Senatet godkender ny højesteretsdommer: Trumps kandidat bliver den næstyngste i over 200 år

Amy Coney Barrett bliver den tredje konservative dommer i træk, præsident Trump har udnævnt.

Senatet i USA har i nat godkendt præsident Donald Trumps nominerede til den ledige post som højesteretsdommer.

Det skete med stemmerne 52 mod 48. En republikansk senator stemte imod.

Den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett bliver dermed den næstyngste højesteretsdommer i over 200 år. Hun bliver også den tredje højesteretsdommer i træk, som præsident Trump udnævner til posten. I nat dansk tid blev hun taget i ed ved en ceremoni i Det Hvide Hus.

- Det er en vigtig dag for Amerika, for USA's forfatning og for den retfærdige og upartiske retsstat. Hun er en af USA's mest geniale juridiske lærde, og hun vil blive en fantastisk dommer ved den højeste domstol i vores land, lød det blandt andet fra præsidenten under udnævnelsen.

Også Amy Coney Barrett selv talte ved ceremonien, som fandt sted på sydplænen ved Det Hvide Hus.

- Jeg vil udføre mit job uden frygt og favorisering, og jeg vil gøre det uafhængigt af både politik og mine egne præferencer, lød det fra den nyudnævnte dommer.

Amy Coney Barrett med sin mand, Jesse Barrett (t.h.) og præsident Donald Trump og Melania Trump i Det Hvide Hus efter ceremonien i nat. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Dommer på livstid

Amy Coney Barrett blev hasteudnævnt af Donald Trump i slutningen af september og skal som den næstyngste dommer nogensinde indtage den tomme taburet i højesteretten efter 87-årige Ruth Bader Ginsburg, der afgik ved døden i september.

Det betyder, at Amy Coney Barrett - som udgangspunkt for livstid - skal sidde på pladsen og have stor indflydelse på emner som sundhedsvæsen, abortlovgivning, våbenlovgivning, adgang til at stemme, præsidentens beføjelser og dødsstraf.

Udnævnelsen en klar politisk sejr for præsident Trump her få dage inden det amerikanske valg. Det fortæller DR's korrespondent i USA, Steffen Kretz.

- Ved udnævnelsen har USA's Højesteret nu et markant konservativt flertal - seks ud af ni dommere er udpeget af republikanske præsidenter, kun tre af demokrater, fortæller Steffen Kretz, som tilføjer, at Amy Coney Barrett allerede på mandag kan møde i Højesteret og deltage i behandlingen af kommende sager.

Forud for afstemningen i dag har Amy Coney Barrett været igennem en større godkendelsesproces, hvor hun blandt andet har svaret på spørgsmål fra Senatets medlemmer.

Her bliver hun spurgt ind til, om klimaforandringerne er en trussel for amerikanernes luft og vand. Det nægtede hun, fordi hun ser klimaforandringer som et omstridt samfundsemne.

Derfor er udnævnelsen kontroversiel

Valget af Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer er især kontroversielt på grund af timingen.

Og netop den har da også skabt politisk splid i USA på grund af det amerikanske præsidentvalg om lidt over en uge.

I sidste instans kan højesteret komme til at sidde med nøglerne til Det Hvide Hus. Hvis kampen om præsidentposten bliver meget tæt, kan det nemlig betyde, at domstolen skal afgøre, om der for eksempel skal en ny optælling til.

Derfor er præsident Trump blevet beskyldt for at handle i ond tro ved at insistere på at sætte turbo på udnævnelsen af Amy Coney Barrett.

Gæsterne ser på ved nattens udnævnelse af Amy Coney Barrett ved Det Hvide Hus i Washington D.C. (Foto: Ken Cedeno © Scanpix)

Demokraterne mener, at det er helt skævt at udnævne en ny dommer til en så afgørende post med så kort tid til præsidentvalget. De mener i stedet, at vælgerne burde høres, og at præsidentvalget derfor burde være overstået inden udvælgelsen af en afløser af Ruth Bader Ginsburg.

Der gik præcis en måned fra Amy Coney Barrets nominering den 26. september til hendes udnævnelse i går. I grafikken her kan du se, hvor lang tid det har taget hendes ni foregående dommerkollegaer. Teksten fortsætter under grafikken:

- Senatet har aldrig nogensinde godkendt en højesteretsdommer så tæt på et præsidentvalg, lød det i weekenden fra topdemokraten Chuck Schumer, der langede ud efter processen, som han kaldte "en skamplet på Det Republikanske Parti".

