Seismolog om flodbølge: Jordskred kan ske i morgen eller om 30 år

Der venter eksperterne et stort arbejde med at opklare årsagen til flodbølgen, som ramte Grønland i weekenden.

Hvad der præcist udløste den grønlandske tsunami lørdag aften lokal tid er stadig en gåde for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Geus har stationer med jordskælvsmålere over hele Grønland, og forskningsinstituttet kunne se på målingerne, at der var nogle voldsomme udsving, kort før flodbølgen ramte Nuugaatsiaq, Uummannaq og Illorsuit i det vestlige Grønland.

Alligevel viser det sig, at det måske ikke var et jordskælv, som er skyld i, at knap 200 mennesker nu er evakueret, og fire er meldt savnet.

- Da vi fik meldinger om, at der var kommet en masse vand op i Nuugaatsiaq, kunne vi regne ud, at det jordskælv, vi havde målt, var for lille til at generere sådan en tsunami, forklarer Peter Voss, der er seismolog - ekspert i jordskælv - ved Geus.

Jordskælvsmålingerne viser 4 på Richterskalaen, hvilket er for lidt til at skade så meget. Derfor vurderede Geus, at der måtte være noget mere i signalet, og at der højst sandsynligt måtte være tale om et jordskred.

- Vandet er klart en indikator. Jordskælvssignal og signaler fra jordskred minder om hinanden. Der var nogle meget store sidevandsbevægelser i vores signaler, der også tyder på et skred, siger Peter Voss.

Umuligt at advare om flodbølge

Fra målinger ved Geus ved vi, at fra rystelserne blev registreret, og til vandet ramte bygden Nuugaatsiaq, gik der mellem syv og otte minutter. Men Geus havde ikke mulighed for at advare befolkningen.

- Der er ikke noget tsunamiovervågningssystem her i Grønland. Der sidder ikke nogen og kigger på det her hele tiden, siger Peter Voss, der først hørte om katastrofen søndag.

Det er for tidligt at sige, hvad der udløste jordskredet, og det skal Peter Voss og kollegerne i gang med at undersøge i deres bagvedliggende data. Det er "besværligt" og vil tage "lang tid" at foretage analysen, siger han.

Men noget tyder dog på, at geologien er meget ustabil i området.

- Vi tror, der er tale om et fjeldskred på en kilometer, som er rutsjet i vandet. Vi taler måske om millioner af tons materiale, der er røget ned i havet, siger Peter Voss.

Det er svært at sige, hvornår noget lignende vil ske igen.

- Man kan ikke sige udelukke, at det vil ske igen i morgen eller om 30 år, siger han.

Geus oplyser, at det dermed næppe bliver muligt lige foreløbigt for de evakuerede beboere i fjordens bygder at vende tilbage til deres hjem.

I videoen øverst i artiklen kan se Peter Voss forklare, hvordan man aflæser jordskælvsdata.

Sagen kort

  • Lørdag aften lokal tid skete et jordskred i Karatfjorden. Et område på ca. 300 x 1100 meter styrtede i fjorden.

  • Kort efter ramte en flodbølge bygden Nuugaatsiaq og skyllede flere bygninger i havet.

  • Eksperter mener, at bølgen blev skabt af et stort jordskred ca. 30 km derfra.

  • Flere personer er kommet til skade, og fire savnes.

  • Hele Nuugaatsiaq er evakueret til den større by Uummannaq, hvor mange af dem opholder sig i forsamlingshuset.

  • Indsatsen bliver koordineret af Grønlands Politi, mens Arktisk Kommando indgår i indsatsen med skibe og helikoptere i katastrofeområdet.

  • Politiet frygter nye skred og evakuerer derfor flere andre bygder i området. Det er uvist, hvor mange mennesker som er blevet bedt om at lade sig evakuere til de større byer Uummannaq og Aasiaat.

  • Forsvarets skib Vædderen holder øje med den fjeldvæg, som er i fare for at skabe yderligere skred.