Sådan fungerer EU's rabatsystem

Danmark kæmper på et EU-topmøde for at få en milliardrabat og blive en del af EU's komplicerede rabatsystem.

Danmark kæmper på et EU-topmøde for at få en milliardrabat og blive en del af EU's komplicerede rabatsystem. (Foto: Johannes Eisele © Scanpix)

* EU-budgettet er i 2012 på 1098 milliarder kroner, hvoraf størstedelen finansieres af medlemslandene.

* Storbritannien med daværende premierminister Margaret Thatcher i spidsen forhandlede sig tilbage i 1984 som det første medlemsland frem til en rabat på betalingerne til EU.

Den britiske rabat er i 2012 budgetteret til 28,3 milliarder kroner.

* Fire af EU's største bidragydere - Tyskland, Holland, Sverige og Østrig - har siden fået en såkaldt "rabat på rabatten", så landene får reduceret det bidrag, de ellers skulle betale til den britiske rabatordning.

Derudover har landene også særskilte rabatordninger.

De fire landes rabat på EU-budgettet er i 2012 budgetteret til:

Tyskland: 17,8 milliarder kroner

Holland: 10,2 milliarder kroner

Sverige: 4,4 milliarder kroner

Østrig: 1,3 milliarder kroner

* Rabat til nogle lande betyder, at de øvrige medlemslande må betale mere til EU-budgettet.

Danmark har i 2012 en ekstrabetaling på 1,42 milliarder kroner på grund af de mange rabatordninger.

* Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kræver på EU-topmødet, at Danmark fremover skal have en rabat på en milliard kroner årligt.

* EU-præsident Herman Van Rompuy har i sit seneste forslag til EU's langtidsbudget fra 2014-2020 lagt op til, at den britiske rabat skæres med cirka en femtedel.

Han lægger også op til, at Tyskland (20,9 milliarder kroner), Holland (8,6 milliarder kroner) og Sverige (2,4 milliarder kroner) fortsat får en særrabat. Rabatten til Østrig ophører.

Danmarks ønske om en EU-rabat er ikke nævnt med et eneste ord i forslaget.

(Kilder: Folketingets EU-Oplysning, EU-Kommissionen, Van Rompuys seneste forhandlingsudspil)

/ritzau/

Facebook
Twitter