Natten til mandag nægtede demokraterne at forlade Senatet i protest mod hasteudnævnelsen:

De beskylder samtidig Republikanerne for at være dybt dobbeltmoralske, fordi de tilbage i 2016 blokerede for præsident Obamas udnævnelse af en ny kandidat otte måneder før præsidentvalget.

Dengang var republikanernes begrundelse dog, at en demokratisk præsident ikke burde kunne nominere en dommer så tæt på et valg, når der ikke samtidig var et demokratisk flertal i Senatet, som dengang var domineret af republikanerne.

Ved nomineringen af Amy Coney Barrett har republikanerne haft både præsidentposten og et flertal i Senatet.

Store konsekvenser

Højesteretsdommere er altid politisk udpegede, og derfor er de forskellige politiske fløje i USA naturligvis interesserede i at udpege en ny dommer, når der endelig er en ledig plads i den magtfulde højesteret.

Se videoen og bliv klogere på, hvorfor Højesteret i USA har så meget magt:

Så sent som i sidste uge blev amerikanerne mindet om betydningen af højesteretten, da svingstaten Pennsylvania fik lov til at forlænge fristen for brevstemmer ved præsidentvalget 3. november.

Republikanerne er imod den forlængede frist, men opnåede ikke flertal i højesteret, hvor afgørelsen blev 4-4. Med Amy Coney Barretts entré er der lange udsigter til lignende uafgjorte sager.

Den 48-årige dommer har en særlig stor stjerne på den konservative fløj i USA, blandt andet på grund af sin modstand mod abort og den amerikanske sygesikringslov, Affordable Care Act, som er bedre kendt som Obamacare.

Dele af Affordable Care Act skal behandles af højesteretten inden for den nærmeste fremtid, og mange republikanere håber, at man med et konservativt flertal på 6-3 i højesteret endelig kan få domstolen til at gøre op med den fri abort i USA.

Konservativ og religiøs

Amy Coney Barret har siden 2017 været føderal dommer ved appeldomstolen i retsdistriktet, som omfatter Wisconsin, Illinois og Indiana, hvor hun bor. Før det underviste hun i forfatningsret, civilproces og lovfortolkning i 15 år.

Dommeren er i øvrigt mor til syv og medlem af den kristne gruppe "People of Praise". Hun har dog oplyst, at hun har tænkt sig at tilsidesætte personlige holdninger og være dommer for alle.

- Jeg vil leve op til mit juridiske løfte, som pålægger mig at udøve retfærdighed uden at tænke over personlige anliggender (...), har hun blandt andet sagt.

Ved en af høringerne i Senatets retsudvalg for to uger siden slog Amy Coney Barrett fast, at der er skydevåben i hendes hjem, og at hun meget religiøs - og at det ikke er ting, der vil komme i vejen for hendes beslutninger i højesteretten:

Men på trods af det løfte har der siden slutningen af september været adskillige demonstrationer mod Trumps valg af netop hende.

- Amy Coney Barrett er ikke en allieret. Hun støtter ikke kvinder, lød det fra den studerende Deidre Hubae, som DR Nyheder mødte ved en protest i den amerikanske hovedstad for en måned siden.

- Jeg er fuldstændig målløs lige nu. Jeg frygter for vores land, vores samfund. Jeg ved ikke, hvad det kommer til at betyde for demokratiet i USA, lød det fra Deidre Hubae.

Store dele af højrefløjen har omvendt været ellevilde. Blandt andet da de håber, at det klare konservative flertal i højesteretten kan føre til et opgør med den fri abort i USA.

Det håb finder man hos blandt andet hos Peggy Herrington og hendes veninder.

Udnævnelsen fik dem i sidste måned til at tage hele vejen fra Fort Worth i Texas til Washington D.C for at støtte præsidenten og hans kandidat til højesteret.

Dommerne er medlem af højesteret for livstid og fratræder ellers kun ved opsigelse eller ved rigsretsdom. Ifølge højesteretten har dens dommere gennem tiden i gennemsnit siddet i 16 år.

Du kan læse mere om Amy Coney Barrett i dette portræt.

Facebook
Twitter