Sexisme, racisme og grænser for satire: Tennisfinalen, der satte gang i de store debatter

Serena Willams satte brand i en række potente debatter, da hun smadrede ketjser og angreb dommer i US Open-finalen.

Serena Williams råber af dommeren i US Open-finalen. Det endte med at koste hende et parti, og hun tabte efterfølgende kampen. I kølvandet er opstået diskussioner om racisme, sexisme satire. (Foto: USA TODAY SPORTS © Scanpix)

Serena Williams har været i ni finaler i US Open, og hun har vundet seks af dem. Alligevel er det den seneste, som hun tabte i weekenden, der har skabt de mest massive efterdønninger.

Fem dage efter den sidste bold blev slået, fortsætter diskussionerne, og det er ikke længere vinderslag, dobbeltfejl og serveesser, der bliver diskuteret.

Serena Williams

Amerikaner

36 år

Vundet 23 grandslam-titler

Vundet 72 WTA-titler

Fire x OL-guld

Vundet 88 mio. dollar i præmiepenge

Søster Venus Williams er ligeledes professionel tennisspiller

Serena Williams' personlighed, og omverdens syn på det amerikanske tennisikon, har det med fra tid til anden at møve sig ind på scenen og stjæle rampelyset fra hendes nærmest uudtømmelige reservelager af sportslige triumfer.

Sjældent er det dog sket i en grad som i de foregående dage, hvor medierne – både de traditionelle og de sociale – har været fyldt med ophedede ordudvekslinger og meningstilkendegivelser om alt fra sexisme, racisme og grænserne for satiretegninger.

Det er ikke i sig selv et ualmindeligt syn, når kvinden med 23 grandslam-titler på cv’et er indblandet, fortæller tenniskommentator Tine Scheuer Larsen.

- Hun har en meget stor personlighed, og hun er nok den største, der har været hos kvinderne. Derfor tiltrækker hun sig også altid ekstremt meget opmærksomhed, det skal man huske på, siger hun.

Må kvinder gå amok?

Det interessante denne gang er de sving, som debatten har taget undervejs. Den har rundet alt lige ra sexisme over racisme til ytringsfrihed og grænser for satire.

Først var det hendes skænderi med kampens dommer, Ramos Carlos, der straffede hendes vredesudbrud på banen ved at tildele modstanderen et parti.

Serena Williams smadrede en ketsjer i finalen, og det var med til at dommeren uddelte pointstraf til hende. (Foto: USA TODAY SPORTS © sCANPIX)

Serena Williams smadrede sin ketsjer og kaldte ham en tyv, inden det kom så vidt.

Men hvorfor reagerede Carlos Ramos så prompte? Hvorfor udviste han ikke større fingerfornemmelse for kampens betydning og så igennem fingrene med Serena Williams’ overfusninger? lød de kritiske spørgsmål, der udartede sig til beskyldninger om sexisme.

For ville en mand, der havde opført sig på samme måde, fået samme straf, lød spørgsmålet fra flere sider.

Chefen for WTA, kvindernes internationale tennisforbund, Steve Simon, var blandt dem, der mente, at hendes køn havde spillet ind.

- Der bør ikke være nogen forskel i graden af tolerance i forhold til de følelser, der bliver udtrykt af mænd og kvinder. Vi mener ikke, at det var tilfældet, sagde han.

Hvor er man henne som avis og bladtegner, hvis man skal til at spørge først?

Claus Seidel, fhv. fmd. for Danske Bladtegnere

Næste sving på vejen: Nogle medier beskrev det som et ’hysterisk anfald’. Et sprogbrug man aldrig ville have set, hvis der var tale om en mandlig spiller med samme reaktion. Mange modsatte sig og fandt eksempler på det modsatte.

Racistisk eller ej?

I Australien bragte The Herald Sun mandag en karikatur af en rasende Serena Williams, der hopper på sin ketsjer. Ved siden af ligger en sut, hun har tabt. En satiretegning, som de er flest, bortset fra at hun er afbildet med store læber og strittende krøller.

