Skadedyr, sniffe-dåser og sværdkampe: Bliv klogere på det britiske parlament

Det britiske parlament har flere skæve traditioner, som de stadig holder fast i at bruge i dag.

Der er altid godt fyldt op i House of Commons, når der diskuteres brexit. (Foto: JESSICA TAYLOR © Scanpix)

I aften skal medlemmerne af det britiske parlament, House of Commons (Underhuset, red.), stemme om, hvorvidt de kan støtte premierminister Theresa Mays brexitaftale.

Men hvad er det egentlig for et parlament, der skal afgøre briternes fremtid?

I denne artikel kan du blive lidt klogere på det politiske apparat i Storbritannien. For der gemmer sig mange pudsige traditioner, der virker gammeldags, men som stadig er i brug i dag.

Be' om en plads

Der er 650 medlemmer i parlamentet - men debatsalen i Underhuset har kun 427 siddepladser.

For at være sikker på en plads skal man igennem et reserveringssystem.

Klokken 08.00 skal medlemmerne lægge et "bøn-kort" på det sæde, de vil have. Er de på pladsen, når dagens officielle høringer starter med en bøn, kan de blive siddende, så længe de vil.

For dem, der ikke når at reservere en plads, kan det blive en lang debat. (Foto: ho © Scanpix)

I over 400 år har Underhuset startet dagen med en bøn. Den varer tre minutter - og imens skal alle medlemmerne kigge ind i væggen. Ingen ved, hvorfor man gør det.

Det Britiske Parlament

  • Den tidligste brug af ordet "parlament" kan dateres tilbage til år 1236.

  • Der er 10 trapper, mere end 1000 rum og næsten fem kilometers gange.

  • Det består af to hovedhuse: House of Commons - hvor medlemmerne debatterer og fremlægger nye love - og House of Lords. Sidstnævnte er også med til at beslutte nye love og debattere politik, men det er House of Commons, der har mest magt.

  • Et medlem af parlamentet hedder MP (Member of Parliament).

  • Formanden for parlamentet kaldes 'Speaker of the House'.

  • En lov skal godkendes af begge huse, men House of Commons kan godt 'trumfe' en lov igennem, hvis House of Lords stemmer nej.

Skub til formanden

Selvom det betragtes som et meget ærefyldt erhverv at være Speaker of the House - formand for parlamentet - så skal man igennem en pudsig tradition, inden man kan gå i gang med arbejdet.

Inden John Bercow kunne fortsætte arbejdet som formand for Underhuset, skulle han, traditionen tro, lige hjælpes op på sin plads. (Foto: JESSICA TAYLOR © Scanpix)

Bliver man valgt eller genvalgt som formand, skal man fysisk trækkes eller skubbes op til stolen af de andre medlemmer.

Det gjorde man, da John Bercow blev genvalgt i 2017.

Parlamentets egen hjemmeside skriver selv om den løjerlige tradition:

- Formanden var ofte den, der viderebragte Underhusets meninger til den siddende konge eller dronning. Igennem historien har monarken været uenig med beskeden, der blev videregivet. Det kunne af og til resultere i en tidlig død for formanden. Derfor var der af og til nogle, der krævede lidt 'blid overtalelse' til at acceptere jobbet som formand.

Den røde sværdlinje

Regeringspartiet og oppositionen sidder over for hinanden i salen.

Der er to røde streger foran de bænke, hvor de to forskellige grupper sidder.

Afstanden er længere end to sværd sat sammen - simpelthen for at forhindre, at de to gruppers medlemmer skulle komme i en drabelig duel under en debat.

Oppositionsleder Jeremy Corbyn har ikke mulighed for at stikke premierministeren med et sværd, da han står på den røde linje.

Der hænger stadig knager til medlemmernes sværd ved siden af jakke-knagerne, inden man går ind i salen.

Mus og møl

Ifølge avisen Daily Mail brugte parlamentet i 2016 over en million kroner på at bekæmpe mus og møl i bygningen.

Det dækkede blandt andet omkostningerne for en fuldtids skadedyrsbekæmper.

En hurtig sniffer

Det blev forbudt at ryge i salen omkring det 17. århundrede. Men til de medlemmer, der i ny og næ havde brug for tobak, blev der opstillet dåser til sniffe-tobak ved indgangen til debatsalen, hvis man lige skulle have en opkvikker, inden en lang debat.

De står der stadig i dag - det er dog yderst sjældent, at de bruges.

Det er alvor, det her!

Siden 1989 har det været forbudt at bruge klip fra debatter i Underhuset til satire-programmer eller "andre lette underholdningsprogrammer."

Det var en betingelse fra politikernes side, da der i 1989 blev sat kameraer op i salen, så debatterne kunne vises i TV.

Det amerikanske, politiske satire-talkshow 'Last Week Tonight' har flere gange vendt brexit i programmet. Men da de har brugt klip fra parlamentariske debatter, har folk i Storbritannien ikke kunnet se de dele af programmet.

Til de engelske seere måtte værten John Oliver (billedet) forklare, at de ikke kunne se det rigtige indslag, på grund af reglerne. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Man må dog godt bruge klip i magasin-programmer, "som også indeholder musik eller andre humoristiske elementer."

Tal pænt!

Medlemmerne må ikke adressere hinanden med navne under debatter. I stedet skal de sige 'det ærefulde medlem', eller hvis det er fra samme parti: 'min ærefulde ven'.

Skulle man i debattens hede sige et ord, som formanden finder uacceptabelt, bliver man bedt om at trække det tilbage. Nægter man det, kan man blive smidt ud af salen resten af dagen, eller længere.

Intet scepter, ingen love

På bordet i midten af debatsalen ligger et halvanden meter langt scepter. Det er et symbol på det britiske kongehus' tilstedeværelse under debatterne og bliver placeret hver dag, inden debatterne starter. Når den sidste debat er slut, bliver det taget væk.

Det gyldne scepter, der ligger på det store bord i midten, er altafgørende for Underhusets arbejde. (Foto: ho © Scanpix)

Hvis det ikke ligger på sin plads, kan politikerne ikke vedtage love eller debattere officielt.

Derfor blev medlemmerne meget vrede den 10. december 2018, da et medlem i protest over regeringens håndtering af brexit tog scepteret og gik mod udgangen. Han blev stoppet og lagde efter kort betænkningstid scepteret tilbage, så arbejdet kunne fortsætte.

Under den lille gåtur med scepteret, gik hele det politiske apparat officielt i stå. Efterfølgende gav formanden ham en lang karantæne fra debatsalen.

Kilder: BBC, The Telegraph, Huffington Post, The Guardian, Parliament.uk

Facebook
Twitter