Sanktioner mod russisk flyselskab kan eskalere grænsekonflikt: 'Vil blive opfattet som en gigantisk provokation'

Hvis EU sanktionerer flyselskabet Aeroflot, vil det blive opfattet som en voldsom provokation i Rusland.

Tre migranter på den polsk-hviderussiske grænse varmer sig ved et bål i kulden. (Foto: RAMIL NASIBULIN © Ritzau Scanpix)

Situationen på grænsen mellem Polen og Hviderusland spidser til. Mens tusindvis af migranter er fanget i et frysende koldt ingenmandsland uden mad og drikke, udspiller der sig et storpolitisk drama.

EU anklager Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at have fløjet flere tusinde migranter fra primært Mellemøsten til Hviderusland, hvorfra de er blevet sendt mod EU’s ydre grænse i blandt andet Polen.

Ifølge den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er det dog Rusland og præsident Vladimir Putin, der er marionetfører og står bag migrantkrisen på den hviderussiske grænse.

Men det er der ikke nogen beviser for, påpeger DR’s korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

- De fleste er nok enige om, at man fra Lukasjenkos side ikke ville være villig til at lave sådan en manøvre, hvis ikke Moskva som minimum var informeret og havde givet en eller anden form for samtykke. Men så længe polakkerne ikke har akkompagneret beskyldningerne med beviser, så er det lige så let for Putin at afvise, som det er at beskylde ham, siger Matilde Kimer.

Den hviderussiske præsident, Aleksander Lukasjenko, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, under en sejltur langs Sortehavets kyst i Rusland den 29. maj 2021. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

Lukasjenko har kun Rusland

Sikkert er det dog, at Rusland står bag Hviderusland – eller Belarus, som landet også kaldes, fortæller Matilde Kimer.

- Lukasjenko har i flere årtier kunnet spille spillet med EU. De har indført sanktioner, og så har han været i stand til at forhandle sig ud. Men nu er han på mange måder presset op i en krog og har egentlig kun Rusland at kigge til, siger Rusland-korrespondenten.

- Rusland har jo valgt Lukasjenko. Rusland kunne i 2020 have sagt, at nu orker vi ikke at se mere på dig, og at det er for vanvittigt med vold og tortur mod egen befolkning, og så kunne de have ladet ham falde. Det gjorde man ikke. Man holdt fast i ham og sørgede for, at han red revolutionen af. Så på en måde hænger man på ham nu.

Merkel og Putin

I et forsøg på at løse konflikten ringede Tysklands afgående kansler, Angela Merkel, onsdag til præsident Putin i Moskva.

Selvom Merkel og Putin er dybt uenige om mange ting, nærer den russiske præsident alligevel en vis respekt for Merkel, der så sent som i august besøgte Rusland for 20. og sidste gang i sin - og hans - regeringstid.

Merkel bad Putin om at bruge sin indflydelse på Lukasjenko for at stoppe, at uskyldige mennesker bruges og ofres i et politisk spil. Putin sagde, at EU måtte kontakte Minsk, hvis man vil diskutere problemerne med migranter på grænsen. De to regeringsledere blev enige om at tales ved.

Den tyske kansler, Angela Merkel, sammen med Ruslands Vladimir Putin ved G20-topmødet i Hamborg i Tyskland i juli 2017. (Foto: Carlos Barria © Scanpix Denmark)

Men er der nogen, der kan påvirke Putin, så er det Angela Merkel, mener DR’s korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

- Merkel flyver på de sidste kerosindampe af sin kanslerkarriere. Hun er afgående, hun er ’lame duck’, som de siger i USA, hendes magt svinder. Men hun er stadig en af de få europæiske politikere, som har en åben kanal til Vladimir Putin, og som nyder en vis respekt hos Ruslands præsident, siger han og fortsætter:

- Så hvis nogen kan overbevise ham om at nedtrappe den her grænsestrid og forklare, at det er en farlig leg med ild, så er det Angela Merkel, siger Michael Reiter.

Men man skal nok ikke regne med, at Rusland går ind og løser konflikten lige med det samme, tilføjer Matilde Kimer.

- Kreml lader som om, at man gerne vil hjælpe, men at det ikke rigtig har noget med dem at gøre. Men alle parter ved, at Rusland selvfølgelig kan ændre på processen og det, der foregår. For Rusland har, som de eneste, direkte indflydelse på den hviderussiske præsident og på den hviderussiske økonomi, for den hænger sådan set kun sammen på grund af Rusland og den støtte, man får derfra, fortæller Matilde Kimer.

Udvidede sanktioner

I EU forbereder man nu endnu en bølge af sanktioner mod Hviderusland. Medlemslandenes udenrigsministre mødes mandag, hvor de ventes at blive enige om nye sanktioner.

Flere steder forlyder det, at EU også planlægger at indføre sanktioner mod de flyselskaber, der formodes at transportere migranter fra primært Mellemøsten til Hviderusland. Et af de selskaber er det statsejede, russiske Aeroflot.

Aeroflot afviser pure at være indblandet i transporten af migranter, og i Kreml kalder man det en "vanvittig idé" at sanktionere flyselskabet. Ifølge Matilde Kimer vil sanktioner mod Aeroflot optrappe konflikten yderligere.

- Det vil blive opfattet som en gigantisk provokation og som en fuldstændig urimelig måde at prøve at straffe et land, der ikke har noget med det at gøre. Det er jo den fortælling og sandhed, man har i Rusland: At dette er et anliggende mellem EU og Lukasjenko, men at EU prøver at straffe Rusland, siger Matilde Kimer.

- Man vil se det som en kæmpeprovokation, og man vil bruge det meget aktivt til at fortælle, hvordan Vesten kontinuerligt provokerer Rusland, og at det endelige mål slet ikke er at stoppe migrantkrisen, men at det er et overordnet angreb på de russiske og belarussiske folk.

Russisk sabelraslen

I sidste ende kan sanktioner, der rammer Rusland - som for eksempel sanktioner mod Aeroflot - medvirke til at eskalere konflikten. Der rasles med sablen i det russiske.

- Det er en del af fortællingen lige nu. Frygten for en væbnet konflikt. Frygten for krig. Og at det her er forvarslerne til det. Den slags retorik bliver flittigt brugt i Rusland, og i den fortælling peger man også på de 15.000 polske soldater, der rykker helt frem mod grænsen, siger Matilde Kimer.

Imens er migranterne stadig fanget på grænsen mellem EU og Hviderusland. I nat døde endnu en migrant i den bidende kulde. Denne gang en 14-årig dreng.

Der er både børn og voksne blandt de mange migranter, der søger mod Europa via Hviderusland, og som lige nu er strandet ved grænsen Polen. Billedet her er taget ved grænsen i dag den 11. november 2021. (Foto: LEONID SHCHEGLOV © Ritzau Scanpix)
FacebookTwitter