Japans premierminister, Shinzo Abe, træder tilbage som regeringsleder på grund af helbredsproblemer. Han forlader posten, når en ny premierminister er fundet.
Det oplyser han på et pressemøde.
- Jeg undskylder af hele mit hjerte, siger han fra talerstolen foran de fremmødte.
- Jeg ville ikke have, at min sygdom kunne påvirke vigtige politiske beslutninger, siger han videre og forklarer, at sygdommen kom tilbage, og hans helbred forværredes i midten af sidste måned.
- Det piner mig at skulle forlade mit job, før jeg har nået mine mål.
Japan er den tredjestørste økonomi i hele verden i hele tal. Landets BNP tegner sig for næsten seks procent af verdens samlede, akkumulerede BNP. Så det er noget af et økonomisk kraftcenter, der nu skal have ny leder.
Det er anden gang, at den 65-årige leder træder tilbage på grund af helbredsproblemer. Det gjorde han også i 2007 for siden at komme tilbage fem år og fem ustabile premierministre senere i 2012.
Han har i alt ført sit parti, LDP, til seks valgsejre.
Asger Røjle har som journalist beskæftiget sig med Japan i 30-40 år og har boet i Japan i 13 år, det gør han også for tiden, men er i disse hjemme i Danmark.
- Shinzo Abe har skabt en stabilitet i japansk politik de seneste otte år, som man ikke har set i mange, mange år. Der er ikke nogen oplagt arvtager, der kan garantere samme grad af stabilitet som han, siger Asger Røjle og fortsætter
- Jeg frygter, at Japan vil vende tilbage til perioden før Abe, hvor premierministeren nærmest kun sad et år ad gangen.
Der har den seneste tid været tiltagende spekulationer om Abes helbred, efter han to gange inden for kort tid måtte lade sig indlægge. Nyhedsbureaet Reuters rapporterer, at Abe har kæmpet med den kroniske sygdom blødende tyktarmsbetændelse i årevis.
Et familiedynasti slutter
Hans embedsperiode udløber om et år i september 2021, og mandag overhalede han sin granonkel, Eisaku Sato, som den længst siddende premiereminister i landets historie.
Og Shinzo Abe er i det hele ud af en familie, der i generationer har tegnet japansk politik.
Hans farfar, adelsmanden Nobusuke Kishi, blev efter Anden Verdenskrig fængslet, men aldrig dømt som krigsforbryder - og han vendte senere tilbage og var fra 1957 til 1960 Japans premierminister.
Abes far, den mangeårige udenrigsminister Shintaro Abe, skulle ifølge regeringspartiets interne aftaler egentlig også have været regeringschef, men han døde af kræft i 1991 uden at nå den øverste post.
Men for tredje generation af dette gamle politiske dynasti lykkedes det.
Dagen før sin 52 års fødselsdag blev regeringens kabinetminister og øverste talsmand, Shinzo Abe, valgt som ny partileder for Japans liberal-demokratiske regeringsparti, LDP.
Nu træder han så tilbage, men vil sandsynligvis blive på posten, indtil han formelt bliver erstattet, hvilket kræver, at regeringspartiet, LDP, vælger en ny leder.
Pacifisten Abe kom i offensiven
Shinzo Abe har lovet at ville arbejde for en omskrivning af Japans pacifistiske forfatning, således at landet vil kunne blive et mere normalt land med et mere normalt militær - uden alle de begrænsninger, som blev gennemført efter landets overgivelse og afslutningen på Anden Verdenskrig.
En politik, som blev være en rød klud for samtlige Japans nabolande i Østasien.
- I forhold til de vestlige lande relationerne været gode. Abe har eksempelvis virkeligt opdyrket et godt forhold til Donald Trump. Han har gjort et stort nummer ud af sit diplomati og har rejst mere end nogen anden premierminister før ham, siger Asger Røjle og fortsætter.
- Men han har i stor udstrækning rejst med det formål at stoppe Kinas øgede aktivitet i regionen. Han har gjort meget ud af at besøge sydøstasiatiske lande som Indien, Australien, New Zealand for at skabe modvægt til det nye, stærke Kina.
En af Shinzo Abes større politiske sejre på den internationale scene var, at det lykkedes ham at få OL til Tokyo i 2020. Og japanerne var ellevilde, da det lykkedes. Se billederne fra dengang herunder. Olympiaden blev som bekendt udskudt grundet coronapandemien.
Men Abe er siden kommet under beskydning på hjemmefronten, fordi han har øget militærudgifterne og udvidet den rolle, som de væbnede styrker spiller i samfundet, og de beføjelser, de har, har hans drøm om at revidere den pacifistiske forfatning er i manges øjne mislykkedes.
- Han er ikke lykkedes med sin store mærkesag, der skulle sikre, at Japans soldater kan deltage mere aktivt uden for landet grænser. Og han ville gerne have gjort noget effektivt mod corona, og de står ligesom som uafsluttede sager, nu hvor han træder tilbage i utide, siger Asger Røjle.
Abes succesfulde, økonomiske politik er blevet kaldet Abenomics - en sammentrækning af Abe og economics. Den bygger i grove træk på:
- •
En meget lempelig adgang til penge i samfundet
- •
Store offentlige investeringer
- •
Reformer, som skal styrke Japans konkurrencedygtighed i verden
Til gengæld har han fået skarp kritik for hans håndtering af coronavirus-pandemien ligesom en række skandaler blandt hans partimedlemmer har betydet, at hans popularitet er dalet.
Artiklen er opdateret med kommentarer fra journalist Asger Røjle.