Schweiz bremser danske pansrede mandskabsvogne på vej til Ukraine

Danmark har købt mandskabsvognene fra Schweiz, som skal godkende videregivelse.

Danmark har bedt Schweiz om lov til at sende pansrede mandskabsvogne af typen Piranha til Ukraine. Men Schweiz har sagt nej med henvisning til, at landet er neutralt. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

Regeringen har holdt kortene tæt til kroppen, når det kommer til typer af våben og isenkram, som Danmark vil sende til Ukraine.

Men nu står det klart, at en del af bidraget ikke kan sendes videre til det krigsramte land.

Schweiziske myndigheder bekræfter overfor DR, at man har afvist en anmodning om, at Danmark vil levere pansrede mandskabsvogne af typen Piranha III til Ukraine.

Ifølge det schweiziske medie SRF er det omkring 20 pansrede mandskabsvogne, som er indkøbt fra Schweiz på den betingelse, at de kun må videregives, hvis Schweiz tillader det.

- Det er forventeligt, at den slags problemer kan opstå, siger Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker og major ved Forsvarsakademiet.

I videoen herunder kan du se den pansrede mandskabsvogn Piranha III på øvelse.

Det schweiziske sekretariat for økonomiske anliggender (SECO) skriver i en mail til DR, at man tidligere har modtaget en anmodning fra Tyskland om at sende kampvogne og en anden om at sende ammunition. Og senest også fra Danmark. Alle tre er blevet afvist med henvisning til, at Schweiz er neutralt.

- Det er fuldstændigt normalt, at lande laver betingelser for videresalg af det materiel, som deres industri leverer til andre lande, siger Esben Salling Larsen.

Han henviser til, at salget af Danmarks gamle F16-fly også kræver godkendelse fra USA, hvor de er produceret.

- Typisk betinger de fleste demokratiske lande at have en ret til at sige nej til lande, som man måtte videresælge til, siger han.

Det danske forsvarsministerium ønsker ikke at kommentere på sagen.

- Af hensyn til fortroligheden om operative forhold kan Forsvarsministeriet ikke komme nærmere ind på forhold om donationer af våben, lyder det fra ministeriet i en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet Ritzau.

"Det viser, at donationer og våbenhjælp er noget vi skal tænke ind i fremtiden," siger Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Pres på schweizisk regering

Det vakte ellers opsigt, da Schweiz kort efter Ruslands invasion af Ukraine brød med sin neutralitet og meldte ud, at landet ville støtte og vedtage alle de sanktioner, som EU indførte mod Rusland.

Men samtidig har den schweiziske regering også afvist at levere våben til Polen, som skulle komme Ukraine til gavn.

Men den schweiziske regering er kommet under pres, skriver SRF.

Den tyske vicekansler, Robert Habeck, mødtes i sidste uge med medlemmer af den schweiziske regering, hvor han igen udtrykte Tysklands ønske om, at schweizerne ændrede praksis.

- Jeg vil gerne, at vi kan give maksimal støtte til Ukraine, så de kan beskytte sig selv, lød beskeden fra Habeck til Schweiz, da emnet kom op.

Også i det schweiziske parlament er der stemmer, som ønsker, at Schweiz tillader våbenleverancerne til Ukraine.

- Jeg forventer, at Forbundsrådet (regeringen i Schweiz, red.) undersøger den her praksis for at se, hvad der er muligt, siger Tiana Moser fra de Grønne Liberale til SRF.

- Det er ikke et spørgsmål om at eksportere våben direkte fra Schweiz. Det er et spørgsmål om materiel, som allerede er blevet solgt til venligtsindede demokratier, siger hun.

I videoen herunder kan du se schweiziske politikere reagere på sagen om de danske pansrede mandskabsvogne.

Ny sikkerhedssituation og behov for ny løsning

Militæranalytikeren Esben Salling Larsen mener, at våbenhjælp kommer til at fylde mere de kommende år - og det samme gør behovet for en løsning.

- Nu har vi jo eksempelvis udsendt tropper til Letland. Det kunne jo sagtens være, at vi havde en interesse i, at noget bestemt materiel blev overdraget til vores samarbejdspartnere i Letland, siger han.

- Vi har i den nuværende sikkerhedssituation behov for at kunne gøre det gnidningsfrit og problemløst, siger han og peger på, at USA de seneste år har givet såkaldte Javelin-missiler til de baltiske lande, som nu er blevet givet videre til Ukraine.

Javelin-missilerne er effektive over for kampvogne. (Foto: UKRAINIAN JOINT FORCES OPERATION © Ritzau Scanpix)

Esben Salling Larsen siger, at der er to måder, hvorpå Danmark kan undgå at komme i en lignende situation igen.

- Enten laver man noget national lovgivning, hvor man skruer udbuddene sammen, så man betinger sig, at man problemfrit kan give materiellet videre til ens allierede og partnere, siger han.

Eller også går vejen via EU.

I rammen af EU’s forsvarsagentur er der også forskellige modeller i forbindelse med fælles indkøb, hvor man arbejder for at lave arrangementer, der gør, at der ikke er lande, der kan blokere for, hvad andre lande vil bruge deres våben til, siger Esben Salling Larsen.

Men Danmark er i skrivende stund ikke med i EU's forsvarsagentur på grund af forsvarsforbeholdet, og det samme gælder samarbejdet PESCO, som står for en lang række projekter, der skal styrke Europas sikkerhed og forsvar.

Ville vi stå bedre, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet?

- Hvis vi går med i de PESCO-samarbejder, der handler om våbenindkøb, så er det i hvert fald en af de ting, som er tænkt ind i de projekter. Det udelukker ikke, at man også nationalt kan lave nogle løsninger, men man ville måske stå lidt stærkere, hvis det var sådan, at man var med i et PESCO-samarbejde, der tog højde for de her problemstillinger.