Sådan tænker man om flygtninge, hvis man er svensker

Det ligger dybt forankret i svenskerne, at de har en moralsk pligt til at modtage mange flygtninge, mener DR Nyheders korrespondent Anna Gaarslev.

Campingpladser, nedlagte plejehjem og sygehuse er omdannet til asylcentre i Sverige.

Sverige forventer at tage imod mellem otte og ti gange så mange flygtninge i år som Danmark.

Faktisk har svenskerne siden 50'erne været både åbne og flygtningevenlige, og har i over et halvt århundrede defineret sig selv som netop et indvandringsland.

Det fortæller DR Nyheders Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

- Det ligger dybt forankret i mange svenskere, at de som mennesker har en moralsk pligt til at tage imod og sige 'Välkommen'. Fordi sådan gør ordentlige mennesker. Det er en del af det at være svensker. Det er Sveriges lod i denne verden, siger hun.

Hentede arbejdskraft til landet

For at forstå, hvordan svenskerne tænker om flygtninge, må man derfor drage på en lille rejse tilbage i tiden.

- Raoul Wallenberg, den svenske diplomat, der ved hjælp af både mod og snilde reddede titusindvis af jødiske liv under anden verdenskrig, er én af de sønner, som Sverige er mest stolt af. En modig humanist, der satte sit eget liv på spil for at hjælpe andre, siger hun.

Både under og efter krigen åbnede Sverige derfor dørene for krigsflygtninge fra adskillige lande. Også fra Danmark.

- Selve arbejdskraftindvandringen tog for alvor fart i starten af 50'erne. Den svenske industri manglede simpelthen hænder, de tog på rekrutteringsrejser ud i verden og kom hjem med udenlandsk arbejdskraft, siger hun.

Føler sig personligt stødt

De første indvandrere kom til Sverige fra Jugoslavien, Finland, Grækenland, Tyrkiet og Italien. I 70'erne ændrede indvandringen dog karakter, nu var det flygtninge fra Latinamerika og senere Mellemøsten og det tidligere Jugoslavien, der dominerede billedet.

- Sverige er et land, der også er bygget af indvandrere. Volvos og Saabs biler og flyvemaskiner, Scanias lastbiler er bygget af jugoslaver, tyrkere, grækere og finner. Og det ved svenskerne godt, forklarer korrespondenten.

En del "svenskere" skal derfor ikke mange generationer tilbage, før mindst én i familien er kommet udefra. En i familien, der den dag i dag er lykkelig for, at Sveriges dør stod åben.

- Så når Sverigedemokraterna erklærer, at partiets mål er at begrænse indvandringen til ti procent af, hvad den er i dag, så er der mange svenskere, der føler sig personligt stødt: 'Vil det sige, at min eksistens, mit liv her i Sverige ikke er legitimt, at jeg ikke skulle have haft lov til at være her?', siger Anna Gaarslev.

I videoen herunder kan du se Anna Gaarslevs reportage, hvor hun taler med både svenske borgere, politikere og asylansøgere.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:540de61a6187a2165c204bfd

Fanget midt i valgkampen

Mange svenskere er derfor fortvivlede, når de skal sætte deres kryds i stemmeboksene på søndag.

For mens de to lejre - Sverigedemokraterna og de syv øvrige svenske partier - står i hver sin ende og råber af hinanden under valgkampen, så er en gruppe mennesker fanget i midten, forklarer korrespondenten.

De mangler nemlig en mellemvej:

- Hvad gør man, hvis man synes, at det er ved at være nok nu? At Sverige har taget sin del af ansvar for flygtningene? Men man vil samtidig gerne være et godt menneske, en god svensker. Hvem stemmer man så på?

- Man frygter, at Sverigedemokraterna rent faktisk har en pointe, men man kan ikke få sig selv til at stemme på dem, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk