Fra februar næste år bliver det forbudt at ryge på offentlige steder i Frankrig.
Caféer, natklubber og restauranter får en frist indtil januar 2008 til at stoppe for al rygning, siger den franske premierminister Dominique de Villepin.
Rygning dræber hver dag 13 mennesker i Frankrig.
- Det er en uacceptabel realitet, sagde de Villepin i aftes i et tv-interview.
Overtræder man forbuddet, koster det en bøde på 550 kroner.