbritannien i tiden efter den britiske EU-exit.

Storbritannien vil fortsætte med at betale til EU-kassen i præcis det samme tempo som Storbritannien betaler i dag. Den britiske EU-udmeldelse vil de første år efter udmeldelsen ikke komme til at koste de danske skatteborgere en krone.

Og de danskere som bor i London, Luton eller Liverpool vil fremover have de samme rettigheder til sygesikring, folkepension og andre velfærdsgoder, som alle de britiske statsborgere har.

En politisk aftale

Efter ni måneders forhandlinger blev EU og Storbritannien fredag morgen enige om rammerne for den fremtidige skilsmisseaftale.

Der er tale om en politisk aftale. Der er et antal tekniske spørgsmål som er uløste og den politiske aftale skal de kommende måneder skrives om til en egentlig traktattekst, som kommer til at udgøre den juridiske ramme for Storbritanniens udtræden af EU. Men med den politiske aftale, som blev indgået fredag, er det tydeligt, at begge parter har erkendt, at Storbritanniens udtræden af EU kommer til at tage tid.

Da Brexit-forhandlingerne begyndte for ni måneder siden var det indstillingen hos flere ledende britiske politikere, at Storbritannien ikke skulle fortsætte med at betale til EU-kassen efter landets EU-exit. Udenrigsminister Boris Johnson karakteriserede EU´s krav som ”afpresning”. Men efterhånden som forhandlingerne er skredet frem, har Storbritannien accepteret, at landet fortsætter med at betale fuldt og helt til EU-kassen frem til udgangen af 2020 – præcis som Storbritannien betaler i dag.

Til gengæld for de betalinger får Storbritannien så også den fulde valuta for pengene ved fortsat at være med i EU´s forskellige politikker. Britiske universiteter og forskere kan for eksempel fortsat være med i EU´s forskningspolitik, og Storbritannien vil være med i udviklingsbistand.

Når EU´s Brexit-forhandler fredag morgen blev bedt om at give et eksempel på, hvor EU havde givet sig i forhold til de oprindelige EU-krav i forhold til Storbritanniens indbetalinger til EU-kassen efter Brexit, så sagde han, at EU har accepteret, at Storbritannien ikke skal betale for flytningen af EU´s medicinalagentur og EU´s bankagentur, når de to flyttes til henholdsvis Amsterdam og Paris. Men derudover vil Storbritannien stort set fortsætte med at betale til EU-kassen som hidtil.

Borgere beholder rettigheder

Da briterne stemte om landets fremtidige EU-medlemskab i juni 2016 dominerede spørgsmålet om immigration og de flere millioner EU-borgere, som bor og arbejder i Storbritannien. Premierminister Theresa May lovede efter afstemningen, at Storbritannien vil få nedbragt antallet af EU-borgere, som kommer til Storbritannien fremover. Spørgsmålet er, hvordan den britiske premierminister vil gennemføre det løfte?

EU-landene frygtede, at en metode ville være at forringe EU-borgeres rettigheder, og derfor krævede EU fra starten af skilsmisseforhandlingerne, at de EU-borgere, som bor og arbejder i Storbritannien i dag, også vil bevare deres fulde rettigheder til velfærdsydelser som pension og adgang til sundhedsvæsenet efter Brexit.

Den aftale, som EU og Storbritannien nu er blevet enige om principperne for, er meget generøs. Alle EU-borgere, som bor i Storbritannien i dag, bevarer deres rettigheder. Og det gælder også for alle nye EU-borgere, som flytter til Storbritannien, inden landet formelt har forladt EU. Rettighederne gælder også efter den britiske EU-udmeldelse, hvis for eksempel en EU-borger bor i landet – men hendes mand eller børn først flytter til Storbritannien efter den 30. marts 2019. Og hvis der opstår tvivl om præcis, hvordan EU-rettighederne skal tolkes, så vil det være EU-Domstolens tolkning af reglerne, som gælder – som minimum frem til 2027.

Til gengæld får alle britiske pensionister i Spanien, briter, som arbejder i Danmark og andre steder i EU, lov til at beholde alle deres rettigheder på samme måde. Dermed er parterne enige om en aftale, som i princippet betyder, at EU-borgere beholder deres rettigheder.

For EU-borgere, som flytter til Storbritannien fremover – efter landet har forladt EU – vil Storbritannien have mulighed for at indføre andre og mere restriktive regler. Fra hvornår, det vil kunne ske i praksis, afhænger dog af, hvilken type af overgangsordning Storbritannien aftaler med EU.

