Savnet i fire uger: 16-årig pige fundet dræbt i Norge

Norsk politi bekræfter, at det er den 16-årige pige, at de har fundet 16-årige Sigrid Schjetnes lig i nat.

16-årige Sigrid har været savnet i fire uger. Nu har politiet fundet hendes lig i Kolbotn i Akershus. (© Det norske politi)

Tirsdag bekræftede norsk politi, at det kvindelig, der natten til tirsdag blev fundet i Kolbotn i Akershus, er den 16-årige Sigrid Schetne, der forsvandt for fire uger siden.

- Vi bekræfter, at det er Sigrid Giskegjerde Schetne, som er fundet dræbt i nat, udtalte politiinspektør Ann-Kristin Rohde til pressekonferencen i Oslo tirsdag aften.

Tidligere voldssigtet

To mænd på henholdsvis 37 og 64 år er sigtet for drabet. Manden på 37 kender politiet fra tidligere. Begge mænd blev anholdt mandag aften, men politiet vil ikke give pressen yderligere information om de sigtede.

Ifølge begge mænds forsvarsadvokater nægter de sig skyldige.

Den 37-årige er tidligere dømt for grove voldshandlinger.

Forældrene til den 16-årige pige efterlyste hende for fire uger siden, da hun ikke kom hjem en aften. Siden har forældrene fået stor hjælp fra naboer - Mellem 50 og 100 mennesker ledte efter Sigrid i flere dage. Efter et par uger udlovede forældrene også en dusør til dem, der kunne give dem tips i sagen. Men ingen henvendte sig.

Facebook
Twitter