Seks lande, hvor menneskerettighederne er under pres - og seks lande i fremgang

Menneskerettighederne fylder 70 år i dag, og eksperter giver en status fra verden

En demonstrant råber ad politibetjente under en march mod præsident Nicolas Maduros regering i Caracas, Venezuela i maj 2017. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

I dag fylder menneskerettighederne 70 år. De blev vedtaget på ruinerne af Anden Verdenskrig, og ingen af FN's medlemslande ønskede at se rædslerne fra to verdenskrige gentage sig.

Men hvordan står det egentlig til med menneskerettighederne i verden i dag?

Det har vi spurgt Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International, og Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, om. Vi har bedt dem om at komme med deres bud på tre lande, hvor menneskerettighederne er under massivt pres, og tre lande, der har rykket sig meget.

Her er menneskerettighederne under pres

Trine Christensen:

Saudi Arabien

- Landets nye kronprins forsøger at fremstå som reformvenlig. For eksempel har kvinderne fået ret til at køre bil, men det er alt sammen bare en glitrende overflade. Under den sker der ekstrem undertrykkelse med mordet på journalist Jamal Khashoggi som eksempel. Civilsamfund bliver undertrykt, og overvågningen er ekstrem. Der bruges tortur, og vi ser en stigning i brugen af dødsstraf.

Ungarn/ Polen

- Civilsamfund er under pres, og medier og journalister er trængt i deres arbejde. I Ungarn er premierminister Victor Órban stille og roligt ved at demontere de demokratiske institutioner.

Rusland/Tjetjenien

- Der er store problemer med homoseksuelles rettigheder. Al homoseksuel propaganda er forbudt, og det er så vagt formuleret, at man nærmest kan risikere at blive arresteret ved at gå hen ad gangen med et regnbueflag.

Jonas Christoffersen:

USA

- Landet er det vestlige land, som stadig bruger dødsstraf. Dertil kommer en betydelig ulighed, og at afroamerikanere er langt dårligere stillet end andre.

Egypten

- Efter det arabiske forår er der blevet slået hårdt ned, og i dag er der meget ringe respekt for borgernes rettigheder.

Venezuela

- Landet havde så mange muligheder for at udvikle sig, herunder olieressourcer. I stedet valgte man et politisk regime, man har kørt så godt som i sænk.

Lande, der har rykket sig:

Trine Christensen:

Malaysia

- Brugen af dødsstraf bliver hvert år reduceret betragteligt. Nu er den også afskaffet i Malaysia, og i det land har vi ellers set dødsstraffe mod folk, der havde narko på sig i små mængder. Dødsstraf er altid forkert, men i verden er der nu kun omkring 20 lande, der bruger dødsstraf aktivt. Det er et kæmpe skridt frem.

Irland

- Det er et land, som på mange måder er kulturelt tæt på Danmark. Men ind til for år siden har de haft forbud mod abort, og at homoseksuelle kunne gifte sig. Men indenfor de sidste to år er begge dele blevet lovlige. Det er en kamp, som almindelige mennesker har kæmpet – almindelige mennesker, der ville gøre noget for at skabe en bedre verden. For det er en menneskeret at elske den, man elsker, og at kvinder kan bestemme deres egne kroppe.

Gambia

- En af Afrikas længst siddende diktatorer, Yahya Jammeh, blev fjernet sidste år. Han kørte landet med jernhånd, brugte tortur og dømte folk til døden. Jammeh nægtede pure at gå af, selv om han havde tabt valget og ikke var ønsket af sin egen befolkning. De nye kræfter, der er kommet til, har en helt anden demokratisk tilgang.

Jonas Christoffersen.

Sydafrika

-Det er et land, der har udviklet sig meget efter apartheid. Der er en helt anden politisk kultur i landet nu, og borgere har fået en forfatningsbeskyttelse af deres helt grundlæggende rettigheder. Der er dog stadig ubalance mellem sorte og hvide og stor fattigdom – for bare at nævne et par enkelte eksempler.

Indien

- Efter kolonitiden har landet udviklet sig til at være en af verdens største økonomier. Grundliggende er der velfungerende i forhold til etniske grupper, men fordelingen mellem rig og fattig er en udfordring, og det er fattigdom også.

Kongeriget Danmark

- Menneskerettighederne står stærkt i dag i forhold til ligestilling mellem kønnene, børns rettigheder, homoseksuelles rettigheder, retssikkerhed, ytringsfrihed og fraværet af dødsstraf.

Konventionerne

  • Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er en hensigtserklæring.

  • Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, og der er ingen domstol eller andet, der kan straffe de lande, der ikke overholder erklæringen.

  • Derfor er der konventioner, som landene i FN kan tilslutte sig. På den måde bliver konventionerne juridisk bindende.

  • I dag har FN’s menneskerettighedssystem ni kernekonventioner om menneskerettigheder.