Senatorer sender Brett Kavanaugh et skridt nærmere USA's højesteret

Et flertal stemte ja til endelig afstemning for godkendelsen af dommerkandidaten.

Et skilt med teksten "Nej" og et billede af Brett Kavanaugh ses ved en af de seneste dages demonstrationer, som har fundet sted ved USA's hovedstad Washington, DC. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)

Det var så snævert et flertal, det kunne blive. 51 stemmer mod 49 taler sit tydelige sprog.

Fredag eftermiddag blev endnu en sten fjernet på vejen for Brett Kavanaugh til posten som dommer i USA’s

højesteret
, som er beskyldt for seksuelle
overgreb
.

Et flertal i det amerikanske senat har stemt for, den endelige afstemning om godkendelsen af Brett Kavanaugh bliver afholdt i morgen.

Bliver det et flertal for Kavanaughs kandidatur, vil den

omstridte
kandidat derefter kun være en underskrift fra præsidenten fra endeligt at kunne indtage den livslange post.

De seneste dage har fokus været rettet mod flere af de republikanske

senatorer
, der ikke endeligt har meldt ud, om de ville stemme for godkendelsen af Brett Kavanaugh.

Derfor har der også været tvivl om, hvordan de pågældende

senatorer
ville modtage oplysningerne i den FBI-undersøgelse, som præsidenten gav grønt lys til i fredags, og som
senatorerne
fik mulighed for at læse i går.

Den demokratiske senator Bernie Sanders er bare en af dem, der har talt imod at udnævne Brett Kavanaugh som højesteretsdommer. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)

Ingen garantier

Uanset hvordan senatsmedlemmerne har stemt i dag, er der ingen garanti for, at det også afspejler, hvordan deres stemme vil være i den endelige godkendelsesproces.

Ligesom de republikanske

senatorer
Jeff Flake og Susan Collins stemte demokraten Joe Manchin for at gå videre med afstemningen i morgen, mens den republikanske
senator
Lisa Murkowski stemte imod. Senere i aften vil Susan Collins meddele, hvordan hun stemmer, mens der fortsat hersker tvivl om de andre.

Godkendelsesprocessen af Brett Kavanaugh, som Donald Trump udpegede i juli, har nu stået på i over en måned.

Og nyheden om, at den endelige afstemning vil blive holdt i morgen, glæder Donald Trump, der på Twitter skriver:

- Jeg er meget stolt over, at

Senatet
stemmer ja til at gå videre med godkendelsen af Brett Kavanaugh.

Højesteretsdommerkandidaten er blevet anklaget af blandt andet psykologiprofessor Christine Blasey Ford for at have forulempet hende i begyndelsen af 80'erne, og forbundspolitiet har den seneste uge haft til opgave at undersøge anklagerne inden den endelige afstemning.

Hvorfor er en højesteretsdommer vigtig?

  • Embedet som højesteretsdommer er afgørende, da han eller hun ofte har det sidste ord i omstridte retssager og dermed kan få stor indflydelse på det amerikanske samfund.

  • Der er ni dommere, der kan dømme ved den amerikanske højesteret, og de er udnævnt på livstid.

  • I princippet er en dommer ikke politisk.

  • Men det er den siddende præsident, der indstiller en dommer til højesteretsposten, og nogle dommere stemmer sådan, som Demokraterne finder det fornuftigt, mens andre stemmer mere konservativt, så Republikanerne er tilfredse.

Facebook
Twitter