Serbien: Bøsser truet til at aflyse parade

I Serbien er en homoparade blevet aflyst efter trusler.

I Serbien har ultra-nationalister og hooligans haft held til at standse landets første homoseksuelle parade i otte år.

Bøsser og lesbiske sku ha marcheret gennem hovedstaden i morgen - men efter at ha modtaget adskillige trusler har arrangørerne nu aflyst paraden.

'Død over homoseksuelle'

Seneste gang de homoseksuelle marcherede i Serbien endte det med overfald og mod-demonstrationer.

Politiet havde lovet at beskytte paraden denne gang, men meddelte i dag arrangørerne, at det var for farligt at gå igennem centrum af byen.

De seneste dage er der i hovedstaden Beograd dukket grafitti op med vendinger som 'død over homoseksuelle'.