Åbenlyst racistisk og med en mere end uheldig forbindelse til tidligere tiders kolonimagters måde at se og tegne farvede personer, blev det påpeget af både Twitter-brugere og i artikler.

Serena Williams som hun var tegnet af Mark Knight i Sun Herald. Avisen har i dag bragt den på forsiden som et forsvar for avisens ret til at publicere uden selvcensur. (Foto: William WEST © sCANPIX)

Den skarpe kritik fik avisen til at reagere. I dag har den bragt tegningen på forsiden sammen med en række andre karikaturer, som redaktøren mener, vil være en saga blot, hvis den ’politisk korrekte’ brigade får sin vilje.

Hun har jo store læber og stort krøllet hår, så det har hun selvfølgelig også på en satiretegning.

Erik Petri, bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere

Den har intet med race eller køn at gøre, lød avisens forsvar, der omvendt mener, at The Sun Herald med genoptrykningen nu kæmper for at holde satiren grænseløs og censur på afstand af redaktionslokalet.

Et argument, der ikke klinger hult, hvis man spørger forhenværende formand for Danske Bladtegnere Claus Seidel.

- Det argument forstår jeg godt. Jeg synes, at det er berettiget og det er en vigtig kamp. Den skal selvfølgelig føres med rene våben, men hvor er man henne som avis og bladtegner, hvis man skal til at spørge først?

En fin tegning

Samme overbevisning har Erik Petri, der sidder i bestyrelsen i Danske Bladtegnere. Han hilser avisens standpunkt velkomment og så gerne flere medier gøre det samme.

- Hun har jo store læber og stort krøllet hår, så det har hun selvfølgelig også på en satiretegning. Sådan er karikaturer.

- Som tegning er den fin, der er intet, der forarger mig. Og hvordan skulle man ellers kommentere på situationen? Det er en kritik af hendes opførsel i en specifik situation og ikke af hendes hudfarve.

Ømtålelige emner som sexisme, racisme og homofobi er ofte til diskussion, og bladtegnere kan ikke undgå at forholde sig til dem, men "skal man være blidere ved Serena Williams på grund af hendes hudfarve end ved fx Lars Løkke?" spørger Erik Petri.

Han ser det som et udtryk for, at tegningen i det her tilfælde er blevet hevet ud af kontekst og taget som gidsel i en debat, der handler om noget helt andet.

Det er, hvad Australien altid har gjort mod farvede, og særligt sorte kvinder, der kommer til tops.

Shareena Clanton, australsk aktivist

- Det her bliver i højere grad en kritik af, at en hvid mand forholder sig til og tegner en sort kvinde, og om han har lov til det. På den måde bliver tegningen også brugt i en kamp, der kører i USA mellem Trump og minoriteter. Det er bare ikke det, den handler om, siger Erik Petri.

"Modbydelig tegning"

Samme forståelse udviser den aboriginal-australske aktivist og skuespiller Shareena Clanton ikke. Hun anser den for at være udtryk for en systemisk racisme, som mange australiere er blinde for.

- Det er, hvad Australien altid har gjort mod farvede, og særligt sorte kvinder, der kommer til tops.

- Hele tegningen er modbydelig. Det faktum, at den blev trykt og passerede redaktørens bord, siger endnu mere om medielandskabet i Australien, slog hun fast i New York Times, hvor hun får opbakning fra Noah Berlatsky, forfatter til flere bøger om tegneseriens historie.

- Problemet ved at benytte sig af 100 år gammel racistisk ikonografi for at angribe en sort kvinde er, at det er racistisk, selvom man måtte mene, at man deltager i traditionen for tegneserier og ikke i traditionen for racisme, siger han.

Selv synes Serena Williams ret hurtigt at have skubbet polemikken på behagelig afstand. Hun har ikke kommenteret yderligere på nogle af sagerne, og på hendes Instagram-konto er det billeder af den etårige datter, der fylder.