Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har sat en alvorlig kæp i hjulet på Sveriges planer om at blive optaget i Nato.
Og en løsning på problemet kræver først og fremmest tålmodighed, lyder analysen fra DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.
En række koranafbrændinger foran den tyrkiske ambassade i Stockholm er noget af det, der har fået Erdogan til at trække veto-kortet og nægte Sverige optagelse i forsvarsalliancen. I hvert fald indtil Sverige forbyder afbrændinger af muslimernes hellige skrift.
- Sverige, I kan lige så godt spare jer! Så længe i tillader afbrændingen af min hellige bog, Koranen, vil vi ikke sige ja til jeres indtrædelse i Nato, tordnede præsidenten onsdag i en tale til sit parti.
Men allerede til foråret skal tyrkerne til stemmeurnerne for at vælge landets regering. Og vurderingen er lige nu – både i Nato-toppen og i Sverige – at meget af præsidentens dunder er ren indenrigspolitik. Og valgkamp.
- Han er presset. Han står over for et valg den 14. maj. Det er derfor, vi hører den her hårde, hårde retorik, siger Ole Ryborg.
Og derfor kan svenskerne ikke gøre meget andet end at vente.
- Analysen i Sverige og i Natos hovedkvarter er, at det her skal holdes i ro. Forhåbningen er, at når man kommer på den anden side af valget, så kan Erdogan bløde op, og så kan det tyrkiske parlament ratificere, siger Ole Ryborg.
Sverige og Finland går hånd i hånd
I maj sidste år indgav både Sverige og Finland deres ansøgninger om optagelse i Nato. Det skete på baggrund af de trusler, der opstod fra øst, efter at Rusland invaderede Ukraine.
Præsident Erdogan har givet udtryk for, at han bakker op om medlemskab til Finland. Men i dag mødtes den finske statsminister, Sanna Marin, med sin svenske pendant, Ulf Kristersson, og gjorde det klart, at de har tænkt sig at følges ad.
- Denne rejse tager vi hånd i hånd, præcis som vi begyndte den, sagde Sanna Marin på pressemødet bagefter.
Strategi kan presse Tyrkiet
Og ved at fastholde status quo, spiller de bolden tilbage til Tyrkiet og Erdogan, forklarer Ole Ryborg.
- De sender først og fremmest et signal til Tyrkiet om, at nu kommer de ikke til at ændre på mere, hverken i Sverige eller Finland. Nu holder man fast i, at den her proces skal køre.
Til juli er der nemlig Nato-topmøde i Vilnius. Både Sverige og Finland håber på, at det er ved dén lejlighed, de kan blive optaget.
Og det kommer helt naturligt til at lægge trykket tilbage på Tyrkiet og præsident Erdogan, siger Ole Ryborg.
- Når valget først er overstået, vil der være pres på Erdogan for at få løst problemet inden sommer.