På en normal uge er der 21 direkte flyvninger mellem Ungarn og Kina.

Det omfatter både rutefly, der transporterer turister og forretningsfolk frem og tilbage, og fragtfly med varer og gods ombord. Men nu står antallet af flyvninger mellem de to lande til at stige drastisk.

Ungarn og Kina er nemlig blevet enige om at øge antallet af afgange, så det kan ende med at blive fordoblet til 42 om ugen. Og ifølge den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, afspejler den nye aftale med al tydelighed det gode forhold, som landene har opbygget i den senere tid.

- Både det økonomiske og det handelsmæssige samarbejde mellem Ungarn og Kina slår lige nu alle rekorder. Derfor er det nødvendigt at sætte ekstra fart på transporten af varer, sagde Péter Szijjártó ifølge The Budapest Times, da han tidligere på ugen besøgte en stor handelsmesse i den kinesiske millionby Ningbo.

Her blev der fremvist en lang række ungarske produkter, heriblandt bordfodboldborde, store touchscreen-tavler, vin, svinekød og sengetøj. Og det er på mange måder paradoksalt.

For mens EU-toppen og flere andre medlemslande er i gang med at finde ud af, hvordan de kan lægge afstand til kineserne, så har Ungarns nationalkonservative Fidesz-regering valgt at gå den stik modsatte vej og ligefrem styrke samarbejdet.

- Vi ungarer betragter hverken Kina som en risiko eller en trussel, påpegede udenrigsministeren og tilføjede, at det vil være et geopolitisk selvmål, hvis EU-landene som samlet flok lægger sig for meget ud med det folkerige land.

- Det vil være en alvorlig fejltagelse fra EU’s side, hvis man havner i en rivalisering med Kina, fremfor at opbygge et samarbejde, der er bygget på gensidig tillid, gensidig respekt og til gensidig gavn, fastslog Péter Szijjártó.

Blive mere uafhængige

De opsigtsvækkende bemærkninger kom mindre end et døgn efter, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, endnu engang havde understreget, at EU-landene bør gå efter at blive mindre afhængige af Kina. Det, som hun har døbt 'de-risking'.

Kineserne er eksempelvis storleverandører af de kritiske råstoffer, som europæiske virksomheder skal bruge til at bygge vindmøller, elbiler og andre teknologiske løsninger til den grønne omstilling.

Men det gør ifølge kommissionsformanden medlemslandene særdeles sårbare, hvis de en dag skulle ende i en konflikt med styret i Beijing. Derfor presser hun nu på for, at medlemslandene spreder deres forsyningskæder ud til lande i eksempelvis Afrika og Latinamerika, så de ikke længere er så afhængige af kinesiske leverandører.

- Selvfølgelig konkurrerer vi (EU og Kina, red.) med hinanden. Det betyder, at vi bliver nødt til at styrke vores egen økonomiske vitalitet. Vi skal reducere vores strategiske afhængigheder. Og vi bliver nødt til at stå sammen som partnere (heriblandt USA, Canada og Japan, red.), når det kommer til vores grundlæggende udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, sagde Ursula von der Leyen, som i den grad har skærpet tonen over for Kina i den seneste tid.

Hun mener nemlig, at den kinesiske regering i de senere år er blevet "mere undertrykkende derhjemme og mere selvhævdende i udlandet", og det bekymrer hende.

- Det kinesiske kommunistpartis klare mål er en systemisk forandring af den internationale orden, hvor Kina kommer til at være i centrum, sagde hun i sidste måned.

'De er virkelig ikke enige'

Det er ikke første gang, at Ungarns regering ser stort på de politiske meldinger, der kommer fra Bruxelles, og i stedet går sine egne veje.

Men ifølge Anders Christian Overvad, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa, er det blot ét af eksemplerne på, at EU-landene fortsat står langt fra hinanden, når kommer til Kina.

