Sådan påvirker Rusland LGBT-miljøet i tidligere Sovjet-lande

De homoseksuelle er blevet brikker i en stor værdikamp mellem Rusland og Vesten.

En demonstrant holder regnbueflaget frem for sig under en protest i Sankt Petersborg i Rusland. (Foto: maxim Zmeyev © Scanpix)

I sommer fik Serbien sin første kvindelige premierminister.

Og ikke bare er den 41-årige Ana Brnabić kvinde, hun er også homoseksuel.

Men tager man væk fra Serbien og bevæger sig bare lidt over 1.000 kilometer nordpå, til Hviderusland eller Litauen, er udnævnelsen af en homoseksuel premierminister formentlig helt utænkelig.

Ifølge en ny rapport fra Amnesty International følger ikke bare Hviderusland og Litauen, men også Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan takterne fra Rusland i forhold til diskriminering og undertrykkelse af LGBT-personer.

Hvad siger lovgivningen?

Indtil videre er det dog kun Hviderusland, som har vedtaget en lov, der minder om det russiske forbud mod "propaganda for ikke-traditionelle seksuelle relationer", og landets præsident, Alexander Lukashenko, har blandt andet udtalt, at han“hellere vil være diktator end at være homoseksuel”.

Modstanden mod homoseksuelle i Hviderusland er udbredt, hvor 75 procent i alderen 18-35 år og 87 procent over 35 år har givet udtryk for, at homoseksualitet ikke er samfundsmæssigt acceptabelt.

Homoseksualitet blev ellers tilladt i de tidligere Sovjet-stater, men der er flere grunde til, at der nu slås ned på rettigheder for LGBT-personer. Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, forsker med speciale i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier.

- I visse tilfælde har man måske været lidt for hurtige i forhold til, hvad befolkningen vil acceptere. Tilbage i begyndelsen af 90'erne skulle en række af de tidligere Sovjet-stater søge optagelse i en række internationale organisationer og gennemføre en lovgivning, der var et skridt længere, end befolkningen var klar til, siger han og fortsætter:

- Inden for de senere år har man brugt det politisk og sagt, at det post-sovjetiske rum er anderledes og har nogle andre normer end Vesten, siger Flemming Splidsboel Hansen og kalder det en normkamp.

Hvorfor har Rusland så stor betydning?

De fire lande i Amnesty-rapporten er ligesom Rusland medlem af det økonomiske fællesskab, den såkaldte Eurasiske Union (EAEU).

Men ifølge Amnesty-rapporten er den stigende homofobi i landene i høj grad et resultat af, at Rusland også har stor politisk og kulturel indflydelse i regionen.

- Det er en værdikamp på flere platforme, og den er ledet af Rusland. Vi har iagttaget en udvikling gennem de seneste ti år, hvor man aktivt har sagt, at Rusland er anderledes end Vesten, siger Flemming Splidsboel Hansen og fortsætter:

- Det er en del af konflikten med Rusland, at man i Vesten forsøger at påtvinge dem vestlige normer, men her - særligt under Vladimir Putin, holder man fast i sine rigtige normer. Det ser man også i nabolandene, der måske står lidt i læ af en større nation.

Han forklarer, at den russiske lovgivning fra 2013 er blevet et symbol på forskellen på øst og vest, og at man i Rusland taler om et homoseksualiseret Europa, hvor man har mistet sit moralske kompas.

Miljøet for seksuelle minoriteter bliver derfor en nem skydeskive.

Hvem er ellers modstandere af LGBT-rettigheder?

Men det er ikke kun politikerne, som gør det vanskeligt for de homoseksuelle i Rusland og de tidligere Sovjet-lande, hvor større dele af befolkningen betragter sig selv som religiøse i dag end for bare 30 år siden.

Den russiske præsident Vladimir Putin ses her sammen med lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill i Moskva i oktober. (Foto: pool © Scanpix)

Den russisk-ortodokse kirke er magtfuld, og overhovedet for den ortodokse kirke, Kirill, har flere gange fordømt homoseksuelle, kaldt dem en trussel mod menneskeheden og under et besøg til Kirgisistan kaldte han ligestilling for homoseksuelle ægteskaber en trussel for familien og sammenlignede det med lovgivning, der blev indført under Nazi-Tyskland.

Hvordan forholder man sig til det i LGBT-miljøet?

I Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er man ikke overrasket over rapporten fra Amnesty International og nikker genkendende til billedet af at være blevet en del af en større værdikamp.

Forperson Peder Holk Svendsen understreger, at han gerne ser, at man bruger større begivenheder til at markere diskrimeringen og forfølgelsen af LGBT-personer.

- Ved Vinter-OL i Sotji i 2014 kunne man godt have markeret det kraftigere, end det var tilfældet, siger han og fremhæver, at der ved sommerens VM i fodbold også er mulighed for at påpege forholdene i Rusland.

- Vi er jo indbudte gæster med den kultur og de værdier, vi har, og det inkluderer LGBT og udstrakt demokratiske rettigheder, så DBU kan jo opfordre til helt bogstaveligt at iføre sig det regnbuefarvede anførerarmbånd for at markere, hvad der er vores værdier og påpege, at med den lovgivning træder man helt ved siden af.