Senatet stemmer ja til at fortsætte rigsretssag mod Trump: 'Der kan ikke være undtagelser'

Selvom Donald Trump ikke længere er præsident, er det helt efter bogen, at han stilles for en rigsret, vurderede Senatet i nat.

Sådan så det ud, da Senatet i nat stemte om at fortsætte rigsretssagen mod forhenværende præsident Donald Trump - i selvsamme sal, som blev overrendt af Trump-støtter den 6. januar. (Foto: U.S. Senate TV)

Der er ikke noget i den amerikanske forfatning, der står i vejen for, at rigsretssagen mod tidligere præsident Donald Trump kan fortsætte uhindret - også selvom han ikke længere er præsident.

Det står klart, efter et flertal i det amerikanske Senat i nat stemte ja til at fortsætte sagen mod Donald Trump, efter hans forsvar forgæves havde forsøgt at argumentere for, at hele processen var forfatningsstridig. Det skete på den første dag i rigsretssagen mod den tidligere præsident.

44 stemte nej, mens 56 stemte ja, heriblandt en håndfuld republikanske senatorer.

Donald Trump er stillet for en rigsret for at tilskynde til oprør, efter demonstranter den 6. januar stormende Kongressen. Her havde tusindvis af vrede Trump-støtter forsamlet sig i Washington for at støtte præsidentens udokumenterede påstande om, at han rent faktisk havde vundet præsidentvalget i november over Demokraternes Joe Biden.

Fem personer blev dræbt.

Hvad skete der på rigsretsagens første dag?

Billederne af råbende, skrigende og voldsomme demonstranter er på ingen måde ukendte.

Alligevel var der helt stille i Senatet, da en videomontage af angrebet på Kongressen den 6. januar blev afspillet, da den første dag af rigsretssagen gik i gang i går aftes.

Efter indledende procedurer fremlagde medlemmer fra Repræsentanternes Hus en lang række videoer fra sociale medier klippet sammen med tweets fra Donald Trump som led i deres af bevismaterialet.

Alt sammen bevis for anklagen om, at Donald Trump tilskyndede det oprør, som førte til angrebet på Kongressen og endte med at koste fem mennesker livet.

Formålet på førstedagen for den anden rigsretssag mod Trump var at få fastslået, om grundlaget er i overensstemmelse med den amerikanske forfatning eller ej. Den ledende anklager, Jamie Raskin, advarede i skarpe vendinger mod det, han kaldte "januar-undtagelsen" - at en afgående præsident ikke kan stilles for en rigsret, når han blot er få dage fra at forlade sit embede.

- Der kan ikke være nogen undtagelser, sagde Raskin.

"Forfatningens ophavsmænds værste mareridt"

Flere af de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, der agerer anklagere, argumenterede for, hvordan den tidligere præsident alene og direkte skal holdes ansvarlig for at tilskyndet til det oprør, der den 6. januar fandt sted, da store grupper af Trump-vælgere stormede Kongressen. Også selvom han ikke længere er præsident.

- Hvad, vores land oplevede, er forfatningens ophavsmænds værste mareridt. En præsident må ikke kunne ophidse et oprør og gå fri, som om intet var sket. Alligevel er den præcedens, Trump beder jer om at skabe, lød det fra demokraten Joe Neguse fra Colorado.

Demokraterne lagde ikke fingre imellem i deres fremlæggelse. Der blev citeret fra en tale fra Abraham Lincoln og fortalt følelsesladede personlige beretninger fra den dag, hvor senatorerne var samlet, og dermed alle oplevede angrebet på egen person.

Og så blev der brugt tid på at prikke huller i forsvaret for Donald Trump, der har afvist selv at vidne i sagen.

Forhenværende præsident Donald Trump har holdt lav profil, siden han forlod Det Hvide Hus den 20. januar, hvor Joe Biden blev indsat. Trump deltog ikke ved indsættelsen. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

- Trump er en privat borger

Trumps forsvarshold har argumenteret, at det er forfatningsstridigt at stille Trump for en rigsret, da han nu er en privat borger, mens Demokraterne påpegede, at Trump officielt blev stillet for en rigsret den 13. januar, da et flertal i Repræsentanternes Hus stemte for.

Forsvarsadvokat for den tidligere præsident, Bruce Castor, indledte forsvaret med at understrege, at han og Trumps andre advokater har taget klar afstand fra begivenhederne den 6. januar og at dem, der har taget del i det voldelige angreb, bør stilles for en domstol.

Bruce Castor er den ene af Trumps forsvarsadvokater. (Foto: handout © Scanpix)

Der er samtidig intet grundlag for at hævde, at deres handlinger kan tilskrives præsidenten, lød det.

- Vi kan umuligt foreslå, at vi i det her land nu skal til at straffe folk for politiske taler, lød det fra Castor, som sammen med sin kollega kun har haft en uge til at forberede sig på sagen, efter Trumps tidligere hold af advokater smed håndklædet i ringen.

Trumps anden advokat, David Schoen, fremviste efterfølgende en række videoer fra så langt tilbage som 2017, der ifølge advokaten var beviser for, det han kaldte "en umættelig lyst efter en rigsretssag" blandt demokratiske magthavere.

- Det, de virkelig ønsker at opnå her i forfatningens navn, er at sikre, at Donald Trump aldrig kan stille op til et politiske embede igen, men det her er en krænkelse af forfatningen, uanset hvem de retter skytset mod i dag, lød det fra Schoen.

Her kan du se mere om angrebet på Kongressen 6. januar.

Vil holde sagen kort

Demokraterne har allerede sagt, at de forventer at holde sagen relativ kort, og det er endnu uvist, om der vil blive indkaldt vidner.

Rigsretssagen er en politisk affære, som normalt har til formål at få afsat præsidenten fra embedet, men Demokraterne har indikeret, at det udover at stille den tidligere præsident til ansvar, ganske rigtigt også handler om at forhindre Trump i at stille op igen - en sanktionsmulighed, der kan følge, hvis han bliver dømt.

For at blive dømt vil det dog kræve, at to tredjedele af Senatets 100 medlemmer stemmer for - det vil sige 67.

Lige nu har både Republikanere og Demokraterne 50 medlemmer hver, så selv hvis samtlige demokratiske senatorer stemmer for, vil det kræve, at 17 republikanske senatorer også stemmer for - noget politiske analytikere vurderer er usandsynligt.

Hvad sker der i rigsretssagen de kommende dage:

  • Rigsretssagen forventes at fortsætte i dag, hvor de to sider har op til 16 timer til at fremføre deres argumenter.

  • Senatorerne fungerer som en form for nævningeting i sagen. Det er den demokratiske senator Patrick Leahy, der fungerer som dommer i sagen i kraft af sin position som den næsthøjst-rangerende senator.

  • Det er anden gang, Donald Trump bliver stillet for en rigsret. Det er første gang i USA's historie, at en præsident er blevet stillet for en rigsret to gange.

  • Første gang var i januar 2020. Her var Trump anklaget for at have forsøgt at misbrugt sit embede og for at forhindre Kongressen i at gøre sit arbejde. Han blev frikendt.