Sejr for kurdisk parti: Klarer spærregrænsen og afviser koalition med Erdogan

Kurdisk parti klarer spærregrænsen i Tyrkiet og afviser ny forfatning med et stærkt præsidentembede.

Det kurdiske parti, HDP, blev den store vinder ved det tyrkiske valg, og lederen, Selahattin Demirtas, afviser at indgå en aftale med Erdogans regerende parti. (Foto: Murad Sezer © Scanpix)

Lederen af det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP)

afviser
at indgå i et regeringssamarbejde med Tyrkiets største parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP.

- Debatten om et udøvende præsidentembede og diktatur er slut i Tyrkiet med dette valg, siger Selahattin Demirtas på et

pressemøde
i
Istanbul
ifølge nyhedsbureauet Reuters.

HDP står med næsten alle stemmerne gjort op til knap 13 procents

opbakning
. Dermed har partiet klaret spærregrænsen og kommer i
parlamentet
.

Mister sit flertal

Den store taber er AKP, som lander lige over 40 procent, hvilket betyder, at partiet mister sit flertal.

AKP, der er grundlagt af Erdogan i 2001, ønsker at erstatte den nuværende parlamentariske styreform med en præsidentiel, hvorved

parlamentet
- af nogle - frygtes forvandlet til en forsamling uden reel magt.

Der var før valget et håb blandt nogle om, at AKP sammen med det prokurdiske parti HDP ville samarbejde og finde en løsning på den kurdiske konflikt i landet.

Ny forfatning kommer ikke på tale

Men den tanke var i virkeligheden død allerede før søndagens

parlamentsvalg
, fortæller Daniella Kuzmanovic, som er lektor ved Københavns Universitet og Tyrkiet-ekspert.

- Det prokurdiske parti har meget kategorisk

afvist
, at den
forfatning
, som AKP kunne tænke sig - altså en
forfatning
med et stærkt præsidentembede - kommer på tale, siger Daniella Kuzmanovic.

/ritzau/

Facebook
Twitter