Sikkerhedsstyrker sender tåregas mod demonstranter, der vil have politikerne hængt i Beirut

Tusindvis er gået på gaden i protest mod landets politikere efter den voldsomme eksplosion.

'Thawra, thawra, thawra!'

De højlydte slagord, der betyder 'revolution', fra Martyrpladsen i det centrale Beirut har lydt i byens gader utallige gange siden sidste efterår.

Her til eftermiddag lyder de igen. Og det er med fornyet styrke efter den voldsomme eksplosion, der ifølge sundhedsministeriet har kostet 158 mennesker livet og såret 6.000 personer, mens 21 personer fortsat er savnet.

Tusindvis af demonstranter er mødt op på Martyrpladsen, der har dannet centrum for demonstrationerne mod landets regering og politikere det seneste år.

Tåregas fra sikkerhedsstyrker, der forsøger at opløse demonstrationerne, hænger allerede i luften, mens protestråbene bliver ved med at lyde, og demonstranter har forsøgt at trænge igennem afspærringen til parlamentet.

- De vil have landets ledelse til at gå af, siger DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, der befinder sig i det centrale Beirut.

Røde Kors i Libanon oplyser på Twitter, at der er sendt 23 ambulancer til Martyrpladsen for at hjælpe dem, der bliver såret under protesterne. 22 personer er ifølge Røde Kors blevet kørt til hospitaler, og 87 personer får behandling på stedet.

  • Demonstranter har sat galger op på Martyrpladsen. (Foto: Nabil Mounzer)
  • Både politi og sikkerhedsstyrker er sat ind for at holde protesterne nede. (Foto: ANWAR AMRO © AFP or licensors)
  • Demonstranter har blandt andet kastet med sten mod parlamentsbygningen i det centrale Beirut. (Foto: Str © AFP or licensors)
1 / 3

På Martyrpladsen er der blevet sat galger op, som demonstranter har hængt papfigurer af landets ledere op i.

- Det taler vist sit eget tydelige sprog i forhold til, hvad libaneserne synes om styret, som de mener er ansvarlige for eksplosionen i tirsdags, siger Puk Damsgård.

Vrede rettet mod regeringen

Det værste chok efter den voldsomme eksplosionen på havnen i Libanons hovedstad havde dårligt nået at lægge sig, før det blev vendt til enorm vrede.

Vreden er rettet mod landets politikere og ledelse, der var vidende om, at der befandt sig 2.750 ton ammoniumnitrat på havnen i Beirut.

Stoffet, der kan bruges til gødning, er højeksplosivt og har været opbevaret på et lager siden 2013, hvor det blev beslaglagt fra et russisk skib. Det var det stof, der gjorde, at eksplosionen udviklede sig så voldsomt, at der er store ødelæggelser i store dele af hovedstaden.

Eksplosionen er på den måde blevet et symbol på, hvad mange libanesere ser som dårlig ledelse af landet.

Mange frygter samtidig, at regeringens undersøgelse af omstændighederne omkring eksplosionen bare vil lede til, at de forskellige myndigheder i landet vil lægge ansvaret fra sig og ikke placere det nogen steder.

Allerede sidste efterår begyndte de store demonstrationer mod landets politikere og regering, som demonstranterne ser som dybt korrupte. Siden da er landets økonomi bare skredet og har ramt et historisk lavpunkt.

Fødevarepriserne er mere end fordoblet, elektriciteten fungerer værre end normalt, og nu har eksplosionen gjort omkring 300.000 libanesere hjemløse.

Spørgsmålet er så, om nye demonstrationer vil komme til at betyde noget som helst.

- Jeg talte med en ung 24-årig kvindelig demonstrant for lidt siden. Hun mener, at det her er det laveste nulpunkt, og at politikerne nu bliver tvunget til at lytte til folket efter den her katastrofe, siger Puk Damsgård fra Beirut.

- Så der er et håb midt i det hele, tilføjer hun.

Vender sig mod Frankrig

Midt i landesorgen, der har ramt Libanon, dukkede noget, der kunne ligne en prins på en hvid hest op i hovedstaden. Nemlig Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der torsdag dukkede op i Beiruts gader.

Libanon var under fransk styre fra 1920 til 1946, og Frankrig spiller en særlig rolle i landet. Den franske regering har da også oplyst, at den vil stå i spidsen for den internationale hjælp til Libanon efter katastrofen.

Den franske præsident gik gennem gaderne, der er præget af store ødelæggelser efter eksplosionen tidligere på ugen. (Foto: - © Scanpix)

Det var også Frankrig, der var med til at skrive Libanons fortfatning i 1920. Den folkemængde, der fulgte Emmanuel Macron gennem Beiruts gader, håbede da også på hjælp denne gang. At den franske præsident vil hjælpe med at fjerne den politiske ledelse i landet.

Og mens den franske præsident i sin hvide skjorte gik igennem Beiruts gader, står det anderledes til med landets egne politikere efter eksplosionen.

- De er mærkeligt fraværende her i det centrale Beirut. Kommunen er ingen steder at se, og det er faktisk den franske præsident Macron, der viser sig blandt de hårdt ramte libanesere i gaderne, snarere end at det er landets eget præsident.

- Man taler her i Beirut om, at regeringen er gået i koma, siger Puk Damsgård.

Havnen i Beirut er den vigtigste importlinje til landet, hvor cirka 80 procent af fødevarerne er importeret. Den ligger nu i ruiner:

Satellitfoto af havnen i Beirut. (Foto: - © AFP or licensors / Foto: - © AFP or licensors)
Facebook
Twitter