Seniorforsker: Antisemitismen er på sit højeste siden Auschwitz

70 år efter befrielsen af jøder i koncentrationslejrenes moderskib rammer ny bølge af antisemitisme Europa.

For 70 år siden befriede den daværende sovjetiske Røde Hær jøder og andre minoriteter fra koncentrationslejren Auschwitz i det sydlige Polen. Den historiske antisemitisme trækker tråde op til i dag, siger seniorforsker.

I marts 2012 blev tre elever og en lærer skudt foran en jødisk skole i Toulouse.

I maj sidste år døde fire personer under et bevæbnet angereb mod Det Jødiske Museum i Bruxelles.

Og 9. januar i år mistede fire kunder i et parisisk kosher-supermarked samt en politibetjent livet i kølvandet på attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo.

'Antisemitismen har ikke været større siden 1945' er titlen på en kommentar, som Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved DIIS, har udgivet i forbindelse med 70-årsdagen for befrielsen af jøder og andre minoriteter i koncentrationslejren Auschwitz.

Dertil kommer finanskrisen i 2008 samt de sociale medier, der gør, at man kan ytre sig mere frit.

- Og det har bidraget til en øget - ikke blot - antisemitisme men intolerance generelt, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Historisk antisemitisme smitter af i dag

Men også den historiske antisemitisme, som vi i dag på 70 årsdagens for Auschwitz' befrielse mindes med gru, trækker tråde op til i dag.

- Ansvaret for nazismens forbrydelser ligger ikke kun hos tyskerne men også hos deres samarbejdspartnere, pointerer Cecilie Felicia Stokholm Banke.

- Den franske stat var jo for eksempel med til at deportere de franske jøder, men det er først noget, Frankrig officielt har sagt undskyld for i 1995.

Oplysning og afstraffelse

I løbet af de sidste ti år har flere større politiske konferencer forsøgt at kaste lys over, hvordan vi kommer antisemitismen til livs.

- En af tingene er at oplyse om holocaust og mindes holocaust, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

- Endelig bliver det i stigende stigende grad muligt at afstraffe hadforbrydelser i det juridiske system. Ikke kun hadforbrydelser mod jøder men også mod andre mindretal.

Befrielsen af Auschwitz 27. januar 1945 blev mindet i dag ved en stor højtidelighed med deltagelse fra kongelige og stats- og regeringsledere fra hele verden.

  • En kvinde går gennem sneen ved indgangen til lejren, hvor nazister holdt jøder, sigøjnere og andre mennesker, som fanger, fordi nazisterne mente, at de var forkerte mennesker. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • De tyske nazister byggede Auschwitz-lejren i 1940 for at holde polske jøder fanget. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Fangerne fik fjernet alle deres ejendele med beskeden om, at de ikke ville få brug for dem. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Hver fange fik et nummer. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Barakkerne er nu faldet sammen, og pigtrådshegnet, der holdt fangerne langt fra verden udenfor, er væk. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • De fleste blev sendt direkte i døden, og andre fanger blev mishandlet i måneder og år, mens de arbejdede som slaver. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Fangerne vidste ikke, hvilken fremtid de gik i møde, da de ankom til Auschwitz med deres kufferter. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • En masse tomme Zyklon B-dåser er siden hen blevet fundet. Zyklon B er det dræbende giftstof, nazisterne anvendte i gaskamrene til at dræbe jøder. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Der blev fundet over 43.000 sko i alle størrelser. Derudover blev der fundet tonsvis af hår, jakkesæt og dametøj. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Sneen falder nu over mindestedet for Auschwitz. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • Holocaust-overleveren Judith Hershkowitz på 86 år var ganske ung, da hun oplevede Anden Verdenskrig. Her viser hun et billede af sin familie. Hun bor i dag på det, der kaldes "Survivors' Street" - "De overlevendes gade" i Israel. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz var tilbage i lejren for at mindes ofrene. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Mordechai Ronen fra Canada var rørt over at være tilbage. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Malicki fra Ukraine har iført sig de blå striber igen. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Ceremonien markerer 70 års frihed for 300 tidligere fanger, som stadig lever i dag. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Fire børn, der blev brugt til nazisternes medicinske eksperimenter, hænger på væggen i en af barakkerne i Auschwitz. (Foto: ODD ANDERSEN © Scanpix)
  • Sam Beller viser sit fangenummer, der er tatoveret på armen. (Foto: JANEK SKARZYNSKI © Scanpix)
  • Lederen af Den Jødiske Verdenskongres, Ronald Lauder, står foran porten med teksten 'Arbeit macht frei'. (Foto: ODD ANDERSEN © Scanpix)
  • Sten er lagt ind i væggen kaldt 'the Wall of Death', hvor mange fanger blev skudt. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Overleverne er iklædt de blå-hvide striber og bærer blomster til minde for ofrene. (Foto: JANEK SKARZYNSKI © Scanpix)
  • Der er flere mindesten for de mange dræbte, så historien ikke bliver glemt. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
1 / 21

">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54c6b3eb6187a214586beae7

Selvom der er gået syv årtier, præger antisemitismen - i en ny form - stadig vores samfund, forklarer hun.