For selvom der blandt stats- og regeringscheferne er bred enighed om, at det, som de betegner som fortidens naivitet over for styret i Beijing, nu endegyldigt er lagt på hylden, så strides de om, hvordan de fremover skal forholde sig til det magtfulde land.

- Det kan godt være, at medlemslandene er enige om, at kineserne ikke spiller efter de samme økonomiske regler som os, og at der derfor skal gøres noget ved det. Men de er virkelig ikke enige om, hvordan det her skal skæres, siger Anders Christian Overvad.

På den ene side har man lande som Ungarn, Tyskland, Spanien og Frankrig, som trods en øget kritik fastholder, at der fortsat er brug for at holde især handelsforbindelserne til kineserne varme.

EU’s samhandel med Kina er vokset støt i de seneste 20 år, og sidste år udgjorde den ifølge Tænketanken Europa 12 procent af unionens samlede handel. Det vil landene gerne holde fast i.

Det blev skåret ud i pap, da den franske præsident, Emmanuel Macron, i april var på et tre dage langt statsbesøg i Kina. Med sig på turen havde han nemlig 53 topchefer, som alle gik efter at få så mange underskrevne kontrakter som muligt med sig hjem.

Grænser for samhandel

Danmarks eksport til Kina beløb sig sidste år ifølge Dansk Industri til mere end 100 milliarder kroner, og fra dansk side har man da heller ikke noget ønske om at afkoble sig helt fra Kina.

Selvom regeringen bakker op om en hårdere kurs over for Kina, så er landet fortsat ”en uomgængelig global, politisk og økonomisk faktor og desuden verdens største udleder af drivhusgasser."

- Det er vi nødt til at forholde os til, som der bliver understreget i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der blev præsenteret tidligere på ugen.

Her uddyber udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sit syn på Kina.

På den anden side er der lande som Litauen, Letland, Polen og Tjekkiet, der presser på for en hårdere og mere kontant linje, hvor man man i højere grad fjerner sig fra Kina. For de er bekymrede over den kurs, kineserne er svunget ind på.

Litauerne oplevede eksempelvis at blive boykottet økonomisk af landet, efter at de havde tilladt Taiwan, som Kina ser som en udbryderprovins, at åbne en de facto ambassade i landet. Og den tjekkiske præsident, Petr Pavel, mener, at kinesernes manglende fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine tydeligt viser, at de ikke en en konstruktiv medspiller for EU.

Det er en af grundene til, at han nu efterlyser "en fælles EU-politik over for Kina, som ville sætte grænserne for vores samhandel."

- Intet enkelt land bør gå ud over disse grænser, fordi det ville true alle de andre, som Petr Pavel udtrykte det over for Politiken tidligere på ugen.

Ingen direkte konfrontation i sigte

For fire år siden blev medlemslandene enige om at betragte Kina som henholdsvis en samarbejdspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival, der ønsker at etablere en helt anden verdensorden end den, Europa og resten af Vesten abonnerer på.

Men ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, er der brug for en ny diskussion om "en fælles EU-linje over for Kina", og det sker efter planen i slutningen af juni, når stats- og regeringscheferne mødes til topmøde i Bruxelles.

- Vi skal stå sammen, hvis vi skal være relevante i forhold til Kina som en ny stormagt, fastslog udenrigschefen i sidste uge.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt for medlemslandene at blive enige. Udenrigspolitikken er nemlig et af de politikområder, som kræver enstemmighed at ændre.

Og selvom landene bredt set er blevet bevidste om, at de på nogle punkter er blevet for afhængige af Kina, så vurderer Anders Christian Overvad, at der ikke er lagt op til det helt store opgør med den nuværende kurs over for Kina.

- Fremfor en direkte konfrontation, hvor man lukker af for landet, tror jeg, det ender med en industripolitisk dagsorden, hvor man vil fordre de europæiske industrier til at kunne noget mere selv, siger han.