Sådan foregår det, når Nato bliver tvunget til at skæve til 'musketereden'

Alles øjne er i disse dage rettet mod et missilnedslag i Polen.

Tyske haubitsere under en Nato-øvelse med otte andre nationer. (Foto: © Fabian Bimmer, Ritzau Scanpix)

Da meldingen første gang kom om, at et missil angiveligt havde dræbt to personer i Nato-landet Polen, var der uden tvivl rigtig mange, der holdt vejret.

Ville Nato-alliancen nu blive trukket yderligere ind i konflikten i Ukraine?

Nu ser det så småt ud til, at de kan trække vejret igen.

Det var i hvert fald meldingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tidligere på dagen.

- Vores foreløbige undersøgelse tyder på, at begivenheden skyldes et ukrainsk luftforsvarsmissil, som blev affyret for at beskytte ukrainsk territorium.

Også Polens præsident Andrzej Duda siger, at det missil, der i går ramte Polen, højst sandsynligt stammede fra det ukrainske forsvar.

Men hvad sker der egentlig, når den "musketered", der ikke har været i brug siden angrebene på World Trade Center i 2001, igen må overvejes af Nato-landene.

Ifølge Mads Korsager, forsvarskorrespondent i DR Nyheder, så gik man som det første i gang med at pulje de oplysninger, man kunne skaffe. Blandt andet om missilets bane.

- Nato monitorerer luftrummet, og vi ved også, at de har overvågningsfly i luften i områderne omkring Ukraine.

De informationer, som man sammen med Polen formår at indsamle, sendes så tilbage til Nato-hovedkvarteret i timerne efter hændelsen.

- Natos AWACS-overvågningsfly har en radar, der formentligt vil kunne se, hvor missilet fløj hen, og så vil man kunne spole tilbage og se missilets bane, hvis det altså har været indenfor dækningsområdet.

Polsk politi under efterforskningen af missilnedslagene i Przewodow, (Foto: © Wojtek Jargilo, Ritzau Scanpix)

Måske hæves beredskabsgraden

Herefter skal Nato så beslutte, om og hvordan man politisk vil reagere på den information, der er kommet ind. Men allerede der, er der sendt beskeder ud til Nato-tropperne i Østeuropa.

- Det betyder ikke, at Nato gør sig klar til at gå i krig, men jeg vil tro, at Nato i minutterne og timerne efter det her skete, sendte nogle forholdsordrer ud til Natos skakbrikker, altså de militære enheder, siger Mads Korsager.

Det kan for eksempel handle om at varsle ens styrker, så de er klar, hvis der træffes en beslutning om det fra den politiske del af Nato.

Jens Stoltenberg meldte efter et hastemøde mellem Nato-landede ud, at det ser ud til at være et ukrainsk forsvarsmissil, der har ramt Polen. (Foto: © JOHN THYS, Ritzau Scanpix)

- Jeg ved det reelt ikke, men det kunne være, at man ville hæve sådan noget som beredskabsgraden. Altså man gør tropperne i stand til at kunne reagere hurtigere. Giver dem besked om, at de skal sove med støvlerne på, fortæller Mads Korsager.

Hvor meget tror du, man satte i gang hos de danske tropper i går?

- Hvis de har fået noget at vide, så har det været den helt klassiske opklassificering af beredskabsgraden. Ikke noget med, at det skal gøre klar til at slå igen eller lignende. Der er vi slet ikke.

Hvordan får Danmark besked?

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtalte i går, at der var tale om "stærkt bekymrende oplysninger" fra Polen.

Men hvordan kommer oplysningerne egentlig fra Nato og videre til de ansvarlige danske ministre?

Mads Korsager peger på to overordnede informationsstrømme, der i timerne efter meldinger som den fra Polen, løber til Danmark.

- Der er dels det diplomatiske spor, der består af Udenrigsministeriets danske medarbejdere i Nato. De begynder blandt andet at informere Udenrigsministeriet om, hvad de forskellige regeringsledere og medier siger.

- I Udenrigsministeriet bliver informationerne så filtreret, så man får en form for gennemarbejdet indhold, der bliver præsenteret for ministrene.

Samtidig med at Udenrigsministeriet modtager "det diplomatiske spor", så kører det militære spor også på højtryk ved hændelser som den i går.

- Det militære informationsspor er mere taktisk – altså ved man, hvilke styrker der er i området, hvilke militære efterretninger har man om, hvilke missiler der blev affyret og så videre.

- Det sendes så hjem til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, hvor det bliver kurateret og behandlet.

De to kommunikationsspor fra Nato tilbage til Danmark er altså det, der er med til at klæde Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og andre ansvarlige ministre på.

- Det er dem, der i sidste ende skal være med til at beslutte, hvordan Nato skal reagere. Nato er ikke en maskine, der træffer en automatisk beslutning. Det er alliancens politiske del, der bestemmer, hvordan en eventuel reaktion skal se ud, siger Mads Korsager.