Så dyr var den amerikanske valgkamp

Valgkampen i USA var mere end otte gange dyrere end i 2008, fordi en ny lov giver donorer lov til at støtte med så mange penge, de vil.

En mand går forbi en stor valgreklame for demokraterne i Philadelphia. Reklamer er noget nogle af 35 milliarder kroner, de amerikanske valgkroner er gået til. (Foto: Jessica Kourkounis/Getty Images/AFP © Scanpix)

Præsidentvalget i USA slog alle rekorder, når man kigger på, hvor mange dollars der blev brugt på at sikre enten Barack Obamas eller Mitt Romneys sejr.

Seks milliarder dollars svarende til 35 milliarder kroner er der ifølge Center for Responsive Politics brugt på de to præsidentkandidaters valgkamp.

Det svarer til 199 kroner per stemmeberettiget amerikaner, og det er mere end otte gange mere end sidste præsidentvalgkamp i 2008, hvor der blev bruge 700 millioner dollars på dysten mellem Barack Obama og republikanernes John McCain.

Ny lov giver donorer frit spil

At valgbudgettet er steget så meget, hænger ifølge Los Angeles Times sammen med, at det i 2010 blev tilladt for donorer at støtte præsidentkandidaterne med så mange penge, de ønsker.

Det har betydet, at nogle rigmænd har støttet med gigantiske beløb. For eksempel har kasinomogulen Sheldon Adelson brugt 54 millioner dollars svarende til 317 millioner kroner på at støtte Mitt Romney og andre republikanske kandidater.

Under dette link kan de se, hvilke grupper der har doneret hvad til de to kandidaters valgkamp.

Facebook
Twitter