Selvstændighed? Brexit? Hvad er det egentlig skotterne stemmer om i dag?

I dag går Skotland til valg. Vi har sat vores korrespondent i stævne for at få svar på fem spørgsmål om det skotske valg.

Det skotske valg er udnævnt til et muligt skridt mod selvstændighed. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

I dag er der valg i Skotland.

Og det er et valg, der ifølge iagttagere kan få store konsekvenser for Storbritannien.

Men hvorfor det? Og hvad har dagens valg med selvstændighed at gøre?

Det har vi spurgt DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, om.

Hvad bliver der stemt om i dag?

I dag skal skotterne bestemme, hvem der skal indtage de 129 pladser i Skotlands parlament i Edinburgh. (Foto: pool © Scanpix)

I dag er der en lang række valg i Storbritannien, og dagen er blevet døbt "Super Thursday".

Der er blandt andet valg til parlamentet i Wales, lokalvalg i England og et enkelt suppleringsvalg til det britiske underhus i den nordøstengelske by Hartlepool.

Langt de flestes øjne er dog rettet længere mod nord - nærmere bestemt mod Skotland - hvor der i dag er valg til det skotske parlament, Holyrood.

Her skal parlamentets 129 pladser fordeles.

Den store opmærksomhed omkring valget i Skotland hænger i mindre grad sammen med en interesse for, hvem der skal styre Skotland gennem coronakrisen eller få budgettet til at hænge sammen.

I stedet bunder interessen i, at dagens afstemning kan blive det første skridt mod en skotsk løsrivelse fra Det Forenede Kongerige.

Hvad har det med selvstændighed at gøre?

Tilhængere af skotsk selvstændighed under en demonstration i Edinburgh i 2018. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

På overfladen er dagens valg i Skotland et spørgsmål om, hvem der skal indtage pladserne i parlamentet i Holyrood-kvarteret i Edinburgh.

Det vil sige, hvem der skal træffe beslutninger om nærliggende spørgsmål som, hvor meget skotterne skal betale i skat, hvor mange penge sundhedsvæsnet skal have, og hvilke coronarestriktioner, der er brug for.

Men under overfladen lurer et langt større spørgsmål, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

Det skotske nationalparti SNP har nemlig gjort valget til en form for afstemning om selvstændighed, siger hun.

- Gennem hele valgkampen har de lovet vælgerne, at en stemme på SNP vil føre til selvstændighed om få år. De vil bruge et godt valgresultat til at kræve en ny afstemning om selvstændighed, siger hun.

At holde sådan en kræver nemlig tilladelse fra den britiske regering i London, og indtil nu har premierminister Boris Johnson afvist det.

- Hvis Johnson også afviser en ny afstemning efter valget i dag, vil de skotske nationalister anklage ham for at undertrykke et demokratisk ønske i Skotland.

I 2014 blev der gennemført en sådan afstemning, hvor de fem millioner skotter skulle tage stilling til, om de skulle kappe de 300 år gamle bånd til London. Det sagde 55 procent af skotterne nej til.

SNP ledes af Skotlands førsteminister, Nicola Stugeon. Hendes parti har siddet på magten i Skotland i 14 år og har bundet hele sin kampagne op på spørgsmålet om en mulig afstemning om løsrivelse. (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

Det har dog ikke stoppet SNP's drømme om et selvstændigt Skotland. Ved det britiske valg for halvandet år siden vandt partiet hele 44 ud af de 59 skotske pladser i det britiske parlament i Westminster.

- Den uafhængighedsafstemning, der var kernen i SNP's valgkampagne, er der nu et fornyet mandat til, lød det dengang fra Nicola Sturgeon, der er SNP's partiformand og Skotlands førsteminister.

Hun har holdt fast i kampen for selvstændighed som en mærkesag og har bebudet, at hun vil kæmpe for en ny afstemning, når coronakrisen er overstået - vel at mærke hvis de skotske partier, der går ind for selvstændighed, får flertal ved dagens afstemning.

Har det noget med brexit at gøre?

