Sådan forvandlede fodslæbende myndigheder alpeby til et virus-hotspot

Magthavere i Tyrol, hvor masser af danskere blev smittet med coronavirus, anklages for at sætte profit over hensyn til folkesundheden.

Alpebyen Ischgl i Østrig samler tusindvis af skiturister på et meget lille areal. (Foto: Str © Scanpix)

Jeg er en af de mange danskere, der har besøgt afterskibaren Kitzloch i den nu afbrudte skisæson i Østrig. Den er et populært party-hotspot på skisportsstedet Ischgl i Tyrol.

At baren først sent også blev identificeret som hotspot for coronavirus og lukket ned, vækker bekymring verden over. Og sætter lige nu Østrig på den anden ende.

Når skituristerne kommer ned fra pisterne for at feste i Kitzloch, står man hurtigt som sild i en tønde. Luften bliver tæt og fugtig. Musikken buldrer, mens gæster fra hele kloden kyler øl og snaps indenbords. Lydstyrken og promillen gør, at de kommer helt tæt på hinanden for at snakke. For tæt, viser det sig nu.

Sådan plejer afterski at se ud i Ischgl (arkivfoto). (Foto: Uffe Weng © Scanpix)

Fløjter gik på omgang

Gæster, der besøgte Kitzloch i de skæbnesvangre dage i slutningen af februar og starten af marts, fortæller om bartendere, der brugte fløjter til at gøre opmærksom på sig selv, når de skulle gennem det tætpakkede barlokale med bakker fulde af vodkashots.

De fortæller om, hvordan fløjterne nogle gange gik på omgang blandt gæsterne. Og mange fortæller om, hvordan de og andre skiturister i Ischgl siden hen blev syge.

I dag sidder de i karantæne rundt om i verden, blandt andet i Danmark, Norge og Tyskland. Og de menes at være centrale i smittens udbredelse fremfor alt i Europa.

Island slår alarm

29. februar lander et Icelandair fly fra München i Keflavik lufthavnen i Island. En af passagererne, der har været i Italien, testes efterfølgende positiv for coronavirus. Det får de islandske myndigheder til at gennemgå passagerlisten for yderligere smittede.

De bider mærke i, at en række deltagere i en rejsegruppe, der har været i Ischgl, ligeledes er ramt af virusset.

5. marts vælger de islandske sundhedsmyndigheder at sætte Ischgl på listen over risikoområder på linje med Iran og Wuhan i Kina. Alle islændinge, der vender hjem fra skisportsstedet, bør straks begive sig i 14 dages karantæne og kontakte myndighederne.

Skibaren Kitzloch i Ischgl er blevet berygtet i forbindelse med spredningen af corona. (Foto: JAKOB GRUBER © Scanpix)

På den østrigske tv-kanal ORF stillede journalisten Armin Wolf den sundhedsansvarlige rådmand i Tyrol, Bernhard Tilg, et afgørende spørgsmål:

- Hvorfor tog De ikke kontakt til de islandske myndigheder, i det øjeblik Ischgl blev erklæret for risikoområde?

- Så snart vi fik navnene på de 15 smittede islændinge den 6. marts, gik myndighederne i Tyrol i gang med at løse problemet, svarede Bernhard Tilg.

Det passer bare ikke helt.

"Smitte usandsynlig"

Allerede den 5. marts udsendte chefen for sundhedsmyndighederne i Tyrol, Franz Katzgraber, en pressemeddelelse, hvori han fastslog, at det ”fra et medicinsk synspunkt er usandsynligt, at der har fundet smitte sted i Tyrol.”

Argumentet lød, at de 15 islændinge i stedet var blevet smittet af den Italien-rejsende på flyet. Og i virkeligheden virkede sundhedsmyndighederne i Tyrol ikke særligt opsatte på en hurtig opklaring.

Den 7. marts meldes det første officielle tilfælde af coronasmitte i Ischgl. Der er tale om en 36-årig tysk bartender, der efterfølgende betegnes som Tyrols patient nul. Hans arbejdssted: Afterskibaren Kitzloch.

Den 8. marts bringer sundhedsmyndighederne i Tyrol en pressemeddelelse, hvori de vurderer, at det ”fra et medicinsk synspunkt er ret usandsynligt”, at gæster i baren er blevet smittet – men at man eventuelt kan ringe til den lokale corona-hotline, hvis man har været i Kitzloch i de seneste tre uger.

Som den tyske journalist Lars Wienand påpeger i sin bemærkelsesværdige oprulning af sagen, er pressemeddelelsen blandt andet at finde på myndighedernes Facebook-side. Her skriver en tysk bruger ifølge Lars Wienand:

- Burde man ikke videregive de informationer til andre lande? Findes der smittede blandt bartenderens kollegaer? Gæsterne i det pågældende tidsrum bør vel informeres, selv hvis smittefaren er lille.