- Udover de tre konkrete episoder kommer den antisemitisme, der florerer i det offentlige rum med antijødiske udtalelser og verbale overfald, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Mellemøstkonflikt gøder jødehad

Årsagen til det vedblivende had til jøder er ikke ordentligt belyst i forskningen, mener hun.

- Men det kan hænge sammen med Mellemøstkonflikten og det faktum, at jøder i Europa i stigende grad bliver holdt til ansvar for den israelske stats politik.

Dertil kommer finanskrisen i 2008 samt de sociale medier, der gør, at man kan ytre sig mere frit.

- Og det har bidraget til en øget - ikke blot - antisemitisme men intolerance generelt, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Historisk antisemitisme smitter af i dag

Men også den historiske antisemitisme, som vi i dag på 70 årsdagens for Auschwitz' befrielse mindes med gru, trækker tråde op til i dag.

- Ansvaret for nazismens forbrydelser ligger ikke kun hos tyskerne men også hos deres samarbejdspartnere, pointerer Cecilie Felicia Stokholm Banke.

- Den franske stat var jo for eksempel med til at deportere de franske jøder, men det er først noget, Frankrig officielt har sagt undskyld for i 1995.

Oplysning og afstraffelse

I løbet af de sidste ti år har flere større politiske konferencer forsøgt at kaste lys over, hvordan vi kommer antisemitismen til livs.

- En af tingene er at oplyse om holocaust og mindes holocaust, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

- Endelig bliver det i stigende stigende grad muligt at afstraffe hadforbrydelser i det juridiske system. Ikke kun hadforbrydelser mod jøder men også mod andre mindretal.

Befrielsen af Auschwitz 27. januar 1945 blev mindet i dag ved en stor højtidelighed med deltagelse fra kongelige og stats- og regeringsledere fra hele verden.

  • En kvinde går gennem sneen ved indgangen til lejren, hvor nazister holdt jøder, sigøjnere og andre mennesker, som fanger, fordi nazisterne mente, at de var forkerte mennesker. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • De tyske nazister byggede Auschwitz-lejren i 1940 for at holde polske jøder fanget. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Fangerne fik fjernet alle deres ejendele med beskeden om, at de ikke ville få brug for dem. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Hver fange fik et nummer. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Barakkerne er nu faldet sammen, og pigtrådshegnet, der holdt fangerne langt fra verden udenfor, er væk. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • De fleste blev sendt direkte i døden, og andre fanger blev mishandlet i måneder og år, mens de arbejdede som slaver. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Fangerne vidste ikke, hvilken fremtid de gik i møde, da de ankom til Auschwitz med deres kufferter. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • En masse tomme Zyklon B-dåser er siden hen blevet fundet. Zyklon B er det dræbende giftstof, nazisterne anvendte i gaskamrene til at dræbe jøder. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Der blev fundet over 43.000 sko i alle størrelser. Derudover blev der fundet tonsvis af hår, jakkesæt og dametøj. (Foto: PAWEL ULATOWSKI © Scanpix)
  • Sneen falder nu over mindestedet for Auschwitz. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • Holocaust-overleveren Judith Hershkowitz på 86 år var ganske ung, da hun oplevede Anden Verdenskrig. Her viser hun et billede af sin familie. Hun bor i dag på det, der kaldes "Survivors' Street" - "De overlevendes gade" i Israel. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz var tilbage i lejren for at mindes ofrene. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Mordechai Ronen fra Canada var rørt over at være tilbage. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Malicki fra Ukraine har iført sig de blå striber igen. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Ceremonien markerer 70 års frihed for 300 tidligere fanger, som stadig lever i dag. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Fire børn, der blev brugt til nazisternes medicinske eksperimenter, hænger på væggen i en af barakkerne i Auschwitz. (Foto: ODD ANDERSEN © Scanpix)
  • Sam Beller viser sit fangenummer, der er tatoveret på armen. (Foto: JANEK SKARZYNSKI © Scanpix)
  • Lederen af Den Jødiske Verdenskongres, Ronald Lauder, står foran porten med teksten 'Arbeit macht frei'. (Foto: ODD ANDERSEN © Scanpix)
  • Sten er lagt ind i væggen kaldt 'the Wall of Death', hvor mange fanger blev skudt. (Foto: LASZLO BALOGH © Scanpix)
  • Overleverne er iklædt de blå-hvide striber og bærer blomster til minde for ofrene. (Foto: JANEK SKARZYNSKI © Scanpix)
  • Der er flere mindesten for de mange dræbte, så historien ikke bliver glemt. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
1 / 21
Facebook
Twitter