Schweiz skal være uden atomkraft om 23 år. Det har parlamentet i Bern besluttet i dag, med stort flertal.
101 medlem af parlamentet stemte for en gradvis udfasning af atomkraften frem til 2034. 54 stemte imod og 30 undlod at stemme.
De 101, der stemte for at lukke landets fem reaktorer, kommer fra alle partier i parlamentet, undtagen liberaldemokraterne og det nationalistiske Schweiz Folkeparti.
Flertal i befolkningen
Atomkraften leverer i øjeblikket 40 procent af alpelandets energibehov. Vandkraft står for stort set resten.
Opinionsundersøgelser har vist, at der er flertal i befolkningen for at udfase atomkraften. Emnet har været meget omdiskuteret på det seneste og så ud til at kunne komme til at dominere valgkampen op til parlamentsvalget i oktober i år.