Sådan hjælper du dit barn med at opdage falske nyheder

GUIDE Fire gode råd til at undgå falske nyheder.

Brug tid på at finde kilden til nyheder på internettet, og tal med venner og familie om det. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Løgne og rygter kan hurtigt spredes på internettet. Og det er svært for især børn at vurdere, om en oplysning er sand eller falsk.

I Østrig har landets Familie- og ungeministerium lanceret en kampagne, der skal hjælpe forældre med at lære deres børn at opdage falske nyheder.

59 procent af unge østrigere mellem 14 og 18 år får nemlig en stor del af deres nyheder via sociale netværk på internettet, men kun 10 procent stoler på det, de læser. Det viser en undersøgelse fra januar.

- Mit råd til unge såvel som deres forældre er, at de skal bruge den tid, det tager at finde frem til, hvem der har skrevet en historie på internettet og derefter diskutere med venner og familie, om det er pålideligt, siger Barbara Buchegger, der er pædagogisk leder af Saferinternet.at, der denne uge står for ministeriets webinar for østrigske forældre, der kan stille spørgsmål om falske nyheder.

Sådan spotter du falske nyheder

I Østrig er også det private initiativ Mimikama grundlagt, der i dag også eksisterer i Tyskland, Schweiz og Holland. Her har man de sidste fem år forsøgt at gøre unge opmærksomme på falske nyheder.

Mimikama giver følgende råd til at opdage falske nyheder på internettet:

1. Lyder det for vildt?

Det første alarmsignal for en falsk nyhed er overdrivelse. Hvis historien er lidt "for god" og rummer mange holdninger og meninger, men ikke ret meget fakta, skal du være på vagt. Det samme gælder, hvis der kun er få eller måske slet ingen kilder til historien.

2. Hvem har skrevet det?

Kig efter afsenderen på en hjemmeside eller blog. Under faneblade som "Kontakt", "Hvem er vi" eller "Om os" kan du læse, hvem der står bag. Hvis adressen ikke fremgår eller for eksempel er en postboks i Mellemamerika, skal du være kritisk. Og hvis der slet ikke er nogen navngivne kontaktpersoner på en hjemmeside eller blog, skal alarmklokkerne for alvor ringe. Desuden er det vigtigt at skelne mellem blogs med personlige holdninger og seriøse nyhedsmedier.

3. Findes historien andre steder?

Undersøg om historien findes andre steder. Det kan du gøre ved for eksempelt at søge på Googles nyhedsside.

Hvis historiens emne er beskrevet og behandlet af flere forskellige journalister fra seriøse nyhedsmedier, er det et godt tegn. Er det tale om en tekst, der er kopieret fra for eksempel en blog, og som går igen med samme ordlyd alle steder, skal du være på vagt. Der vil ofte være tale om ukritisk gengivelse af en historie.

4. Hvor kommer billedet fra?

Du skal være særligt opmærksom på voldsomme billeder af vanvittige situationer og undersøge, om billedet overhovedet hører til nyhedshistorien.

Det er meget udbredt, at et ægte billede er sat sammen med en falsk nyhed, eller at teksten måske er sandfærdig, men ikke hører sammen med billedet. Det kaldes "Hybrid-Fake" og kan ofte afsløres ved en baglæns eller omvendt billedsøgning via Google, TinEye eller Yandex.

Herhjemme overvejer Medierådet også at lancere initiativer rettet specifikt mod børn i kampen mod falske nyheder.

Facebook
Twitter