Sidste år blev Daphne dræbt i en bilbombe: Nu har dansk kunster brugt 470 timer på at ære hende

Journalister i Europa er under stigende pres, siger europæisk journalistformand.

Marie Louise Kold har brugt 470 timer på portrættet af Daphne Caruana Galizia. (© Marie Louise Kold)

Det var normalt Daphne Caruana Galizia selv, som skrev overskrifterne.

Men den 15. oktober sidste år endte den maltetiske journalist selv som en nyhed på alverdens hjemmesider, da hun blev dræbt af en bilbombe uden for sit hjem på Malta.

Den 53-årige Daphne Caruana Galizia var kendt for sin kritiske graverjournalistik. På sin nyhedsblog rapporterede hun om alt fra regeringskorruption og nepotisme til organiseret kriminalitet og hvidvaskbeskyldninger.

Og det sendte chokbølger igennem resten af Europa, at en journalist fra et EU-land kunne blive slået ihjel for blot at gøre sit arbejde.

Nu kommer Daphne Caruana Galizia ansigt til at pryde pressekonferencelokalet i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Formanden for parlamentet, Antonio Tajani, har her til eftermiddag præsenteret et nylavet portræt af den maltesiske journalist, hvis mord stadigvæk ikke er blevet opklaret. Tre mænd er anklaget for det, men det er uvist, hvem der reelt står bag.

Daphne Caruana Galizia blev slået ihjel uden for sit hjem. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix)

'Et frygteligt chok'

Bag portrættet står den danske kunstner Marie Louise Kold. Siden 2011 ha hun delvist haft adresse på Malta, og det var hende selv, der fik ideen til det.

- Jeg læste næsten dagligt Daphnes nyhedsblog, for det var et af de steder, jeg fik mine nyheder fra. Det var alt fra store, afslørende skandaler til personlige holdninger og kommentarer. Hun var godt til at forbinde sagerne og skabe det store overblik, og derfor var det et frygteligt chok at høre, at hun var blevet dræbt, fortæller Marie Louise Kold, som har arbejdet med metalkunst i 21 år.

Hun brugte derfor nogle dage på at tænke over, hvad hun selv kunne gøre for at ære den dræbte journalist.

- Jeg kom frem til, at det var ved at lave et godt portræt af hende. Et portræt, der ligesom Daphne selv er stort og markant. Det vil ikke være med til at opklare mordet, men det kan være med til fortsat at sætte fokus på hendes liv og arbejde. Det må ikke bare fejes af vejen, selvom der er mange i Malta, der ønsker det, siger hun og understreger, at hun indtil i dag har gået stille med dørene i forhold til portrættet.

Daphne Caruana Galizia lagde sig nemlig ud med mange magthavere, mens hun var i live, og derfor er hun fortsat en kontroversiel skikkelse på Malta, fortæller Marie Louise Kold.

- Jeg ved godt, at der nok kommer noget ballade nu, og jeg er overbevist om, at det vil komme til at koste mig kunder og udstillinger. Men det er en pris, jeg er klar til at betale. Malta er også mit hjem, og hvis man dræber en journalist, rammer det os alle, siger hun.

Journalister under pres i EU

Portrættet kommer nu til at hænge i pressekonferencelokalet, der allerede er blevet opkaldt efter Daphne Caruana Galizia.

Og spørger man Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for den europæiske journalistforening European Federation og Journalists, er det kun positivt, at der endnu engang bliver sat fokus på drabet.

- Det var første gang, at vi for alvor har set en undersøgende journalist i Europa blev myrdet på den måde. Siden da er mindst én anden journalist blevet myrdet. Med al sandsynlighed fordi han lavede undersøgende journalistik, siger han og fortsætter:

- Det er ret tydeligt, at der er opstået en ny situation i forhold til den undersøgende journalistik, og derfor er der brug for, at myndighederne passer godt på journalisterne.

Journalisten, Mogens Blicher Bjerregård henviser til, er slovakiske Jan Kuciak, der i februar blev skudt sammen med sin kæreste i sit sommerhus uden for Slovakiets hovedstad, Bratislava.

Det mord er ligesom mordet på Daphne Caruana Galizia fortsat uopklaret.

Men den 27-årige journalist havde forinden undersøgt, om der var en forbindelse mellem landets regering og den italienske mafia. Efter hans død blev en af de artikler, han arbejdede på, offentliggjort. Efter massive folkeprotester valgte den slovakiske premierminister, Robert Fico, at træde tilbage.

I marts havde flere europaparlamentarikere taget skilte med teksten '#All for Jan' for at lægge pres på for at få opklaret mordet. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Statsledere dæmoniserer

Ifølge Mogens Blicher Bjerregård er der opstået et mere fjendtligt miljø i EU, når det kommer til journalister.

- Det er ikke kun i USA, at præsidenten (Donald Trump red.) bekriger pressen. I Europa er der også statsledere og myndigheder, der er begyndt at dæmonisere journalister, og som betragter dem som skadelige, siger han.

Som eksempel peger han på den tjekkiske præsident, Milos Zeman.

- Han har sagt, at journalister er fjenderne, og han har eksempelvis joket med Vladimir Putin (den russiske præsident, red.), om, at ’der er for mange journalister, og at nogle af dem burde blive dræbt’. Det gør, at det pludselig er blevet legalt at gå efter journalister, siger han.

En rapport fra organisationen Reporters Without Borders viste tidligere på året, at undersøgende journalister i Bulgarien ofte bliver udsat for eksempelvis trusler, overgreb og advarsler.

Derfor er der ifølge Mogens Blicher Bjerregård brug for, at de europæiske lande gør endnu mere for at beskytte journalister og sikre frie medier.

Det kan eksempelvis ske gennem nationale handlingsplaner, hvor man sikrer nogle mekanismer, der gør det lettere at få opklaret sagerne hurtigere.

Overgreb skal indrapporteres

I maj vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der skal sikre pressefriheden og beskytte journalister, der eksempelvis arbejder på historier om korruption.

EU-Kommissionen har samtidig lagt pres på for, at journalistdrabene hurtigst muligt bliver opklaret.

Mogens Blicher Bjerregård understreget, at det er vigtigt, at fra EU's side bliver ved med det.

Men EU bør også lægge pres på for, at alle lande husker at indrapportere overgreb på journalister til Europarådet, som alle EU-landene samt en række andre europæiske land er en del af.

De har de nemlig forpligtet sig til, men det er lang fra altid, at det sker, siger Mogens Blicher Bjerregård.

- Så længe det er risikofrit at gå efter journalister, fordi sagerne ikke bliver opklaret, så vil det desværre fortsætte, siger han.

Facebook
Twitter