Sejr for LGBT-personer: USA’s Højesteret beskytter homoseksuelle i job

Seksualitet og kønsidentitet må ikke være grund til fyring, lyder en ny afgørelse.

Højesteret i Washington DC har vedtaget, hvad der betegnes som en banebrydende afgørelse for LGBT-personer. (Foto: Will Dunham © Scanpix)

Amerikanske virksomheder må ikke fyre ansatte på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Det har USA’s

højesteret
afgjort, rapporterer internationale nyhedsbureauer.

Seks ud af ni højesteretsdommere stemte for forslaget.

- En arbejdsgiver, som fyrer en person for at være

homoseksuel
eller transkønnet, fyrer medarbejderen for egenskaber eller handlinger, man ikke ville have stillet spørgsmål til hos folk af et andet køn. Sådan skriver højesteretsdommer Neil Gorsuch.

Det er en rungende sejr for

LGBT
-rettigheder, skriver internationale
medier
.

Rettens afgørelse er

opsigtsvækkende
, fordi den kommer fra en
højesteret
med et flertal af konservative dommere.

8,1 millioner LGBT-personer

Den føderale lov, som forbyder

diskrimination
på arbejdspladsen, gælder dermed også, når det angår
homoseksuelle
og
transkønnede
ansatte. Det fastslår afgørelsen.

Afgørelsen kan få stor betydning for de anslåede 8,1 millioner

LGBT
-personer i job i USA. De fleste amerikanske
delstater
beskytter ikke medarbejdere mod
diskrimination
på arbejdspladsen.

Omkring 11,3 millioner amerikanere karakteriserer sig ifølge et studie fra universitetet UCLA som

LGBT
.

LGBT
er en samlet betegnelse for en række seksuelle minoriteter.

Facebook
Twitter