Sanktioner mod Hviderusland på vej: Se 10 andre lande, EU har sanktioner imod

Hviderusland er langt fra det eneste land i verden, der er blevet pålagt sanktioner af EU.

Få overblik over, hvilke lande EU har sanktioner imod. Grafik: Morten Fogde Christensen.

I morgen er det to uger siden, at hviderussiske myndigheder tvang et passagerfly fra Ryanair væk fra sin rute og ned i den hviderussiske hovedstad, Minsk. Her blev en kendt systemkritiker hevet af flyet og anholdt.

Og det er langt fra første gang, at EU bruger sanktioner til at forsøge at påvirke verdens lande.

Handel bliver forhindret, bankkonti bliver låst, magthavere bliver nægtet indrejse – alt sammen for at skubbe et land til at opføre sig anderledes.

Men før værktøjskassen med sanktioner kan tages i brug, skal alle lande i EU være enige om at åbne den.

Det er nemlig EU’s ministerråd, hvor der sidder en leder fra alle 27 medlemslandene, som godkender sanktioner – mens EU-Kommissionen holder øje med, om alt foregår efter EU’s regler.

Man behøver ikke lægge sanktioner på et helt land. En gang i mellem er det terrororganisationer som Al Qaeda eller kinesiske hackergrupper, der bryder de internationale spilleregler, og så kan man også gå specifikt efter dem.

Det kan man ud fra fire kategorier. Kemiske våben, cyber-angreb, brud på menneskerettigheder og terrorisme.

EU vedtager alle FN-sanktioner

EU har også bundet sig til FN, der repræsenterer alle verdens lande. Når sikkerhedsrådet i FN vedtager sanktioner mod et land, så indfører EU automatisk de samme.

Det har vi gjort i f.eks. Yemen tilbage i 2014, da voldsomme uroligheder i landet betød, at befolkningen ikke kunne leve i sikkerhed. Da besluttede FN’s sikkerhedsråd – og dermed også EU – blandt andet at indefryse bestemte personers penge og lægge strenge restriktionervåbeneksport til landet.

Mette Skak er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og hun har blandt andet beskæftiget sig med de sanktioner, EU har pålagt Rusland. Og sanktioneringer er en helt typisk måde for EU at handle på, forklarer hun.

- Det er jo meget karakteristisk for EU at tænke i sanktioner. For EU er jo en økonomisk samarbejdsorganisation. Så den knap man først og fremmest har at trykke på er økonomiske sanktioner.

Forældre til Roman Protasevitj, Natalia and Dmitry Protasevitj, beder ved et pressemøde om, at deres søn løslades af myndighederne i Hviderusland. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Spil med musklerne eller slag i luften?

Det kan være svært at se, hvad der helt præcist kommer ud af at pålægge et land sanktioner. Men de bliver som regel lagt der, hvor det gør mindst ondt på landets befolkning, og mest ondt på dem, man vil have til at handle anderledes.

- Nogle gange ser man, at det bliver latterliggjort som et slag i luften. Men i virkeligheden kan det genere voldsomt, at man på den måde lægger bånd på elitens handlefrihed, siger Mette Skak med tanke på de sanktioner, EU har lagt på Ruslands spidser.

Og nogle gange er det ikke kun det land, man sanktionerer, som man ønsker at ramme, forklarer hun:

- Det der kan gøre sanktionsvåbnet effektivt er, hvis det får andre ikke-demokratiske lande til at tænke, at her er man altså gået over stregen.

Se mere om Roman Protasevitj i Horisont.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk