Rydning af kontroversiel asyllejr bliver udskudt

400 vrede asylansøgere opholder sig stadig i omstridt lejr på ø og nægter at blive forflyttet.

Billedet, udleveret af en organisation, som hjælper flygtningene og migranterne, viser de vrede, mandlige asylansøgere protestere mod myndighedernes behandling. (Foto: REFUGEE ACTION COALITION HANDOUT © Scanpix)

Planen var, at alle asylansøgere i en meget omtalt lejr på stillehavsøen Manus i dag skulle tvangsflyttes til andre asylcentre.

Men foreløbig ser det ikke ud til at ske før om et døgns tid eller mere. Rømningen er af uvisse årsager blevet udskudt, skriver Reuters.

- Politiet står uden for og taler i en mikrofon. De siger til flygtningene:'i morgen er den sidste dag, du kan være her', fortæller en iransk journalist med kurdiske rødder, som har været i lejren de seneste fire år.

De sidste to dage har omkring 200 asylansøgere frivilligt forladt lejren, men 400 af de oprindelig cirka 600 mandlige ansøgere nægter fortsat at tage af sted af frygt for overfald fra lokalbefolkningen, skriver ABC News i Australien.

Flere gange tidligere er asylansøgerne blevet overfaldet, når de har været på udgang fra lejren på øen, der er en del af i Papua New Guinea.

Meldinger fra de asylansøgere, som allerede er blevet forflyttet, lyder, at forholdene på de nye asylcentre virker værre, end hvad de har været vant til i den lukkede lejr.

Vil ikke bruge magt for at fjerne dem

Tidligere har myndighederne sagt, man var parate til at tage magtmidler i brug for at fjerne mændene, der primært kommer fra Iran, Afghanistan, Sri Lanka, Pakistan og Bangladesh.

Men nu oplyser politiinspektøren på øen, at sådanne metoder ikke kommer til at finde sted.

I torsdags fik de tilbageværende i lejren ellers beskeden:

- Hvis det bliver nødvendigt, vil der blive anvendt magt mod jer, der nægter frivilligt at flytte for jeres egen skyld.

Dog er myndighedernes tålmodighed ved at være brugt op, og man er således gået i gang med at ødelægge de hegn og interimistiske opholdssteder, som mændene har bygget.

I Australien har folk været på gaden ad flere omgange for at protestere mod den måde, som de australske myndigheder har behandlet flygtningene og migranterne på ved at placere dem på øer i Papua New Guinea. I går var der protester igen i Sydney. (Foto: William WEST © Scanpix)

Lejren har i flere år været brugt af Australien, men den blev for nylig beordret lukket af Højesteret i Papua Ny Guinea, der mente, at den er ulovlig.

FN har længe kritiseret forholdene, som er blevet beskrevet som kummerlige.

De seneste ti dage er desperationen steget hos flygtninge og migranter i lejren, idet myndighederne som led i den planlagte rømning har lukket for vand og strøm. Og de har ikke haft adgang til lægehjælp.

Det har fået asylansøgere til at begynde at grave brønde for at finde drikkevand. Men nu har myndighederne ifølge Reuters taget de beholdere, som ansøgerne har til at samle vand i.

Australien har placeret flygtninge og migranter på øen, inden de nåede landet med båd. Så drukner flygtninge og migranter heller ikke i jagten på et bedre liv, har australierne sagt. Men metoden har de senere år givet både international kritik og affødt voldsomme opråb fra menneskerettighedsorganisationer.

Australierne tillader ikke flygtninge, der kommer rejsende i overfyldte både, da det giver menneskesmuglere endnu større incitament til at sende flere af sted mod Australiens kyst, har det lydt fra myndighederne.