Saudi Arabiens stærke mand er åben for reformer - men ikke kritik

Den 33-årige kronprins Mohammed bin Salman tilskrives vestlige reformer såvel som krig og undertrykkelse.

Den saudiske kronprins blev rost for sine reformer, men siden har kritikken bredt sig. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

- Hvis beskyldningerne er sande, og Jamal (Khashoggi, red.) er blevet myrdet af Mohammed bin Salmans stik-i-rend-drenge, så er han allerede en martyr.

Sådan skrev tyrkiske Hatice Cengiz, i en klumme i New York Times i lørdags.

Hun er forlovet med den forsvundne regeringskritiske journalist Jamal Khashoggi, som for to uger siden gik ind på det saudi-arabiske konsulat i Istanbul - og øjensynligt aldrig kom ud igen.

Beskyldninger om en likvidering af den kritiske journalist har for alvor bragt Saudi-Arabien og landets magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman, i fokus. Beskyldninger som saudierne afviser kategorisk.

Men hvem er denne mand, der betegnes som Saudi-Arabiens de facto leder, og som nu for alvor er kommet i verdens mediers søgelys?

DR Nyheder ser nærmere på den 33-årige kronprins, som både har været opfattet som en moderne reformator såvel som at blive sat i forbindelse med både mystiske tilbageholdelser, krig og likvidering.

Åbner for modernisering – og slår hårdt ned på modstand

Som ansvarlig for landets økonomiske udvikling siden 2015 og senere som kronprins slog den unge prins sig tidligt op på moderniseringer af det oliefinansierede kongedømme.

Den indflydelsesrige kommentator Thomas Friedman skrev sidste år i New York Times i rosende vendinger om Saudi-Arabiens "arabiske forår", som han beskrev som den mest betydelig reformproces i Mellemøsten.

Hvor det arabiske forår havde startet nedefra i resten af regionen, kom Saudi-Arabiens fra landets nye kronprins, skrev Friedman. Og han var ikke alene.

- Hans reformer i Saudi-Arabien har været revolutionære. Han befrier kvinder, introducerer musik og biografer og slår ned på korruption i et land med 15.000 prinser, lød det fra amerikanske CBS.

Men samtidig med, at der har været sociale reformer, er der blevet slået hårdt ned på modstanderne.

- Han er i gåseøjne en moderne saudisk leder. Han har nogle meget ambitiøse økonomiske planer, men samtidig har han udvist total nultolerance over for kritik, siger Fannie Agerschou, som er ekstern lektor på Mellemøststudier på Københavns Universitet og tilknyttet Forsvarsakademiet.

Hun siger, at mange af dem, der har været fortalere for sociale reformer, så som kørekort til kvinder, senere er blevet fængslet.

- Så han har samtidig signaleret til befolkningen, at man ikke skal komme for godt i gang med at kritisere systemet, siger hun.

- Den kritik som Khashoggi blandt andet er kommet med, er, at Saudi-Arabien tidligere har været et repressivt styre, men at det med Mohammed bin Salman har nået nye højder, siger Fannie Agerschou.

Anholdelser på stribe

I løbet af sin kometkarriere er meget magt blevet samlet omkring den tidligere ukendte prins. I 2014 blev han indenrigsminister, mens han året efter blev verdens yngste forsvarsminister.

Senere fulgte ansvaret for landets økonomiske udvikling. Dermed stod han med ansvaret for landets økonomi, militær og sikkerhedsstyrker.

I 2017 blev hans fætter Mohammed bin Nayef afsat som kronprins, og bin Salman blev i stedet kørt i stilling som tronarving.

Snart fulgte mange prominente anholdelser.

Ritz-Carlton hotellet i den saudiske hovedstad, Riyadh, har været brugt til at tilbageholde flere af de magtfulde mænd, der er anklaget for korruption. (Foto: FAISAL AL NASSER © Scanpix)

Arrestationerne var officielt rettet mod korruption, men flere pegede på, at det var kronprinsens forsøg på at rydde op i toppen af det politiske system og konsolidere sin magt.

- For ham gælder det om at få arresteret de folk, inden de kan gå sammen mod ham, lød det dengang fra Søren Schmidt, lektor på Aalborg Universitet Søren Schmidt, der har forsket i Mellemøsten.

I november sidste år var facit, at 200 magtfulde personer sad varetægtsfængslet – herunder 11 prinser og 4 siddende ministre.

Nødvendigt med reformer

Ud over at åbne op for sociale reformer, der skal give kvinder i Saudi-Arabien mere frihed, arbejder landet under kronprinsen også for at få flere af dem ud på arbejdsmarkedet.

Mere frihed til kvinderne er en fordel for kronprinsen på to forskellige punkter, siger Fannie Agerschou.

Kvindernes forhold har nemlig været en hæmsko for Saudi-Arabiens mulighed for at samarbejde mere med Vesten. Samtidig kræver kronprinsens ambitiøse økonomiske planer om at gøre landet mindre afhængigt af indtjening fra olie, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er kørekort til kvinder et led i.

Kronprinsen er lykkes med at sætte gang i økonomiske reformer og samtidig forbedre sit lands renommé, vurderer Fannie Agerschou.

- Det saudiske styre har investeret massivt i en pr-strategi for Saudi-Arabien. Det hele falder tilbage på, at deres økonomi er meget presset, siger hun.

- Det er udsagn, hvor den reelle politik ikke følger med, siger hun.

- Det er en meget paradoksal form for liberalisme, som er en super markedsliberalisme uden den del af liberalismen, som handler om de borgerlige friheder.

Krig og kanalbyggeri

En af kronprinsens første handlinger som forsvarsminister var at indlede en militær kampagne i Yemen mod landets iransk-støttede houthi-oprørere. En indsats, der skulle have været kortvarig, men indtil videre har varet tre og et halvt år og kastet Yemen ud i en humanitær katastrofe.

Mindst 45.000 er døde, og FN har kaldt situationen i Yemen den værste menneskeskabte humanitære katastrofe i verden

Derudover har kongeriget siden sidste år haft en alvorlig diplomatisk krise med nabolandet Qatar. Begrundelsen for aktionen er Qatars påståede støtte til terrorgrupper og landets samarbejde med Iran - Saudi-Arabiens ærkefjende.

Et af de 13 krav til Qatar for at komme ind i varmen igen var en lukning af tv-stationen Al Jazeera, der har hovedsæde i Qatars hovedstad, Doha, og som flere gange har bragt kritiske nyheder om Saudi Arabien.

Ønsket om at isolere Qatar har udsigt til at gå fra symbolsk til bogstavelig. I sidste måned bekræftede en af Mohammed bin Salmans seniorrådgivere nemlig rapporter om, at kongeriget vil grave en 60 kilometer lang kanal på grænsen til Qatar, så staten bliver til en ø.

Saudi-Arabiens forhold til andre lande kom også i fokus sidste december, da Libanons premierminister "forsvandt" under et ophold i Saudi-Arabien og pludselig trådte tilbage.

Kort tid efter trak han sin opsigelse tilbage, hvilket gav spekulationer om, at han var blevet en brik i Saudi-Arabiens konflikt med Iran og tvunget til at trække sig.

Mens den forsvundne journalists forsvinden i Istanbul i øjeblikket diskuteres på højeste plan, har de saudi-arabiske myndigheder ifølge Newsweek mindet befolkningen om, at spredning af løgne er ulovligt. Overtrædere risikerer bøde- eller fængselsstraf.

Kilder: BBC, The Guardian, New York Times, CNN, CBS, AP, Reuters, Newsweek, The Independent og Forbes.