Sådan ser Italiens værste by ud

Tag med DRs korrespondent på besøg på den italienske sål, hvor det værste sted at bo i landet ligger.

På sålen af den italienske støvle ligger byen Taranto.

- Taranto er berømt for muslinger og for havet. Vi har mange fiskere. Men lige udenfor ligger der en stor fabrik, forklarer Marco Zanframundo.

Fabrikken er et stålværk. Og det forurener. Meget.

Stålværket er den primære årsag til, at Taranto for nylig blev kåret til landets værste by. Det forurener så meget, at en dommer har beordret det lukket. Indbyggerne i Taranto bliver syge af al forureningen. Men stålværket beskæftiger også 20.000 personer. Og det har fået myndighederne til at gribe ind og sikre, at det forbliver åbent. Det på trods af, at 400 mennesker er ifølge anklagemyndigheden døde af forureningen de seneste 13 år.

- Det er gået op for os, at det er stålet, der er vigtigt. Ikke os, der bor her, siger Marco Zanframundo.

Samme holdning har Ivan Boccuni:

- Har I været på kirkegården? Har I set gravene dækket af støv? Ikke engang de døde har det godt her.

Det samme mismod, som gennemsyrer Taranto, findes overalt i Italien. Europas fjerdestørste økonomi er ramt af en krise af ufattelige dimensioner. Kun Haiti og Zimbabwe har en ringere økonomisk vækst set over en tiårig periode.

Og italienerne har hverken den store tiltro til fremtid eller politikere. Dem italienerne skal vælge på søndag den 24. og mandag den 25.

Tag med DRs Europakorrespondent, Niels Kvale, når han tester italienernes folkestemning forud for valget. Og se selv, hvordan Vesteuropas med forurenede by ser ud.

Se Horisont herunder:

Facebook
Twitter