SE BILLEDERNE Corona-nedlukning giver renere luft over Europa

Mens niveauet af kvælstofdioxid er faldet i de fleste europæiske byer, er det fortsat højt i Polen.

Billeder fra det Europæiske Luftagentur (ESA) viser, at niveauet af kvælstofdioxid er faldet markant. (Foto: - © Scanpix)

Hel eller delvis nedlukning af store dele af Europa giver storbyer renere luft.

Det viser satellitfotos fra European Space Agency (ESA), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Byer som Bruxelles, Paris, Madrid, Milan og Frankfurt har et betydelig lavere niveau af kvælstofdioxid (NOx) i perioden fra 5. til 25. marts sammenlignet med samme periode sidste år.

Billeder af luftforureningen i Frankrig før og efter. (Foto: handout © ESA/Handout via Reuters / Foto: handout © ESA/Handout via Reuters)

Reduktionen falder sammen med, at mange europæiske byer har mindre trafik på vejene - ifølge Reuters den største kilde til kvælstofdioxid - samt

begrænset
fabriksproduktion.

Faldet med 51 procent

I Portugals hovedstad,

Lissabon
, er luftens indhold af NOx faldet med 51 procent set i forhold til i uge 12 sidste år.

Milano i Italien, som har været særlig hårdt ramt af coronavirusset, har der været et fald på 21 procent.

Luften over Italien har også forandret sig markant. (Foto: handout © SA/Handout via Reuters / Foto: handout © ESA/Handout via Reuters)

Derimod er niveauet af kvælstofdioxid i dele af Polen forblevet relativt højt den seneste tid. Ifølge Reuters kan det skyldes udbredelsen af kulbaseret opvarmning.

Kina registrerede også et fald i forureningen i februar, da regeringen indførte drastiske nedlukning af flere byer.

I Spanien er mængden af kvælstofdioxid også faldet markant. (Foto: KNMI © ESA HANDOUT / Foto: KNMI © ESA HANDOUT)

40 procents fald i Danmark

I Danmark er mængden af NOx-gasser også blevet

reduceret
med omkring 40 procent som følge af regeringens Covid-19
restriktioner
. Det oplyste Miljøstyrelsen i en
pressemeddelelse
torsdag.

Forureningen af kvælstofdioxid kan forårsage luftvejsproblemer og kræft.

Luftforurening forårsager omkring 400.000 for tidlige

dødsfald
hvert år i Europa, skriver Reuters.

/ritzau/