Det er væsentlige indvendinger. Men myndighederne er tavse. Og Kitzloch fortsætter med sine afterskifester.

Dansker i karantæne

- Jeg bor sammen med én, der arbejder der. Han blev sendt hjem i karantæne i vores hus. Men dagen efter, at én var blevet konstateret smittet, stod der bare nyt personale bag baren.

Sådan fortæller Oliver Dyjak Bøg-Jeppesen, en dansk skiinstruktør i Ischgl, der nu er i karantæne, til DR Nyheder.

Mød Oliver Dyjak Bøg-Jeppesen i videoen:

Den 9. marts meldes om 15 smittede mennesker, som bartenderen i Kitzloch har været i kontakt med. Pludselig udelukker myndighederne i Tyrol ikke længere, at der kan være en sammenhæng med de smittede i Island.

Det er samme dag, som Danmark erklærer Ischgl for risikoområde. 139 hjemvendte skiturister er ramt af coronavirusset og har sandsynligvis smittet mange flere. Kort efter tager også Tyskland skisportsstedet med på listen over risikoområder.

Der skal gå indtil den 10. marts, før myndighederne lukker Kitzloch ned. Der skal gå en dag mere, før alle afterskibarer i Ischgl lukkes. Og først i lørdags, den 14. marts, lukkes skisportsstedet helt ned. Ischgl og det nærliggende skisportssted Sankt Anton gøres til karantæneområder.

Robotagtig rådmand

I de forgangne dage kan hundreder, måske tusinder af skiturister have smittet hinanden i Ischgl, en landsby isoleret i bjergene, hvor der ikke er megen plads mellem menneskene - på barer, hoteller og natklubber, i butikker, restauranter og tætpakkede gondollifte. Hver dag rejste mange af dem tilbage til deres hjemlande efter endt ferie. Hver dag kom mange nye til.

- Jeg havde i flere uger været bekymret over, at vi ugentligt hentede over 200.000 skiturister til Tyrol.

Sådan siger borgmesteren i Sankt Anton. Men hans bekymring var åbenbart ikke stor nok til at slå alarm.

Et midlertidigt nødhospital for corona-patienter er oprettet i et messecenter i Østrigs hovedstad, Wien. (Foto: Georg Hochmuth / POOL © Scanpix)

- Burde man ikke have sat alle indbyggere og turister i karantæne langt tidligere, spørger journalisten Armin Wolf den sundhedsansvarlige rådmand i Tyrol, Bernhard Tilg, på østrigsk tv.

Rådmanden insisterer robotagtigt på, at myndighederne var på sagen fra starten, og at de handlede helt korrekt.

Over hals og hoved

Faktum er, at karantænen af Ischgl fandt sted over hals og hoved – i en ukoordineret aktion - fra fredag den 13. marts.

Østrigske turister og ansatte i Ischgls skiturisme fik forbud mod at forlade byen. Udenlandske turister fortæller om, hvordan de blev smidt ud af deres hotelværelser og sat på busser mod Innsbruck, hovedbyen i Tyrol, hvor den internationale lufthavn ligger.

Skiturister forlader St. Anton i Østrig 13. marts. (Foto: Eibner-Pressefoto/EXPA/Spiess vi © imago images/Eibner Europa)

Flere hundrede turister blev stuvet sammen på lokale hoteller indtil afrejsen og kan have smittet andre medrejsende og lokale. Den sundhedsansvarlige rådmand i Tyrol, Bernhard Tilg, insisterer på, at der kun var tale om fire turister.

På det tidspunkt, hvor Ischgl og Sankt Anton lukkede ned, udgik totredjedele af Tyrols 170 smittetilfælde fra de to skisportssteder. Indtil i går, den 17. marts, er tallet steget til 311. Mindst 1.000 registrerede smittede i Europa har været på ferie i Tyrol. Mørketallet er formentlig langt større.

Ifølge den østrigske avis Der Standard advarede akutlæger i alperegionen om en forestående katastrofe. Så hvorfor reagerede myndighederne så fodslæbende?

Myndigheder lod stå til

For mennesker og medier i Østrig er svaret nærliggende: Skiturismen er en af de vigtigste brancher i Alpelandet. Titusinder af arbejdspladser er hængt op på en toptunet gesjæft, hvor fem måneders skisæson sørger for penge til resten af året.

Og Tyrol er skiturismens ubestridte højborg. Selskaberne, der driver gondolbanerne her, er magtfulde lokalmatadorer med indflydelse langt ind i østrigsk politik.

Nu hagler kritikken ned over myndighederne i Tyrol, der anklages for at have ladet stå til i forhold til coronasmitten, så gondolliftselskaber og hotelejere kunne afslutte sæsonen uden alt for store tab. Det er sandsynligt, at Alpernes party-hotspot på den måde er blevet til et af Europas værste virus-hotspots.

FacebookTwitter