Herhjemme mindes vi Danmarks befrielse med lys i vinduerne 4. maj og afprøver sirenerne den første onsdag i maj.
I Israel har man i dag markeret holocausten under Anden Verdenskrig med to minutters sirenelyd og stilstand.
Trafikken er gået i stå, mens folk stiger ud af deres biler og ærer nazisternes cirka seks millioner jødiske ofre.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har brugt mindedagen til at sende et politisk budskab til omverdenen.
- Midt i mørket er der nogle få lyspunkter. Et af dem er lige sket. Det er præsident Trumps klare reaktion på nedslagtningen af syriske børn med kemiske våben, har han udtalt ved en stor mindehøjtidelighed i nat.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også udsendt en støtteerklæring til det jødiske folk i anledning af holocaustmarkeringen.