Det israelske militær, IDF, har profiler på det sociale medie X på syv forskellige sprog: Hebraisk, arabisk, engelsk, farsi, russisk, fransk og spansk.

På den engelske side har de delt billeder af et hus, hvor en raket fra Hamas har skabt et gabende hul i facaden. Der hænger stadig en gynge og et håndmalet navneskilt, som fortæller at familien Goldstein plejede at bo der.

"Dette var en families hus, fuld af liv, kærlighed og latter. Nu står det i larmende stilhed", står der i opslaget.

Længere nede er der et tv-indslag med en ung mand, som med nød og næppe overlevede angrebet på Nova-festivalen.

Under ham en video af en Hamas-militant, der kører gennem grænsehegnet fra Gaza til Israel og fortsætter ind i en israelsk landsby.

"Hamas-jihadisters invasion og drabstogt mod et uskyldigt israelsk samfund. Den filmede terrorist blev neutraliseret af israelske sikkerhedsstyrker", står der.

Sideløbende med at krigen mellem Israels og Hamas udspiller sig omkring Gazastriben, udspiller der sig en kamp om fortællingen i medier og på sociale medier.

Parterne arbejder offensivt på at fortælle deres egen version af sandheden, samtidig med at de sociale medier svømmes over af en "helt vanvittig" mængde falske videoer, fortæller to eksperter.

Israel har af tidligere konflikter lært, at de er nødt til at være meget offensive i deres kommunikation, hvis de skal vinde kampen om fortællingen.

Det fortæller Claudia Læssøe-Pedersen, der er major og militærhistoriker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og blandt andet har forsket i krige mellem Israel og Hamas.

- Hamas var relativt hurtige til at lære at bruge de sociale medier, hvor IDF hang noget mere i bremsen, fortæller hun.

I de seneste krige og landoffensiver har det langt hen ad vejen været Hamas, der på mange måder har haft succes i kampen om den offentlige mening, i takt med at billeder og beretninger om store civile tab har ramt alverdens medier.

Risikerer at tabe legitimitet

Uanset hvor regelret og legitim ens krigsførelse måtte være, er man også nødt til at overbevise andre om denne legitimitet igennem kanaler som blandt andet medier og sociale medier, fortæller Claudia Læssøe-Pedersen.

- Vi har i tidligere konflikter set, at Israel, som operationerne har udfoldet sig, har mistet legitimiteten og dermed international opbakning.

Det har i tidligere tilfælde betydet, at den internationale mening overvejende har vendt sig imod Israel med en massiv kritik af landets krigsførelse.

Det har også ført til meget kritiske rapporter fra menneskerettighedsorganisationer og FN, som har givet Israel nogle ridser i lakken. Derudover har det været udtrykt ved antisemitisme i en række lande og boykot af investeringer i Israel, fortæller militærhistorikeren.

Derfor ser man nu en offensiv strategi fra Israel, som gør alt, hvad de kan for at fortælle, at det, de gør, er legitimt og i overensstemmelse med krigens regler.

Samtidig prøver Hamas med al magt at modbevise det, blandt andet ved at anklage israelerne for at begå krigsforbrydelser mod civile, siger Claudia Læssøe-Pedersen.

- På den måde har man prøvet at delegitimere Israels handlinger og vende opbakningen fra den vestlige verden til egen fordel.

'Det er fuldstændig afgørende'

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet og er ekspert i informationskrig.

Hun har især beskæftiget sig med krigen i Ukraine og kan se nogle tydelige fællestræk ved den måde, Israels militær og det ukrainske forsvarsministerium kommunikerer på.

Begge appellerer både til det patriotiske og til følelserne.

- Krigen i Ukraine har i den grad vist, hvordan man ikke kan adskille det, der sker på landjorden med det, der sker i informationsrummet og på sociale medier, siger hun.

- Det er fuldstændig afgørende, fordi det i høj grad har betydning for det internationale samfunds enten støtte eller det modsatte. Og med støtte taler vi ikke bare skåltaler, men også vilje til våbenhjælp eller økonomisk støtte.

En helt vanvittig mængde fake news

Propaganda og kampen om fortællingen er ikke nye fænomener. Det er faktisk lige så gammelt som krigen selv, fortæller Jeanette Serritzlev.

- Men de sociale medier har ændret spillereglerne fuldstændig.

Både fordi der kommer meget mere information, som spreder sig lynhurtigt, og fordi det er blevet lettere at dele falske billeder og historier.

Fake news er en del af den moderne informationskrig. Og i krigen mellem Israel og Hamas er der blevet delt en "helt vanvittig" mængde falske videoer, som har vist sig at stamme fra eksempelvis andre steder i Mellemøsten eller sågar fra computerspil, fortæller Jeanette Serritzlev.

EU har blandt andet kritiseret X (tidligere Twitter) og TikTok for ikke at stoppe misinformation, der bliver delt på deres platforme under den nuværende krig mellem Israel og Hamas.

Ifølge Jeanette Serritzlev kan aktører have en interesse i at sprede falsk information for enten at få opmærksomhed, præge billedet af konflikten eller "skabe støj i informationsrummet".

- Fra russisk side kunne man for eksempel have en interesse i, at hele verden fokuserer på Israel og Hamas, så der er minder fokus på krigen i Ukraine.

På den måde kan flere krige og konflikter spille ind i hinanden under informationskrigen, fortæller hun.

Du kan høre mere om misinformation om krigen mellem Israel og Hamas i dette afsnit af podcasten Orientering Udsyn: