SE BILLEDERNE I den Bengalske Bugt har en cyklon gjort ondt værre midt i coronakrisen

Mindst 70 er døde, og mere end 14 millioner er uden strøm.

Cyklonen
Amphan gik i land i Vestbengalen i grænselandet mellem Indien og Bangladesh i aftes dansk tid.

Artiklen er blevet opdateret med det seneste dødstal.

Artiklen er blevet rettet, da der tidligere stod, "I den vestlige del af Stillehavet og Det Indiske Ocean kaldes en tropisk orkan for en cyklon." Det er ikke korrekt. Det er i den sydlige del af Stillehavet og Det Indiske Ocean, at den kaldes cyklon.

  • Mange har set sig nødsaget til at samles i små beskyttelsesrum, og myndighederne frygter for coronasmitte. Derfor er man påbegyndt evakuering til andre områder af Indien og Bangladesh, der ikke er lige så hårdt ramte som Vestbengalen, hvor cyklonen Amphan gik i land i nat dansk tid. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    1 / 11
  • Et fly på en oversvømmet landingsbane ved Netaji Subhas Chandra Bose internationale lufthavn i Kolkata, Indien. Lufthavnen er en af de travleste i Indien med omkring 20 millioner årlige passagerer. (Foto: - © Scanpix)
    2 / 11
  • Ifølge amerikanske CNN siger den vestbengalske overminister Mamata Banerjee, at cyklonen Amphan er en større katastrofe end Covid-19. "Hele den sydlige del af Vestbengalen er stærkt påvirket. Vi er i chok. Det kommer til at tage flere dage, før vi kender omfanget af skaderne," siger ministeren ved et pressemøde i nat dansk tid. (Foto: RUPAK DE CHOWDHURI © Scanpix)
    3 / 11
  • Det er den mest kraftfulde cyklon i området omkring Vestbengalen i næsten 20 år. Tilbage i 2007 omkom godt 3.000 mennesker i en noget mindre cyklon. Indtil videre meldes der omkring 70 døde. Et tal, som myndighederne forventer stiger. (Foto: RUPAK DE CHOWDHURI © Scanpix)
    4 / 11
  • Et træ er væltet og har smadret en bus. Cyklonen har roteret om sig selv med en hastighed på op til 160 kilometer i timen. (Foto: ANI © Scanpix)
    5 / 11
  • I den sydlige del af Stillehavet og Det Indiske Ocean kaldes en tropisk orkan for en cyklon. Cykloner er et voldsomt uvejr, der opstår i områder med lavtryk over havet, og hvor vandets temperatur er omkring 26-27 grader, så der sker en høj fordampning. (Foto: RAHUL OJHA © Scanpix)
    6 / 11
  • Uvejret bliver til en orkan - eller cyklon - når vinden når op på over 32,7 meter per sekund - eller 120 kilometer i timen. Amphan blæste med 160 kilometer i timen. (Foto: DIBYANGSHU SARKAR © Scanpix)
    7 / 11
  • Her er det medlemmer af det nationale katastrofe beredskab, National Disaster Rescue Force (NDRF), der flytter et træ, som er blevet revet op med roden. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    8 / 11
  • Selvom lokale havde forsøgt at bygge dæmninger, står flere en halv million mennesker uden tag over hovedet. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    9 / 11
  • Myndigheder og NGO'er frygter særligt for beboerne i de Rohingya-flygtningelejre, der er i det sydlige Bangladesh. DR Nyheder har talt med Røde Kors, der fortæller, at de driver lejre i området omkring Vestbengalen med op imod 800.000 muslimske Rohingya-flygtninge. (Foto: Munir uz Zaman © Scanpix)
    10 / 11
  • Cyklonen er aftaget i kraft, efter at den gik i land, fordi den ikke længere får tilført energi fra havets vanddamp (Foto: Munir uz Zaman © Scanpix)
    11 / 11
Facebook
Twitter