Ukraine kan nu låne eller lease våben af USA.

Regningen taler man om senere.

Det er hovedindholdet af den aftale, som USA's præsident Joe Biden har underskrevet med det formål at sætte fart på våbenhjælpen til Ukraine.

- Hver dag kæmper ukrainerne for deres liv. Kampen er ikke billig, men at bøje sig for aggressionen er endnu dyrere, sagde Joe Biden, inden han underskrev den såkaldte "lend-lease"-aftale.

Den gælder også andre østeuropæiske lande, der vil få brug for det på grund af Ruslands invasion, fremgår det.

Underskrivelsen skete med et nik til historien.

For sidste gang en sådan aftale blev indgået, var under Anden Verdenskrig, fortæller Steffen Kretz, DR's korrespondent i USA.

- USA havde et lignende program under Anden Verdenskrig, som sikrede, at amerikansk støtte i form af våben, krigsskibe, kampvogne, forsyninger og andet kunne sendes hurtigt afsted til de allierede i krigen mod Hitlers Tyskland, fortæller han.

Den originale lend-lease-aftale blev vedtaget i 1941, hvor USA endnu var neutral i krigen. Men aftalen gjorde det muligt at sende for milliarder af våben og andet til blandt andet Storbritannien, Frankrig, Kina og Sojvetunionen.

- Våbnene blev principielt udlånt og skulle returneres efter krigen. Men programmet dengang var også med til at trække USA ind i krigen, fortæller Steffen Kretz.

Kan få våben hurtigere afsted

Når amerikanerne støver lend-lease-aftalen af igen, skyldes det først og fremmest praktiske årsager, mener lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Når man kommer helt herop, og man gør noget, som man ikke har gjort siden Anden Verdenskrig, så er det fordi, det er en helt ekstraordinær situation, siger han.

- De sender jo utroligt mange våben til Ukraine. Og man kan undgå noget bureaukrati, så man kan få våbene hurtigere afsted, og så er der også noget lempeligere finansiering, så man kan få våbene levereret, selv om Ukraine ikke har pengene til det. Briterne havde jo heller ikke penge til at betale for de våben, de fik under Anden Verdenskrig, fortæller han.

Men det er heller ikke tilfældigt, at Joe Biden, inden han underskrev aftalen, henviste til Anden Verdenskrig og kampen for demokrati i Europa.

- Der er nok også nogle, der kan se, at det giver et ekstra schwung af historiens vingesus, når man kan sidestille det med Anden Verdenskrig, og dermed gør man det samme, som russerne også gjorde forleden, da Rusland fejrede sejren i 1945, siger Peter Viggo Jakobsen.

USA er blevet trukket længere ind i krigen

Aftalen er med til at understrege, at USA har bevæget sig længere ind i krigen, fortæller DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

- Præsident Biden har fra starten af krigen forsøgt at undgå, at den amerikanske støtte til regeringen i Kyiv giver Ruslands præsident Putin anledning til at fremstille krigen som en konflikt mellem Rusland og USA, men som ugerne er gået er USA's engagement på alle planer blevet dybere og dybere, siger han.

Målet med støtten til Ukraine har også ændret sig.

- Fra starten sendte Washington kun tøvende forsvarsvåben til Ukraine. Nu taler den amerikanske forsvarsminister åbent om, at målet med USA's militære støtte er, at Ruslands militære kapacitet skal degraderes i en grad, så Rusland ikke igen kan angribe et land på samme måde, siger Steffen Kretz.

- Med andre ord er USA mod præsident Bidens udtalte ønske blevet trukket længere og længere ind i krigen, og det giver Putin mulighed for at tegne et billede af, at krigen i virkeligheden er en stormagtskonflikt med USA, siger han.

I USA er der dog bred enighed mellem demokrater og republikanere om at støtte Ukraine. Og en ny stor bevilling er på vej gennem Kongressen i denne uge, fortæller Steffen Kretz.

- På den måde er Ukraine blevet det måske eneste punkt, som de to partier kan enes om. Selvom der er nuancer også her, hvor demokraterne ønsker flere penge til humanitær hjælp, mens republikanerne vil satse mere på militært isenkram til Ukraine, siger han.