Så kom brevet: Passagerers rettigheder skal overholdes

Planer om, at rejseselskaber må give kunder tilgodebevis, bliver nu skudt ned.

Hvis vi skal sikre, at EU-borgere er klar på også at købe flybilletter i fremtiden, så skal forbrugerne beskyttes ekstragodt lige nu, mener EU-Kommissionen. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Inde hos Erhvervsministeriet er der landet et brev på skrivebordet med underskrifter fra et par af

EU
-
Kommissionens
spidser.

Beskeden er soleklar: Der må under ingen omstændigheder slækkes på rejsendes rettigheder.

Udover at det slår fast, at alle kunder skal have tilbudt at få pengene tilbage, hvis deres

pakkerejse
aflyses - så kan det også betyde, at en del af regeringens nye turismeaftale kan ryge direkte i skraldespanden.

- Udmeldingen fra

EU
-Kommissionen er noteret. Det vil blive drøftet med partierne bag den politiske aftale, skriver Erhvervsministeriet i en mail. Ministeren ønsker ikke at give interview om sagen.

Danmark ville have EU-regel ændret

Sidste uge blev et bredt flertal af partierne nemlig enige om at gå til

EU
. De ville foreslå, at
pakkerejse
-direktivet skulle ændres i en periode. Det ville betyde, at rejseselskaberne
midlertidigt
skulle kunne nøjes med at tilbyde en voucher for en aflyst rejse. Den voucher skulle så kunne veksles til kontanter efter ét år.

- Det vil hjælpe rigtig mange rejseselskaber, så de også er der efter coronakrisen. Og som forbruger har vi sikkerhed for, at vi kan få en ny rejse - eller efter et kort stykke tid også kan få vores penge ud, sagde erhvervsminister Simon Kollerup, da han fremlagde forslaget.

Forbrugeren skal samtidig garanteres, at pengene kan betales tilbage igennem

Rejsegarantifonden
, hvis selskabet undervejs går
konkurs
, lød forslaget.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fremlagde den 12. maj sammen med partierne SF, EL, RV, ALT, V, K, DF og LA, en aftale, der skal hjælpe rejsebranchen. Et af punkterne var at foreslå EU at justere pakkerejsedirektivet. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Problem i flere lande

Og det er ikke kun i Danmark, at man forsøger at give de rejsende et tilgodebevis.

For selvom

EU
-reglerne klart siger, at forbrugeren har ret til at få pengene tilbage, så havde flere lande valgt at se gennem fingre med, at flyselskaberne satte reglerne til side.

Derfor er brevet blevet sendt til alle 27

EU
-lande, efter at 12 lande – blandt andre Frankrig og Holland – var gået sammen om at foreslå, at
EU
skulle slække lidt på reglerne, for at give en hånd til den hårdt pressede rejsebranche.

EU vil beskytte forbrugerne

Men den går ikke, skriver

EU
’s justitskommissær Didier Reynders og
EU
’s transportkommissær Adina Valean i brevet til medlemslandene.

EU
's regler skal følges, for det må aldrig gå ud over forbrugerne, at selskaberne er økonomisk pressede, fremgår det.

- Vores borgere er hårdt ramt af krisen. Mange har mistet en stor del af deres

indkomst
. Dem, der har valgt at rejse før pandemien, foretrækker muligvis at bruge pengene fra et aflyst fly på mere presserende behov. Derfor er det helt essentielt, at vi støtter forbrugerne i denne udfordrende tid, står der i brevet.

Et selskab må gerne forsøge at gøre en voucher mere lækker – ved f.eks. at lægge et beløb oven i – så flere forbrugere bliver fristet til at vælge den model.

Men man må under ingen omstændigheder undlade at fortælle forbrugerne, at de også kan vælge at få pengene tilbage med det samme, lyder det.

Og kommissærerne anbefaler på det kraftigste, at landene

håndhæver
reglerne:

- Vi opfordrer alle

medlemslande
til at sikre, at pakkerejsedirektivet og
EU
’s passagerrettighedsforordning bliver anvendt korrekt, og at praksis, der er i strid med reglerne, registreres og
sanktioneres
effektivt.

Vil diskutere brevet med de andre partier

Den melding er nu gået videre til Erhvervsministeriet, der i første omgang vil tage fat i de andre partier, der gik sammen i beslutningen om at foreslå

EU
, at man skulle slække på reglerne til gavn for erhvervslivet.

Konservatives erhvervsordfører Mona Juul, der har været med til at lave aftalen, oplyser til

DR
Nyheder, at hun har vendt sagen med ministeren, og at han indkalder til
drøftelser
i næste uge.

Hos SF blev der også bakket op om aftalen. Men delen omkring vouchers har erhvervsordfører Theresa Berg Andersen aldrig været glad for. Så på trods af, at det går imod aftalen, så er hun glad for, at

EU
-Kommissionen står fast på forbrugerens side. Hun synes, at Danmark bør rette ind.

- Vi mener ikke, at vi skal forsøge på mere.

Forbrugere
skal have deres penge, siger hun.

Kan få konsekvenser

Danmark og resten af landene har fået frem til torsdag i næste uge til at melde tilbage til

EU
, om reglerne bliver overholdt.

Næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager gav en klar melding. Det må ikke gå ud over forbrugerne, at rejsebranchen er presset. (Foto: pool © Scanpix)

Og da Margrethe Vestager, næstformand i

EU
-Kommissionen, i sidste uge fremlagde
Kommissionens
anvisning, gjorde hun det klart, at det får konsekvenser, hvis et land alligevel lader selskaberne droppe refunderingerne og kun tilbyder kunderne vouchers for aflyste rejser:

- Hvis ikke landene siger; "okay super, vi ser på, hvordan et tilgodebevis kan blive mere attraktivt i stedet for", så er det klart, så begynder de processer, der ender med, at vi mødes i retten.

Det har du krav på, hvis dit fly bliver aflyst

  • Ifølge EU's regler kan du vælge mellem:

  • Refusion inden syv dage af den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget, og for så vidt angår den del eller de dele, der allerede er foretaget, såfremt flyvningen ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan.

  • Omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed.

  • Omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.

Facebook
Twitter