Nicola Sturgeon vil gerne have Skotland tilbage i EU. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

Ja.

Ved afstemningen i 2014 fik skotterne at vide, at der var tale om en afstemning, der kun ville finde sted en gang i en generation. Men det var ikke slut med afstemninger, der splittede befolkningen.

For et par år senere fulgte nemlig folkeafstemningen om brexit, hvor 52 procent af briterne stemte for at sige "goodbye" til EU. Kort inden midnat den 31. december sidste år blev brexit en realitet, og Storbritannien trådte ud af EU.

Et stort flertal af de skotske vælgere stemte imod brexit i 2016, men et smalt flertal i Storbritannien stemte ja. (Foto: ROBERT PERRY © Scanpix)

Men det var uden de fleste skotters gode vilje. 62 procent af dem stemte nemlig nej til brexit. Derfor har farvellet til EU fået stor betydning for den skotske kamp for selvstændighed.

- Brexit er den helt centrale årsag til, at de skotske nationalister kræver en ny afstemning, slår Tinne Hjersing Knudsen fast.

- Det er kun knap syv år siden, skotterne stemte om at bryde sig løs fra Storbritannien sidst, men nationalisterne mener, at brexit er så stor og fundamental en ændring, at de skal have ret til at stemme igen. Et stort flertal af skotterne er tilhængere af EU og ser selvstændighed som en måde at komme tilbage i unionen på.

Valgforsker Sir John Curtice har de seneste år set, hvordan Skotland er blevet mere splittet på grund af brexit.

27-årige Michael Sturrock er en af dem, der har skiftet mening om selvstændighed på grund af brexit. I 2014 sagde han nej til selvstændighed, men nu mener han, at det er den eneste vej frem:

Hør her hvorfor:

Hvor stor opbakning er der til selvstændighed?

Tilhængere af unionen med Storbritannien kunne fejre afstemningen i 2014. Men nu tyder det på, at der er flertal for selvstændighed. (Foto: Cathal Mcnaughton © Scanpix)

- I det seneste år har en lang række meningsmålinger vist, at der er et flertal i befolkningen for selvstændighed, siger Tinne Hjersing Knudsen.

- Opbakningen er faldet en smule her i foråret, men der er en helt klar tendens til, at flere skotter drømmer om løsrivelse fra Storbritannien.

Hvad er argumenterne for og imod?

Aktivister ved en demonstration for selvstændighed i 2018. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

- De skotske nationalister mener, at de bliver holdt nede af at være i Storbritannien, forklarer Tinne Hjersing Knudsen.

- Indbyggerne i de andre lande i kongeriget stemmer nemlig anderledes, end skotterne gør, men de bliver alligevel underlagt de samme regler. Hvis de bliver selvstændige, vil de få mulighed for at bestemme over deres egen økonomi og udenrigspolitik, som i dag dikteres af London, siger hun.

- Det Konservative Parti i Storbritannien prøver at blokere for skotsk selvstændighed, som de mener vil være en katastrofe for kongeriget, men også for Skotlands økonomi. De mener, at Skotland er stærkere som en del af Storbritannien, og at landet har bestemt sig for at blive i kongeriget med folkeafstemningen i 2014.

En af dem, der er imod en ny folkeafstemning er Scott Douglas, der kandidat ved dagens valg for Det Konservative Parti.

- Jeg mener, at Skotland har bestemt sig. I 2014 stemte vi nej ved folkeafstemningen til at blive skilt fra resten af Storbritannien. Vi kan ikke bare sige ja til at holde en ny afstemning, indtil SNP får det resultat, de vil have, siger Scott Douglas til DR Nyheder.

Han mener, at Skotland er splittet som aldrig før, og derfor går han til valg på at samle landet igen i stedet for at fortsætte debatten om selvstændighed.

- Du fikser ikke problemerne ved at forlade én union ved at forlade en anden, som vi har været en del af i over 300 år, siger Scott Douglas.

Du kan se meget mere om kampen om Skotlands fremtid i Horisont på DRTV.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk