Drab på civile i Butja kaldes krigsforbrydelser: Sådan bliver sagen efterforsket

Billeder af døde civile i forstad til Kyiv er gået verden rundt.

Efter russerne har trukket sig tilbage fra området omkring Kyiv, er verdenssamfundet blevet mødt af adskillige billeder af, hvad der ligner drab på civile. (Foto: ATEF SAFADI © Ritzau Scanpix)

Midt i et inferno af sønderskudte kampvogne og ukrainske byer, der næsten er jævnet med jorden af russiske bombardementer, skal man måske lige mindes om et faktum: Der er faktisk regler, der skal overholdes, når man går i krig.

Regler, som billederne af døde civile i byen Butjas gader sår tvivl om, hvorvidt Rusland overholder.

Billeder, som DR Nyheder på trods af deres voldsomme karakter har valgt at vise for at dokumentere situationen i Ukraine.

En række vestlige ledere, heriblandt EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Storbritaniens premierminister, Boris Johnson, og FN-generalsekratær, António Guterres, har fordømt drabene og erklæret, at de mulige krigsforbrydelser skal undersøges.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, oplyser i en video på Twitter, at man har startet et samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at efterforske drabene i Butja.

Spørgsmålet om, hvorvidt Rusland overholder reglerne, skal nemlig ultimativt besvares af Den Internationale Straffedomstol i Haag, der blandt andet har til opgave at efterforske og retsforfølge indvider, der er anklaget for krigsforbrydelser.

Ursula von der Leyen presser gjorde det i går klart, at en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser er nødvendig.

Beviserne indsamles

Professor i folkeret ved Syddansk Universitet Frederik Harhoff var dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i Jugoslavien og har derfor beskæftiget sig indgående med krigsforbrydelser.

Han er ikke i tvivl om, hvad han ser på billederne fra Butja.

- Ren henrettelse. Oplagte krigsforbrydelser - for eksempel mænd med bagbundne hænder. Så kan det næppe blive tydeligere, siger Frederik Harhoff.

Han kender om nogen det maskineri, der bliver sat i gang, når der kommer meldinger om mulige krigsforbrydelser som i for eksempel Butja. Og i denne fase er en ting afgørende, forklarer han.

- Som det allerførste gælder det om at få samlet alle de beviser, man kan. Både fysiske beviser som dokumenter, lydoptagelser og billeder, men også vidneudsagn, man kan bruge til at strikke en sag sammen af, siger Frederik Harhoff.

Alene af den grund er der også efterforskningshold fra Den Internationale Straffedomstol til stede i Ukraine allerede. Hold, der ifølge Frederik Harhoff allerede kan være sendt mod Butja.

- Efterforskningsholdene består typisk af flere kriminalassistenter, en jurist, en tolk og en dataspecialist.

- De vil som noget af det første begynde at interviewe vidner i flere timer. Det kan også være, at de kan undersøge ligene for projektiler. Det er jo formentlig sådan, at russiske projektiler er forskellige fra dem i andre lande, forklarer Frederik Harhoff.

Jagten på oberst X starter

Mens efterforskningsholdet fokuserer på Butja, så forsøger anklageren i Haag at få brikken fra Butja til at passe ind i et større puslespil for hele Ukraine.

- Datamanden sender beviserne tilbage til Haag, for der sidder anklagerens efterforskere med en kæmpe database. Hvis et vidne så for eksempel har nævnt en "oberst X", så kan de tjekke i databasen, om "oberst X" går igen andre steder. Gør han det, kan efterforskningsholdet forsøge at finde flere beviser mod "oberst X".

I efterforskninger som den i Butja er det også vigtigt, at russiske vidner bliver afhørt, inden de vender tilbage til Rusland. Rusland er nemlig ikke just samarbejdsvillige, når det kommer til domstolens arbejde.

- Der må jo være en befalingsmand, der har eller ikke har givet ordren til at skyde de civile. Ham er russerne jo ikke meget for at udlevere, men Den Internationale Straffedomstol har jurisdiktion (ret til at dømme, red.) i Ukraine, så man vil jo prøve at få ham afhørt, inden han forlader landet.

Den lille fisk skal fælde den store

Bid efter bid begynder efterforskere at sammensætte et billede af, hvem der har ansvar for krigsforbrydelserne.

- Målet er altid at straffe så højt oppe på ranglisten som overhovedet muligt, men tit er det sådan, at man må arbejde sig op fra bunden, fortæller Frederik Harhoff.

Grunden til, at Den Internationale Straffedomstol typisk arbejder i flere år, er nemlig blandt andet, at en sag mod en ellers ret ubetydelig beslutningstager ofte åbner for nye beviser, der peger opad.

- Hvis den menige soldat siger noget om "oberst X", der så siger noget om "general Y", der så siger, at det var Putin, der gav ordrerne, og hvis Putin er øverste myndighed i forhold til de russiske styrker, så kan han også tiltales, siger Frederik Harhoff.

I tilfældet med Jugoslavien arbejdede Frederik Harhoff og kollegerne for eksempel fra 1993 helt frem til 2017.

- I Jugoslavien-domstolen startede man ved den lille fisk, en fangevogter, der havde tævet nogle fanger til døde. I retssagen kom der så en masse vidner, der forklarede en masse ting, som anklagemyndigheden ikke vidste, og så kunne man komme højere op i systemet.

Kan bruges som våben mod Putin

Sådan arbejder man sig altså langsomt op igennem systemet i håbet om, at der til sidst er en, der vil vidne mod toppen af den russiske regering - personificeret i Vladimir Putin.

Sker det, vil Den Internationale Straffedomstol kunne bruges som et politisk attentatvåben mod Putin, lyder det fra Frederik Harhoff.

- Det kan jo bruges til at afsætte Putin, hvis dem, der gerne vil kuppe ham, fremlægger vidneudsagn mod ham, siger han.

Carla Del Ponte, der var anklager ved FN's tribunaler for pådømmelserne af krigsforbrydelser i Rwanda og Jugoslavien har tidligere i dag udtalt, at der burde udstedes en international arrestordre mod Putin, som hun kalder for "en krigsforbryder".

Det russiske forsvarsministerium afviser, at russiske soldater har dræbt civile i Butja.