Vandet har fosset igennem dæmningen i Nova Kakhovka i det sydlige Ukraine, efter at dæmningen er blevet sprængt i luften.
Det skaber en masse ødelæggelse i området på grund af oversvømmelser.
Både ukrainerne og russerne beskylder hinanden for at have ødelagt dæmningen, der blandt andet sørger for rent drikkevand til halvøen Krim og nedkøler atomkraftværket Zaporizjzja ikke langt derfra.
Men det er på ingen måde første gang, at vand bliver brugt som våben, mens krige raser. Og det er der en særlig grund til, fortæller Søren Nørby, militærhistoriker og adjunkt ved Forsvarsakademiet.
- Det er helt oplagt at bruge diger og dæmninger. Det er ganske almindeligt at bruge i krige. Men det må kun bruges, hvis der er et krigsmæssigt formål og ikke bare kun for at terrorisere lokalbefolkningen, siger Søren Nørby.
Vi har bedt ham om at fortælle om tre andre tidspunkter i krigshistorien, hvor diger og dæmninger er blevet brugt til at skade fjenden. Og vi begynder i Danmark.
Ditmarsken blev et dræbende vådt bekendtskab for danskerne
Du kender sikkert historien om slaget ved Dybbøl i 1864. Men længe før havde danskerne også problemer med folket syd for den nuværende grænse til Tyskland.
Helt tilbage i 1500 ville kong Hans af Danmark, Norge og Sverige tvinge det uafhængige bondesamfund i Ditmarsken, der er marskområdet i Nordtyskland, under tronen.
Man skulle tro, at en moderne hær fra den tid sagtens kunne klare bønderne, hvilket kongen også troede. Men nej. Og det skyldtes marsken.
Kongen beordrede sine soldater ud i den sumpede jordbund. Vogne og kanoner sad fast, og ditmarskerne lukkede op for digerne, så marsken blev oversvømmet.
- Ridderne faldt af hestene og druknede i de tunge rustninger, fordi de ikke kunne rejse sig igen. Med det røg kernen af den holstenske adel, og der gik 200 år, før danskerne fik underlagt området dernede, siger Søren Nørby.
Hollandske diger blev bombet
Til trods for at det ligger lige ud til Nordsøen, så er Holland så lavtliggende, at store landområder er beskyttet af diger.
Det blev udnyttet under Anden Verdenskrig i 1940'erne.
- De kæmpende parter åbnede for digerne for at stoppe hinanden og forsøge at forsvare sig, siger Søren Nørby.
Briterne var blandt dem, der bombede, og oversvømmelserne betød, at tyskerne ikke kunne benytte vejene.
- Tyskerne kunne flere steder kun køre på digerne, og det er en meget god måde at begrænse fjenden på – særligt hvis de er i overtal, siger Søren Nørby.
Britiske smutbomber smadrede to tyske dæmninger
Tre år senere – i maj 1943 – blev der igen ført krig ved hjælp af vand.
I Ruhr-distriktet i Tyskland, der var kendt for minedrift og tung industri, ville briterne stoppe nazisternes produktion af våben. Det skulle ske ved at sprænge to dæmninger i luften, der holdt vandet fra flere søer tilbage i et nærliggende landområde. Men dæmningerne producerede også elektricitet til den tyske krigsmaskine.
Tyskerne var dog forberedt.
- De havde lagt et spærrenet, altså et kæmpe fiskenet af stål, over vandet, så man ikke kunne bruge almindelige bomber. Så den britisk videnskabsmand Barnes Wallis opfandt derfor en flybombe, der slog smut hen over vandet, siger Søren Nørby.
Og vupti. Så kunne dæmningerne blive ødelagt.
Operationen blev kendt som Operation Chastise, men kostede ikke kun tyske og britiske liv.
- Det førte til en flodbølge, hvor over 1.000 blev dræbt. Flere af dem var krigsfanger og straffearbejdere, som blandt andet stammede fra Rusland, siger Søren Nørby.
Øvrige kilder: Nationalmuseet og Lex.dk