Sådan undersøger du om videoer fra krigszonen er ægte

Journalist viser, hvordan man arbejder med faktatjek af indhold fra Ukraine.

Stillfoto fra video fra kampe i en by uden for Kyiv viser punkter, et rødt tag og et gult hus, der kan bruges til at fastslå, hvor videoen er optaget.

Du har sikkert set masser af dem. Videoer af luftangreb på byer eller russiske kampvogne i brand.

Fra krigen i Ukraine strømmer de i denne tid ud på sociale medier som Twitter, Instagram, Reddit og beskedservicen Telegram.

Men hvad skal man tro? Er det ikke alt sammen fake news?

Det svar forsøger journalister og faktatjekkere eller hele verden dagligt at finde svar på. For det er faktisk muligt langt hen ad vejen at verificere mange af de videoer, der spredes af krigens parter.

En af dem, der hver dag sidder og arbejder med at verificere mange af de videoer, der spredes på sociale medier, er Thomas Jorsal, journalist på DR Nyheders udlandsredaktion.

- Jeg sidder primært på de sociale medier Twitter og Telegram og nogle gange på Reddit og følger med i, hvad der bliver delt meget, siger han.

- Og hvis der så er noget, der gør indtryk, forsøger jeg at verificere det og undersøge, om det er ægte, og det er et relativt stort stykke arbejde. For vi har nogle trin, som vi går igennem, før vi stoler på, at det rent faktisk er sket i denne by i det østlige Ukraine, fortæller han.

Leder efter rød kiosk på Google

Han giver et eksempel. I denne uge blev en video spredt, der angiveligt viser en kolonne af russiske kampvogne, der falder i et ukrainsk baghold i byen Brovary uden for Kyiv. Det første han gjorde, var at finde byen på Google Maps.

- Så kan jeg se de her lange lige veje, som man også kan se i videoen. Så har jeg en ide om, at vi måske har ramt nogenlunde rigtigt, fortæller han.

Derefter går han til Google Street View og bevæger sig ned ad vejen i gadeperspektiv, mens han leder efter bygninger og andre kendetegn, som også optræder i videoen.

Video: Journalist Thomas Jorsal fra DR's udlandsredaktioner viser, hvordan han arbejder med at fastslå en videos troværdighed. Foto: Christian Michael Hansen.

Han finder blandt andet et stort grønt hegn, en rød kiosk og et gult hus med en karakteristisk gavl.

- Så har vi en ide om, at det her rent faktisk har fundet sted i den her by, som der bliver skrevet om på sociale medier, fortæller han.

Men placeringen på et kort, den såkaldte geolokalisering, alene er ikke nok til at stemple videoen som ægte. Thomas Jorsal stiller en lang række af spørgsmål, som også kan være med til at afgøre videoens troværdighed.

Er der tid og dato på den? Er den delt af andre kilder, som redaktionen har tillid til? Er der andre videoer, der viser den samme episode fra flere vinkler? Passer indholdet med andre rapporter om episoden?

Svært at komme helt ind i kampzoner

Svarene på de spørgsmål er med til at afgøre, om en redaktør på redaktionen til sidst siger god for, at videoen kan bruges på nettet eller programmer som Krigens Døgn.

- Det kan ofte tage 3-4 timer at bekræfte ægtheden af en enkelt video, fortæller Thomas Jorsal.

Men midt i en informationskrig, hvor begge parter er hurtige til at råbe 'fake news', er det vigtigere end nogensinde, at man kan fastslå, at noget indhold er mere sandt end andet.

Det mærker DR's korrespondent Michael S. Lund, der befinder sig i Ukraine.

- Når man selv er på et sted, er det oftest det nemmeste, siger han.

- Når jeg har været ude ved bombeangreb, er det ofte relativt nemt at se, om det er en bombe, der er eksploderet på jorden, eller om det er et missil, der er landet.

- Problemet er alle de steder, vi ikke har adgang til. For eksempel Mariupol, der er omringet. Kharkiv er det også svært at komme ind til, forstæderne til Kyiv og så videre, siger han.

Her kan videoer fra krigszonen være med til at tegne et billede af, hvad der foregår.

Den røde kiosk og huset med den gule gavl fra videoen kan også ses på Google Street View (indsat). Dermed er der to ting, der peger på, at videoen er optaget i den by, som det påstås.

Men det er en svær opgave at sortere i løgn og sandhed. For krigen i Ukraine er i høj grad en krig, der udspiller sig på sociale medier.

- Alle har jo en telefon med kamera på. Soldater, politikere og almindelige borgere, og de optager enormt meget, som de deler på sociale medier, og som vi kan tilgå, få øjeblikke efter at det er blevet lavet, siger Thomas Jorsal.

30 mand arbejder på at dokumentere

Men han er ikke alene om arbejdet. I forbindelse med krigen i Ukraine har flere medieorganisationer sat sig for at dokumentere krigshandlingerne.

Organisationen Bellingcat, der tidligere har dokumenteret krigsforbrydelser i Syrien, har i øjeblikket 30 medarbejdere til at gennemse og verificere indhold fra krigen. Fem mere er på vej.

Men grundlæggeren af Bellingcat, Eliot Higgins, fortæller til magasinet Time, at masser af frivillige fra hele verden hjælper til med at geolokalisere videoer og andet indhold. Imens har medier og politikere fået langt større fokus på vigtigheden af arbejdet.

- Det er meget tilfredsstillende at se. For to eller tre år siden havde jeg ikke kunnet tro på, at "geolokation" ville ramme overskrifterne, siger han.

- Det har overrasket mig, hvor anderledes det er denne gang. Allerede før krigen startede, var internetsamfundet i gang med at grave gennem videoerne af køretøjer, der blev transporteret til den russiske grænse, og typen af køretøjer fortalte os, at det her ikke bare var en almindelig militærøvelse, siger han.

Han vurderer, at Rusland er i færd med at tabe informationskrigen, fordi indhold så hurtigt bliver faktatjekket.

- Ruslands forsøg på at frame konflikten og sprede misinformation er kollapset fuldstændigt, siger Eliot Higgins.

Korrespondent Michael S. Lund oplever, at begge krigens parter fordrejer sandheden eller kommer med meldinger, som ikke kan bekræftes. Men der er forskel. Russernes misinformation er større i omfang.

- Jeg synes, at den misinformation, jeg ser fra Ukraines side, som åbenlyst er det, den handler mere om overdrivelse. Altså man overdriver tabstal på den russiske side og underdriver sine egne tab, siger han.

- Fra den russiske side ser vi ting, der efter min fulde overbevisning, er direkte løgn, siger han.

Rusland: Såret kvinde var skuespiller

Den russiske ambassade i Storbritannien har for eksempel efter bombeangrebet på et hospital i Mariupol tweetet, at den sårede gravide kvinde, som man på flere videoer kunne se blive båret væk, var en skuespiller med makeup.

- Når man er ude og sige, at der ikke er en eneste civil dræbt efter et angreb, at det er Ukraine, der bomber sig selv, at det er skuespillere, der leger sårede, så synes jeg, at der er en forskel i den misinformation, der er, siger Michael S. Lund.

Der er dog også blevet spredt falske videoer fra den ukrainske side. En video, der skulle foregive at forestille "Spøgelset fra Kyiv", en ukrainsk jagerpilot, der skulle have skudt 49 russiske fly ned, viste sig hurtigt at bestå af arkivbilleder og video fra et computerspil.

Ifølge Thomas Jorsal fra DR's udlandsredaktion er det et "skrækeksempel". Videoen er dog, så vidt han ved, ikke blevet spredt af danske medier.