Det er tre dage siden, at flammerne brød ud i Los Angeles. Men slukningsarbejdet er stadig langt fra ovre.
Det vurderer Lindon Pronto, der er seniorekspert i håndtering af naturbrande hos Det Europæiske Skovinstitut, EFI.
- Der har været stor opmærksomhed på brandene i beboelsesområderne, mens flammerne i bjergene stort set har været overladt til sig selv. Så det kan tage flere uger, før ilden er fuldstændigt under kontrol, siger han.
I dag arbejder Lindon Pronto i Tyskland, men han er vokset op i Californien, hvor han gik i farens fodspor og var en del af statens brandvæsen i syv år.
Han har derfor fulgt Hollywood-brandene tæt de seneste dage. Den markante vind har fodret flammerne og i perioder holdt helikoptere på jorden, hvilket har været en hæmsko i slukningsarbejdet, skriver flere amerikanske medier.
En række andre faktorer har dog også spillet en rolle ifølge brandeksperten.
Her er hans indblik i, hvordan Californiens brandvæsen arbejder, og udfordringerne, som de møder på deres vej.
Bevæg dig foran ilden
Det er vigtigt at 'bevæge sig foran ilden' og følge fronten af flammerne, i takt med at branden udvikler sig.
- Vi gik rundt fra hus til hus, skar hegn væk i haverne og inspicerede hjemmene. Vi sikrede os, at vi slukkede hver eneste lille glød eller gnist i området, hvis ilden havde passeret forbi, siger Lindon Pronto.
Brandfolkene, der arbejder døgnet rundt, er under et intenst pres.
- Din krop burde egentligt have givet op for længe siden, men du kører på adrenalinen, der pumper rundt i kroppen, husker han tilbage på sin tid i brandkorpset.
De tager udgangspunkt i en tjekliste, tilføjer han. Først skal alle borgerne evakueres, dernæst skal områderne scannes for brandfarlige genstande, som man skal prøve at fjerne fra farezonen, så ilden ikke spreder sig.
- Det er som en krigszone, hvor alt kan eksplodere, hvis man ikke fjerner det. Det kan være alt fra en barbecue-grill til gasbeholdere eller ammunition i garagen. Amerikanerne elsker jo deres våben, siger han.
Få ressourcer - indsatte hjælper til
Det manuelle arbejde, hvor brandfolk gennemgår husene en efter en, kan kun lade sig gøre, hvis mandskabet er på plads.
Men når så mange brande æder Los Angeles samtidigt, så er ressourcerne dog få, siger Lindo Presto.
Det er derfor 'en essentiel del af beredskabet', at man i Californien henter medarbejdere i fængslerne, der slukker brande, mens de afsoner deres straf.
Det oplyser Jeff Macomber, sekretær i statens afdeling for straf og rehabilitering, kaldet CDCR, til avisen The Guardian.
Lige nu er 783 fanger hentet ind for at hjælpe til med Los Angeles-brandene, skriver avisen.
- De var altid en fornøjelse at arbejde med. De var glade for deres arbejde. Det er en stor mulighed for dem, der sidder bag tremmer, da mange kommer fra områder, hvor jobmulighederne er få, siger Lindo Presto om hans tidligere kollegaer.
CDCR oplyser, at de får omtrent otte kroner i timen – syntes du, at det er nok?
- Det er en svær debat. Hvis vilkårene var markant bedre, så vil det også være svært at screene folk, så man kan ansætte dem, der vil have jobbet af de rigtige årsager, versus dem, som kun er der for pengenes skyld.
Lindo Presto anerkender dog, at det har været 'et stort problem' at de kriminelle ikke kunne bruge deres erfaring til at få et reelt job i brandvæsnet, når de var blevet løsladt fra fængslet.
Spar på vandet
Når hele byen brænder, så kommer vandforsyningen i Los Angeles under massivt pres.
Brandfolk er derfor i perioder løbet tør for vand, da vandtrykket i hanerne er faldet, skriver flere amerikanske medier, heriblandt Washington Post.
Eksperter forklarer, at det skyldes sårbarheder i byens vandforsyningssystemer, som ikke er designet til at håndtere naturbrande af denne størrelse.
I byerne skal brandfolk generelt trænes til at bruge mindre mængder af vand, hvis man spørger Lindo Presto.
Det kan for eksempel være ved at udstyre dem med slanger, som bruger mindre vand.
- Slangerne i byerne har en større diameter og pumper langt mere vand, når de skal slukke brande i stationære bygninger. Jeg tror, at vi kunne have gjort langt mere, hvis vandet blev brugt på en sparsom måde, siger Lindo Presto.
Mere uddannelse i naturbrande
I takt med at vejret bliver voldsommere, så skal vi træne brandfolk anderledes, end vi gør i dag, mener Lindo Presto. Ifølge ham, så arbejder brandfolk, der er uddannede i naturbrande, endda "mere effektivt – også i byområder".
- De arbejder ikke stationært, men er en mobil enhed, der bevæger sig sammen med fronten af branden, siger Lindo Presto.
Han fremhæver et eksempel fra Grækenland, hvor Rhodos blev ramt af voldsomme naturbrande i 2023. Her var brandfolkene ikke ordentligt forberedte, da de rykkede ud i skovområderne, mener han.
- De kendte ikke vejene. De kendte ikke naturforholdene. De var helt uden for deres element. Det er nu ved at ændre sig, men vi har en gråzone her.
En af tingene, som vi også skal lære af fremover, er at træne brandvæsnet til at bekæmpe en naturbrand i urbane områder, siger Lindo Presto. Han håber, at håndteringen af brandene i Los Angeles kan kickstarte en debat om netop dette.