Skæve wallabier laver cirkler i markerne

Mystiske cirkler i valmuemarkerne på Tasmanien i Australien er ikke lavet af ufo'er eller og eksotiske fremmede fra det ydre rum.

Når wallabierne har spist opiumsvalmuer bliver de skæve og går i ring.

Mystiske cirkler i valmuemarkerne på Tasmanien i Australien er ikke lavet af ufo'er eller og

eksotiske
fremmede fra det ydre rum. Heller ikke af muntre spasmagere, der som i England i sin tid lavede store "mystiske" cirkler i hvedemarker.

De er lavet af wallabies, små kænguruer, der æder af valmuerne.

- Vi har et problem med wallabies, der går ind i valmuemarkerne, bliver kanon-skæve og så går rundt i cirkler, siger Lara Giddings, der er den øverste

folkevalgte
i delstaten, der omfatter hele øen.

- Og så går de omkuld, tilføjer hun.

Tasmanien står for dyrkningen af omkring 50 procent af verdens legale opium, der anvendes til fremstillingen af legal, medicinsk morfin og andre opium-præparater.

En af de store

producenter
oplyser til Reuters, at også andre dyrearter - som får og hjorte - spiser sig skæve i valmuemarkerne, og går rundt i cirkler.

Facebook
Twitter