Ryborg om Junckers nye grænsepatrulje: "Der venter et større slagsmål"

Jean-Claude Juncker foreslår at oprette en fælles europæisk grænsepatrulje. Det får blandede modtagelser herhjemme.

Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, holder sin sidste "State of the union"-tale. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

For at styrke EU's ydre grænser og hjælpe de lande, der modtager flest flygtninge og migranter, foreslår EU-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at oprette en EU-patrulje på 10.000 betjente.

- Konflikten i Syrien viser os, hvordan den internationale orden er blevet forflyttet. Gårsdagens alliancer er ikke morgendagens alliancer. Derfor har vi brug for et stærkt Europa. Det betyder ikke, at vi militariserer EU, men vi skal kunne forsvare vores beboere mod interne og eksterne trusler, sagde Juncker i sin årlige State of the Union-tale i dag.

EU-Kommissionens forslag:

10.000 grænsebetjente i 2020. Af dem skal 7.000 være korttidsansatte fra medlemslandene. 1.500 langtidsansatte fra medlemslandene og så 1.500 som er EU-ansatte. Altså medlemslandene skal levere langt de fleste. Det bliver ikke EU-ansatte.

I 2027 skal andelen af EU-ansatte være vokset til 3.000 – og dermed andelen af nationalt ansatte lavere.

Kommissionen regner med, at det vil koste 1,3 milliarder euro (9,7 milliarder kr) at etablere grænsekorpset.

Derefter regner Kommissionen med, at det vil koste 11,3 milliarder euro (84,2 mia kr.) at drive agenturet i perioden 2021-27.

Korpset kan kun operere i medlemslandene, hvis de bliver inviteret af et land.

Ideen er, at grænsepatruljen skal mindske strømmen af migranter mod Europa. Under myndighed og kontrol af den medlemsstat, de er udstationeret til, kan medlemmer af EU's grænsevagt-korps udføre opgaver som identitetskontrol, godkendelse eller nægtelse af indrejse ved de ydre grænser, og opfange folk ved grænsen for at sikre, at grænserne respekteres.

DR Nyheders EU-korrespondent, Ole Ryborg, uddyber:

- Det, EU gør, er at anskaffe fly, både, overvågningssystemer, computersystemer og så videre. Så skal et EU-agentur kunne koordinere betjentene. De fleste af dem, som er sendt ud i marken, skal være udsendt fra medlemslandene - men få løn fra EU og være i EU´s tjeneste, siger Ole Ryborg og fortsætter:

- Kommissionen håber også, at man kan lave aftaler med tredjelande - altså f.eks. lande i Nordafrika - og at EU-grænsevagter skal kunne få lov til at agere i de lande, og der arbejde for at hjælpe med at forhindre illegal indvandring ind i EU.

Blandet modtagelse

Herhjemme får Jean-Claude Junckers tale blandede modtagelser. Særligt hans forslag om de 10.000 grænse-betjente bliver diskuteret - og det roser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter. Det glæder statsministeren, at EU er dedikeret til at tackle udfordringen med migration.

- Forebyggelse er nøglen: (Vi skal, red.) bygge partnerskaber med tredjelande og sikre en stærk og effektiv grænsekontrol, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er til gengæld mere skeptisk:

Han mener, at Danmark bør klare sig selv, når det handler om flygtninge-strømme og grænse-kontrol:

- Knap 5.000 er vendt om på grænsen takket være vores grænsevagter og sendt tilbage til Tyskland igen. Vi skal nok klare det selv. Vi skal nok klare os uden hans, ja, det er det rene ingenting, han kommer med, siger Søren Espersen.

Og Jean-Claude Junckers plan bliver ikke billig at implementere. Det koster 11 milliarder kroner at etablere den 10.000 mand store grænsepatrulje. Derudover mere end 80 milliarder kroner for at drive den fra 2020 til 2027.

- Så der venter et større slagsmål om det her forslag - frem for alt på grund af prisen. Ikke fordi ingen vil have mere kontrol, afslutter Ole Ryborg.