Irsk grænse uafklaret

Det store emne, som har forsinket færdiggørelsen af skilsmisseaftalen, var spørgsmålet om, hvordan man undgår, at der skal indføres grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, når Storbritannien forlader både EU´s indre marked og EU´s toldunion.

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU endte i realiteten på dette punkt med en aftale, som ikke er nogen aftale. De to parter er enige om, at de vil tage de nødvendige skridt for at forhindre, at der blive genindført grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Parterne håber, at problemerne kan løses med en række forskellige regler og ordninger i den handelsaftale, som EU og Storbritannien nu skal i gang med at forhandle.

Men hvis det ikke lykkes, så har Storbritanniens Theresa May nu i forhandlingerne lovet, at Storbritannien vil sikre, at Nordirland fortsat vil følge reglerne for EU´s indre marked på de områder, hvor det måtte være nødvendigt for at undgå grænsekontrol. Med andre ord: Parterne håber, at en kommende handelsaftale kan løse de udfordringer, der opstår, når Storbritannien forlader EU´s indre marked og toldunionen. Men hvis der ikke kan findes en løsning, så vil Nordirland blive ved med at følge de regler for det indre marked, som er nødvendige for at undgå grænsekontrol.

Svær vej frem

Med rammerne for den fremtidige skilsmisse-aftale på plads, så kan EU og Storbritannien indlede det nye år med at se fremad. Og hvis de hidtidige ni måneder var besværlige forhandlinger, så er det intet mod, hvad der venter de to parter i den kommende tid:

- De største udfordringer ligger stadig foran os, sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, fredag morgen.

Først skal Storbritannien og EU hurtigt i gang med at forhandle om en såkaldt overgangsordning. Den britiske regering har tidligere talt om, at landet har brug for yderligere to år efter den formelle udmeldelse, inden Storbritannien er parat til at stå udenfor EU. Ifølge Donald Tusk så er EU parat til at forhandle en overgangsordning for nogle år. Men vilkårene er, at Storbritannien fortsætter med at følge alle EU´s regler – også nye EU-regler, som EU-landene måtte vedtage, efter Storbritannien har forladt EU. Storbritannien skal også fortsætte med at betale kontingent til EU-kassen – helt som landet betaler i dag. Og Storbritannien skal følge afgørelser fra EU-Domstolen og fra andre myndigheder, mens overgangsordningen løber.

Forventningen er, at Storbritannien vil acceptere vilkårene for en sådan overgangsordning, og sker det, så vil Storbritannien reelt fortsat være underlagt EU´s regler og vilkår frem til engang tidligst i 2021.

På enkelte områder vil det dog være teknisk muligt for Storbritannien ikke at følge EU-reglerne. Det kan for eksempel gælde for nogle dele af EU´s udenrigspolitik, hvor Storbritannien godt vil kunne være med i det indre marked uden fuldstændig at kopiere den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det store spørgsmål er dog, hvilket forhold der skal være mellem Storbritannien og EU, når overgangsordningen er udløbet. Den britiske premierminister, Theresa May, ønsker et samarbejde som er langt mere udbygget end eksempelvis den frihandelsaftale, som EU og Canada har indgået.

Men EU´s Brexit-forhandler, Michel Barnier, sagde fredag morgen, at han ikke – hverken juridisk eller politisk – kunne se andre muligheder end en klassisk frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien, når nu den britiske regering har udelukket, at landet ønsker fortsat at være med i EU´s indre marked.

Hvis Storbritannien kun kan få en frihandelsaftale med EU, så vil det frem for alt skabe problemer for serviceindustrien på begge sider af Kanalen, da frihandelsaftaler kun i meget begrænset omfang omhandler serviceindustrien.

I Bruxelles vurderes det, at der vil komme til at gå en rum tid, inden EU og Storbritannien kan indlede formelle forhandlinger om en frihandelsaftale. Efter nytår vil man kunne indlede forberedende samtaler om frihandel. Men EU-siden mangler stadig en klar udmelding om, hvilken type af fremtidigt samarbejde Storbritannien ønsker. Theresa May har erkendt, at hendes regering endnu ikke har lagt sig fast. Og indtil Storbritannien har præsenteret landets ønsker, er det svært at komme i gang med konkrete forhandlinger.

Derudover ønsker EU-landene – og Europa-Parlamentet – at de juridiske rammer for skilsmisseaftalen skal være på plads, inden de formelle handels-forhandlinger kan begynde. Det betyder, at EU og Storbritannien formentlig tidligst kommer rigtigt i gang med handelsforhandlinger hen mod slutningen af 2018.

Facebook
Twitter