Sidste dag med løsrivelsesvalg i Ukraine: 'De fik at vide, hvor de skulle sætte krydset'

Svitlana og Edward bor i Danmark, men stammer fra den russiskbesatte del af Ukraine, der i dag holder valg.

Edward og Svitlana bor begge i Danmark, men stammer fra den syd- og østlige del af Ukraine, hvor deres familier stadig bor. (© Privatfoto/DR Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Russisk eller ej?

Det er valget, som Rusland og de russiskkontrollerede myndigheder i fire ukrainske regioner i dag vil have svar på fra de indbyggere, der har valgt at blive tilbage i de russiskkontrollerede områder i Ukraine.

Den såkaldte afstemning begyndte allerede fredag og er af de vestlige lande blevet voldsomt kritiseret og kaldt ugyldigt. Det skyldes blandt andet, at afstemningen ses som et forsøg fra Moskva om at annektere de fire regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson – akkurat som Rusland gjorde med Krim i 2014.

DR har talt med to ukrainere, som stammer fra de regioner, hvor der nu er valg.

De fortæller, hvordan deres familie og venner er præget af situationen, og hvordan de selv har det med, at valget overhovedet finder sted.

Havde ikke andet valg end at stemme ja

Edward Kosheluk er ukrainer og har boet i Danmark i 27 år. Han har stadig familie i Ukraine. De bor nu i den russiskbesatte del af Ukraine. (© PRIVATFOTO)

Edward Kosheluk har boet i Danmark i 27 år, hvor han arbejder som it-manager. Hans familie bor tæt på Donetsk by. Byen, de bor i, har været besat af russiske styrker siden 2014.

Jeg fik et videoopkald fra min familie mandag eftermiddag. De fortalte mig, at de var blevet tvunget til at stemme.

Der kom to kvinder og en soldat ind i deres lejlighed, som bad dem om at stemme. Min familie stemte i køkkenet. Først skulle de skrive under på, at de fik stemmesedlen. Så fik de fortalt, hvor de skulle sætte krydset. Og så gik de to kvinder og soldaten igen.

De skulle stemme for Rusland. Det var den besked, de fik.

De støtter slet ikke Rusland. Det gør deres nabo heller ikke, men de blev også tvunget til at stemme.

Her er de fire regioner, hvor der skal stemmes om, hvorvidt de i fremtiden skal være en del af Rusland. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Hvis der kom en soldat i din lejlighed, og det blev sagt, hvor du skal stemme, så ville du nok også stemme for Rusland.

Du kan ikke argumentere imod. Hvis du nægter at stemme, risikerer du at få fem års fængsel.

Deres plan var, at de ville gemme sig inde i lejligheden, indtil valget var forbi. Men fordi der var en soldat med, vurderede de, at det var bedst at åbne. For hvis man lyver, risikerer man at blive straffet, og så er det bedst bare at gøre, som der bliver bedt om.

En fra min familie havde tidligere set en video af, at de var kommet forbi et andet hus. Der var mændene blevet rekrutteret til den russiske hær. Det skete heldigvis ikke hos min familie. Jeg var meget bekymret for, at nogle i min familie ville blive en del af mobiliseringen i dagene op til "afstemningen".

Uanset hvad resultatet bliver, så er det ikke et valg. Det er et fupvalg. Det eneste, jeg tænker på, er, at området snart skal befries. Putin puster sig op, men jeg tror, det er meget usandsynligt, at han vil bruge atomvåben i Ukraine. Det vil få fatale konsekvenser for Rusland.

Ukrainerne griner, så de ikke græder

Svitlana frygter mest, at hendes familie ikke vil have adgang til de varer, som er nødvendige for at klare sig gennem vinteren. For lige nu nægter de at tage imod hjælp fra besættelsesmagten. (© PRIVATFOTO)

Svitlana har boet i Danmark siden 2018, hvor hun studerer. Hun stammer fra Kherson by, men har også boet flere år i Moskva. Hendes forældre bor nu i en landsby i Kherson-regionen. Hun ønsker ikke sit efternavn offentliggjort af sikkerhedsmæssige årsager. DR kender Svitlanas fulde navn.

Mine forældre og min bedstemor bor i en by ud til kysten i Kherson-regionen. Det er meget ligesom Bornholm i Danmark: Et feriested, hvor mange tager til i sommermånederne, og hvor mange er beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen. Nu bliver bygningerne brugt af de russiske soldater, som har brug for hvile.

Min mor siger, at det betyder, at krigen ikke er så voldsom i deres område. Derfor føler min familie sig ikke så meget i fare.

Alligevel er jeg nervøs. Jeg er nervøs, fordi der ikke er nogen former for indkomst lige nu i området, og vinteren er på vej. Ukrainske banker virker ikke, så de kan ikke få de penge, de har stående i banken. Husene i området har ikke centralgas, og uden ild og varme kan de ikke lave mad og klare sig.

Min mor fortæller, at nogle har taget imod russisk hjælp, men mine forældre vil ikke have noget fra russerne. Heller ikke energi fra russiske selskaber, fordi de har bare taget det fra Ukraine, og hvis de så køber vores egne varer fra Rusland, så støtter de besættelsen.

Der har ikke været nogen og banke på min families dør endnu for at få dem til at stemme. De vil heller ikke stemme, medmindre der kommer en soldat med. Derfor holder de sig mest inden døre for ikke at tiltrække opmærksomhed.

Min søster bor i Kyiv, og da Kyiv blev bombet, ville min mor have hende hjem til landsbyen. Min søster har diabetes, og derfor er jeg så glad for, at hun ikke tog derned.

I fire regioner har folk kunnet stemme om at indlemme regionerne til Rusland. Her er det en kvinde i den russiskkontrollerede region Zaporizjzja. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Hun ville ikke kunne få sin medicin, hvis hun var taget afsted. Derfor sender jeg penge til en af mine venner i området. Han køber medicin og mad i Odesa, og så kører han tilbage med det til Kherson-området, selvom det er farligt.

Valget er ulovligt, og jeg er bange for, at de vil sende vores folk i krig, så de kan slås på russisk side.

Mine familiemedlemmer er for gamle til at flygte. Det er for farligt, for de risikerer at blive skudt efter, hvis de flygter. Hvis de var yngre, kunne de måske flygte, så det er mest sikkert for dem at blive.

Mine forældre er mest af alt vrede. De er vrede over, hvad det er, russerne gør, og så er de vrede på naboen, fordi de samarbejder med dem. Måske er det meget godt, at de vrede og i det mindste ikke er bange.

Vi ukrainere har en del humor. Vi griner meget og sender hinanden en masse memes. En ukrainsk digter har i en tekst skrevet, at vi griner, så vi ikke græder. Det er nok måden, vi klarer os på, nu når der er krig.