Ryborg: Milliardstor coronapakke fra centralbanken er større end forventet

Den Europæiske Centralbank forsøger at genopbygge tilliden efter en uheldig udtalelse.

Christine Lagarde, der er formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), mødte i sidste uge hård kritik, efter hun sagde, at det ikke er bankens opgave at indsnævre det stigende kreditspænd mellem landene. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Det er bestemt ikke småpenge, Den Europæiske Centralbank (ECB) nu vil pumpe ud i den europæiske økonomi.

Sent i aftes lancerede eurolandenes centralbank en hjælpepakke på svimlende 5.604 milliarder kroner, som skal hjælpe landene igennem coronakrisen.

Pengene skal bruges på at opkøbe værdipapirer i eurolandene, så de kan holde gang i deres økonomier. Og der er tale om storindkøb fra centralbankens side, forklarer DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- Det er et stort beløb. Også større end både banker og andre havde forventet og håbet på fra Den Europæiske Centralbanks side. Det kan man også se her til morgen, hvor markedet har reageret positivt på meldingen, siger han.

- Derudover har centralbanken også sagt, at den er klar til at gøre mere, hvis det skulle blive nødvendigt. Og det bliver det formentlig, tilføjer han.

Dyrt at hjælpe

Det er ikke kun den danske regering, der i disse dage kaster den ene økonomiske redningskrans efter den anden ud for at holde hånden under virksomheder og erhvervsliv.

Det gør man også i de 19 lande, der er med i eurosamarbejdet. Men det er bestemt ikke billigt, og derfor har landene selv behov for at kunne låne penge til de mange hjælpepakker.

Når lande skal låne penge, gør de normalt ved at udstede statsobligationer, som de så sætter til salg. Hvis der er mange købere, stiger kursen, mens renten falder.

Det samme er tilfældet for de store virksomheder, der udsteder virksomhedsobligationer i stedet for at låne pengene i bankerne.

- Nu har Den Europæiske Centralbank sagt, at den er en storkøber, som er parat til at købe både stats- og virksomhedsobligationer for mere end 5.600 milliarder kroner. Det betyder med andre ord, at både lande i eurozonen og virksomheder kommer til at kunne låne penge ved at udstede obligationer til en lav rente, forklarer Ole Ryborg.

- Det er selvfølgelig godt nyt, når man får behov for at låne rigtig mange penge.

Der er brug for støtte, hvis de europæiske økonomier ikke skal kollapse som følge af coronakrisen, lyder det fra ECB. (Foto: OLAF KRAAK © Scanpix)

Ikke nok

Den nye hjælpepakke fra centralbankens side kommer oven i den, der blev præsenteret i sidste uge på knap 1.000 milliarder kroner.

Den var både målrettet de små og mellemstore virksomheder, der lige nu kæmper en hård kamp for at kunne betale regninger og løn til deres medarbejdere, og de store virksomhedskoncerner, som ligeledes har problemer med at holde gang i produktionen.

- Centralbanken har ligesom mange lande indset hen over weekenden, at den første pakke ikke var stor nok. Hvis man lægger beløbene sammen, er centralbanken nu klar til at poste mere end 6.570 milliarder kroner ud i økonomien, siger Ole Ryborg.

Men det skal også ses i lyset af, at formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, i sidste uge sendte chokbølger igennem den europæiske økonomi, da hun i sidste uge blev spurgt ind til de såkaldte "kreditspænd".

- Det pressemøde var intet mindre end en kæmpe katastrofe, siger Ole Ryborg.

Enorm kritik af Lagarde

Kreditspænd er kort fortalt den renteforskel, der er på de forskellige landes statsobligationer.

Hvis man som investor stoler på, at et land kan betale pengene tilbage, er man også parat til at købe statsobligationer til en høj kurs, fordi risikoen er så lav.

Er man derimod nervøs for, om staten kan indløse statsobligationerne, vil man ikke betale meget for dem – og så stiger renten, som man har set det i Italien. Det er det EU-land, der er blevet hårdest ramt af coronasmitten, og landet kæmper oven i det med en dårlig økonomi og en gæld, der svarer til 135 procent af landets bruttonationalprodukt.

- Lige nu stoler markedet eksempelvis mere på de tyske statsobligationer end de italienske, og derfor er forskellen vokset i den seneste tid, forklarer Ole Ryborg.

Men i sidste uge udtalte Christine Lagarde, at det ikke er Den Europæiske Centralbanks opgave at indsnævre det stigende kreditspænd, vi har set.

- Markedet opfattede det sådan, at hun var ligeglad med, om der var højere renter på italienske statsobligationer. Øjeblikket efter steg renten på italienske statsobligationer med 2,6 procentpoint. Det kom oven i den krise, Italien i forvejen befinder sig i, og kritikken var efterfølgende enorm, siger Ole Ryborg.

'Whatever it takes'

Christine Lagarde undskyldte efterfølgende for sin udtalelse. Men ifølge Ole Ryborg har hun tabt troværdighed, og det forsøger hun nu at modarbejde med det nye udspil.

- Det bliver op ad bakke for Christine Lagarde, for hun har virkelig dummet sig. Hun forsøger nu at sige, at centralbanken er klar til at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at berolige markederne. Men sagen er den, at ord er meget, meget vigtige i de her tider. Hun er nødt til at genopbygge sin troværdighed, og derfor blev hun nødt til at smide 7.600 milliarder kroner på bordet, siger Ole Ryborg.

Ifølge Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Dansk Bank, gør Christine Lagarde op med sin politikerfejl.

- Forhåbningen er, at de nye opkøb kan være med til at lægge en dæmper på de rentestigninger, vi har set både i statsobligationsrenterne for især Italien, men også i kreditmarkedet som helhed, skriver han i en analyse.

- Lagarde prøver med sin nye tiltag at signalere, at hun, ligesom sin forgænger (Mario Draghi, red.), også vil gøre "whatever it takes" (hvad det kræver, red.) for at holde hånden under euroen og europæisk økonomi. ECB siger fortsat, at den står klar til at gøre mere om nødvendigt, lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Facebook
Twitter